Alia Farid udforsker med omfattende research, hvordan olieindustrien præger økologi og kultur. I sine komplekse installationer viser hun, hvordan industriens infrastrukturer former nye former for kolonial kontrol og nedbryder både økosystemer og historiske kulturer.
Alia Farid (f. 1985), der har rødder i Kuwait og Puerto Rico, er en af de kunstnere, der som en anden antropolog graver sig ned i sine historier og materialer gennem langvarig og omfattende research.
I hendes kunst handler det om restprodukter og økologiske, politiske og kulturelle aftryk fra olieindustrien, om fajance og talismaner – og ikke mindst om marskområdet Al-Ahwar.
Hun kæder sine undersøgelser sammen i komplekse installationer, hvor det kritiske blik er indlejret i selve værkernes materialiteter og kontekstuelle lag, idet de reflekterer over migrationsproblematikker og hvordan olieindustrien og dens infrastrukturer har skabt nye former for kolonial kontrol og ødelagt økologier og gamle kulturer.
Alia Farid: Kupol LR 3303 Talismans, 2025. Installationsbillede fra Alia Farid udstilling på Glyptoteket, A Sounding of the Earth. Foto David Stjernholm.
Industrirester
Hendes metode kan illustreres i værket Kupol LR 3303 Talisman. Det består af hængende paneler af plastmaterialet polyesterresin – et restprodukt fra olieudvindingen, den petroleumsbaserede harpiks Kupol LR 3303 (deraf titlen).
Hendes metode kan illustreres i værket Kupol LR 3303 Talisman. Det består af hængende paneler af plastmaterialet polyesterresin – et restprodukt fra olieudvindingen, den petroleumsbaserede harpiks Kupol LR 3303 (deraf titlen).
I hvert af de lagdelte og semitransparente paneler er der indlejret fotos af Farids bedstemødre. De fremstår filtrerede og tågede i plastmaterialets olierede slør.
Familien og olieindustrien
Familiefotografierne er optaget i Al-Ahwar-området langs grænsen mellem Kuwait og det sydlige Irak. Dette oprindeligt rige ferskvands-sumpområde, som var arnestedet for de første store menneskelige civilisationer, er i nyere tid blevet voldsomt hærget af krigsførelse, kapitalistisk olieudvinding og økologisk og kulturel nedbrydning.
Familiefotografierne er optaget i Al-Ahwar-området langs grænsen mellem Kuwait og det sydlige Irak. Dette oprindeligt rige ferskvands-sumpområde, som var arnestedet for de første store menneskelige civilisationer, er i nyere tid blevet voldsomt hærget af krigsførelse, kapitalistisk olieudvinding og økologisk og kulturel nedbrydning.
Familiefotografierne er kombineret med prikker, linjer og tal – eksempelvis et nummerologisk diagram eller en cirkel med syv ‘øjne’ – som refererer til gamle spådomstraditioner og beskyttende talismaner.
På den måde etablerer Farid et clash mellem på den ene side nutid og nådesløs industri – og på den anden side oldtid, familiær sammenhængskraft og metafysisk modstand.
Alia Farid: Amulets. I baggrunden videoværket Chibayish, som dokumenterer livet i Al-Ahwar-området. Installationsbillede fra udstillingen på CC: A Sounding of the Earth. Foto: David Stjernholm.
Kæmpe amuletter
I samme ånd fungerer skulpturværket Amulets, to gigastore organisk svævende ‘frøkapsler`. Formerne er inspireret af plantemotiver fra traditionelle beskyttelses-talismaner i det sydlige Irak. Også her spiller materialiteten en hovedrolle. Olieindustriens polyesterresin er kombineret med blå fajance – en turkisfarvet glasur, der har rundt regnet 6000 år på bagen som håndværkstradition. I hænderne på Alia Farid er materialerne ikke blot stof, men bærere af historie, kultur og økonomiske strukturer.
