Udstillingen tager sit navn fra en af udstillingens værkserier af den herboende engelske collage-kunstner Phil Scott. Scotts inspiration til serien kan føres tilbage til et øjeblik, der ligger før han selv blev født, men som ikke desto mindre blev afgørende for ham og en hel generation af drenge i England, nemlig David Bowies ikoniske TV optræden med Starman fra 1972 i den britiske TV serie Top of the Pops – ”et øjeblik i popkulturen, som ændrede de stereotype veje, som både jeg selv og andre unge drenge forventedes at følge”, siger Phil Scott.
Udstillingsperiode: 3. april – 16. maj på hverdage i Spinderihallernes åbningstider
Fernisering: 3. april kl 19:00 – alle er velkomne
Søndagsåbent 4. maj kl 10-16 med workshops og talks v/ de udstillende kunstnere.
Fernisering: 3. april kl 19:00 – alle er velkomne
Søndagsåbent 4. maj kl 10-16 med workshops og talks v/ de udstillende kunstnere.
Udover tre serier af store og små collager af Phil Scott, kan du opleve værker af fire øvrige kunstnere i Wrestling:
Den britiske kunstner Joseph Cartwright med to foto-serier, samt tre lokale kunstnere med tilknytning til Spinderihallerne, Maria Salgado, tekstil, Stig Spangsberg, skulptur og maleri, samt Yufan Wang med et interaktivt værk, der forbinder mennesker og teknologi. Udover kunstværker inddrager udstillingen også kulturelle artefakter med referencer til pop-kulturen, westernfilm, mode, litteratur og stor-politik.
Samlet set ønsker udstillingen at sætte spørgsmålstegn ved etablerede normer og at bane vejen for nye fortællinger for unge drenge – og forhåbentlig føre til en virkelighed, hvor de føler, at det er okay at være sig selv.
Kilde:
Spinderihallerne
Spinderihallerne