Umiddelbart er et lærred fladt, men gennem historien har forskellige kunstnere arbejdet med at udfylde og omdanne fladen. Der kan skabes en oplevelse af rum på vidt forskellige måder. Og netop rummet i et billede har stor betydning for, hvordan man som beskuer inddrages. Derfor vil der på udstillingen kunne ses værker, der er meget forskellige, som på hver sin måde engagerer beskueren i sin opfattelse af rum.
I middelalderen var der blot en baggrund af bladguld i de fleste billeder, der symboliserede himlen, og det var det eneste, man ønskede at vise. I fx kubismen arbejdede man med et meget fladt billedrum, men hvor man så en genstand fra flere vinkler på én gang og dermed nærmest skabte et rum, der inddrog tiden som ekstra dimension. Og i andre perioder har det været vigtigt for kunstnere at arbejde med at gengive et tredimensionelt rum fuldstændig korrekt, som fx i renæssancen, hvor man regnede sig frem til linearperspektivet.
Udgangspunktet for rumperception er etableringen på det visuelle plan af et forhold mellem flade og dybde (Maurice Merleau-Ponty), et forhold, der er variabelt og afhænger af den almene rumopfattelse. Da denne opfattelsesmåde er af mental snarere end af fysiologisk art, er heller ikke det nævnte rumlige forhold af objektiv karakter, men betinget bl.a. af den til enhver tid herskende virkelighedsforståelse. Når det gælder de naturlige omgivelser og arkitekturen, forholder rumopfattelsen sig til det virkelige rum, mens den i billedkunsten beror på en rumlig illusion.
Kilde:
Fyns Grafiske Værksted
Fyns Grafiske Værksted