I samme ånd fungerer skulpturværket Amulets, to gigastore organisk svævende ‘frøkapsler`. Formerne er inspireret af plantemotiver fra traditionelle beskyttelses-talismaner i det sydlige Irak. Også her spiller materialiteten en hovedrolle. Olieindustriens polyesterresin er kombineret med blå fajance – en turkisfarvet glasur, der har rundt regnet 6000 år på bagen som håndværkstradition. I hænderne på Alia Farid er materialerne ikke blot stof, men bærere af historie, kultur og økonomiske strukturer.
Hver af de to skulpturer er perforeret af syv huller eller øjenåbninger, et talvalg og en visuel metafor, der peger bagud til traditioner for beskyttende amuletter og ritualer omkring spejlinger og blikke.
Palæstina/Puerto Rico
Farid taler fra det globale syd og fremhæver ofte historier og infrastrukturer, den vestlige borger er blind for. Det gælder de broderede tekstilværker fra serien Elsewhere, 2023, hvor Farid udforsker de glidninger i lokale stilarter, symboler og ritualer, der opstår, når folk migrerer til andre lande eller verdensdele.
Farid taler fra det globale syd og fremhæver ofte historier og infrastrukturer, den vestlige borger er blind for. Det gælder de broderede tekstilværker fra serien Elsewhere, 2023, hvor Farid udforsker de glidninger i lokale stilarter, symboler og ritualer, der opstår, når folk migrerer til andre lande eller verdensdele.
Alia Farid: Elsewhere. Fra udstilling på Henie Onstad Kunstsenter, Norge. Foto: Christian Tunge.
Motiverne i gobelinerne er udvalgt fra fotografier, arkivmateriale og samtaler med medlemmer af den palæstinensiske diaspora i Puerto Rico, mens selve arbejdet med at væve tekstilerne er udført i samarbejde med vævere fra det sydlige Irak.
Der er tale om en form for kunstnerisk transport og udveksling mellem folk, der deler erfaringer i en verden, der nok er globaliseret, men er det efter design fra de tidligere koloniherrer.
Comida Arabe
Farid taler selv om, at værket er udtryk for gensidig værdiudveksling, for fælles kamp og solidaritet, og hun ser det langsomme væver-håndværk som en lokal modvægt til den globale teknologi og kapital.
Farid taler selv om, at værket er udtryk for gensidig værdiudveksling, for fælles kamp og solidaritet, og hun ser det langsomme væver-håndværk som en lokal modvægt til den globale teknologi og kapital.
Motiverne på tæpperne viser butiksskiltning, moskeer, menuer med “Comida Árabe” og andre markører for det diasporiske liv. Migration er ikke kun 'flytning', men ophold, kreativitet og skabelse, sammenfletning og vedholdenhed.
Farid søger altså i sin kunst at transformere store politiske og økologiske spørgsmål til konkrete, sanselige objekter og installationer. Trods sit kritiske blik er det hverken parolekunst eller dokumentarisme – snarere komplekse scenarier, hvor materialer, symboler, teknologier og ritualer mødes og skaber sine egne fortællinger om en verden i forandring.
Fakta
Alia Farid (f. 1985, Kuwait)
Bor i Kuwait City
Alia Farid har en BA i Visual Art fra La Escuela de Artes Plásticas de Puerto Rico, en MSc i Visual Studies fra MIT samt en MA i Museum Studies and Critical Theory fra MACBA i Barcelona.
Hun har haft soloudstillinger på Henie Onstad Kunstsenter (Oslo), Chisenhale Gallery (London), Kunsthalle Basel, Contemporary Art Museum St. Louis (Missouri), Kunstinstituut Melly (Rotterdam), Portikus (Frankfurt am Main) og CAC Passerelle.
I 2014 kuraterede kunstneren Kuwaits pavillon på Venedig Biennalen for arkitektur og sporede et århundredes kuwaitisk modernitet, formet af opdagelsen af olie.
