Poul Gernes: Jeg kan ikke alene, vil du være med?

Mange kender hans udsmykning af Palads Biograf på Axeltorv i København; til gengæld er hans folkelige gennembrud hidtil udeblevet i institutionsverdenen. Det ønsker Louisiana at rette op på med udstillingen Poul Gernes – Jeg kan ikke alene, vil du være med?, set fra perspektivet her og nu. Samtidig har museet over et tiår med markante erhvervelser af Gernes’ værker søgt at føje nye aspekter af fortællingen om værket og perioden til museets samling.

Poul Gernes kommer ud af den konstruktivistiske tradition, også politisk, og blev ved 1960’ernes begyndelse et omdrejningspunkt for Eks-skolen, Den eksperimenterende Kunstskole (1961-1972), hvis kerne med et slag dominerede ikke bare samtiden, men også kunsthistorieskrivningen fremefter med sit kunst- og samfundssyn. Nye metoder, nye materialer, en ny opfattelse af kunstens og kunstnerens rolle i samfundet stod på programmet. Eller sagt på en anden måde: De satte gang i et opbrud på alle fronter. Alt dette udfolder sig henover et nok så afgørende tidspunkt i historien, hvor Danmark går fra efterkrigssamfund til velfærdsstat med mange nye indretninger og eksperimenter til følge. En periode, som også Louisiana har en del aktier i.

Louisianas engagement med Gernes rækker tilbage til midten af 1960’erne. Efter den skandaleramte udstilling ’Tabernakel’ i 1970, der kulminerede med Per Kirkeby, Peter Louis Jensen, Bjørn Nørgaard og

Poul Gernes’ udvandring fra museet i protest, indtraf næsten tre årtier uden større udveksling mellem
Gernes og museet. Samtidig blev 70’erne også en periode, hvor Gernes på det nærmeste trak stikket til kunstverdenen ud og genopfandt sit værk gennem store udsmykningsopgaver, hvor Herlev Hospital står som det mest markante eksempel.

Udstillingen bliver omfangsrig og vil indeholde en mængde hovedværker, samtidig med at den giver to indgange til oplevelsen af Gernes’ kunst. På den ene side viser den en kunstner med et usædvanligt talent for at lave store og effektive billeder rettet imod en ny, optimistisk og mere folkelig samtid: Striber og mønstre, som havde Matisse med sine papirklip tilsluttet sig popkunsten. Og på den anden side en benhård eksperimental praksis, hvor kunsten i pagt med 1960’ernes ny-orientering skulle ned af staffelierne og definere, hvad kunst kan være på ny. Det var også en tid, hvor kunstnerens rolle gennemgik ændringer – andre kunne f. eks. udføre værkernes ide. Eller med Gernes’ egne og tidstypiske ord: ”Jeg kan ikke alene, vil du være med?”

På forunderlig vis fremstår Gernes i dag for nogle som en cool designer og for andre som den inkarnerede og folkelige kritiker af kapitalismen. Det er den fortælling, udstillingen ønsker at holde frem. Udfoldet på Louisiana inddrages kunstnerens værker samtidig også i en større vesteuropæisk sammenhæng og fortælling.

Kilde: Louisiana Museum of Modern Art