Avantgardistisk egen-observation øst for Ural

I Lunds Konsthall introducerer en fin udstilling af fire interessante kunstnerskaber os til samtidskunst fra det post-sovjetiske Asien. I forskellige former for foto og video tager kunstnerne den besøgende med på en avantgardistisk egen-observation af regionens forhold og moderne identitet. Det anbefales at følge med!

Det er sjældent, man ser samtidskunst fra Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan, så en tur til Lund kan ses som en god smutvej til Centralasiens gruppe af ”Stan-lande”. Lunds konsthall giver med den seværdige udstilling Phantom Stories muligheden for at stifte bekendtskab med en række kunstneres fortolkning af den særlige tilstand, som det ”post-sovjetiske Asien” (som kuratorerne kalder regionen) befinder sig i. Det almindelige kendskab til landene er netop, at de var en del af Sovjet-imperiet, men deres oprindelse og fremtid er der større usikkerhed omkring.

Et af mere ukendte aspekter af Sovjetunionens sammenbrud i 1991 var muligheden for en selvstændig kunstscene i de centralasiatiske lande. I byer som Bishkek i Kirgisistan og Almaty i Kasakhstan opstod i 1990’erne miljøer for eksperimentende kunst, og mens de nye lande prøvede at etablere sig var samtidskunsten også udbredt her og er blevet fremvist ved internationale udstillinger som den Centralasiatiske Pavillon ved Venedig Biennalen. Der er dog fortsat tale om en periferi med vestlige øjne, hvor samtidskunsten har en funktion som øjenvidne et sted, hvor de færreste har været.

Antropologisk egen-observation

Baseret på fotografi og videokunst har udstillingen netop et fokus på observation og undersøgelse. Ganske velkomment for den nysgerrige beskuer handler værkerne som en form for antropologisk egen-undersøgelse om regionens tilstand. Man bliver ført ind i denne verdens synlige overflader og bagvedliggende motiver igennem en varieret række af værkformer, som rummer både konceptuelle underfundigheder og fængende billeder.

Et godt udgangspunkt er kunstnerparret Elena og Viktor Vorobyevs fotoserie ”Sunsets and Sunrises” (1998-2003). Dette værk afbilder vinduesgitre og metaludsmykninger af stiliserede solstråler, som var et meget udbredt motiv i Sovjet-tiden. Er dette motiv et hverdags-kosmisk symbol, en form for tremmer, moderne eller traditionelt?

Et andet eksempel på Vorobyev’ernes undersøgelse af mennesker og omgivelser er serien ”Photos for Memory: if the Mountain doesn’t Come to Mohammed …” (2002), hvor lokale langs den gamle Silkevej er fotograferet foran tydeligt opsatte fotostater af velkendte ”centre” som Eiffeltårnet eller Manhattans skyskrabere. Undersøgelsen bliver dog mere indadvendt i ”Phantom Story” (2013), der viser private billeder fra hjemmet i en venteperiode, inden huset skal rives ned. Dette er et konkret billede på en overgangs- og ventetid, som så meget i de nye lande befinder sig i. Den symbolske afsked med Sovjet-kunstens klassiske realisme ”Classics Bidding Farewell to the People” er også et godt udtryk for parrets humoristiske observation af symboler og omverden.

Erindring om en udryddet tiger

Undersøgelsen af den stan’ske identitet får en mere dyb og kompleks tone i Saodat Ismailovas store videoværk ”The Haunted” (2017). Her er ledemotivet den uddøde Kaspiske tiger, der engang var udbredt i Centralasien, men blev udryddet i løbet af det 20. århundrede. Det store dyr er dog dybt plantet i den kollektive erindring og optræder endda ofte i folks drømme på en måde, som gør tigeren til et oplagt symbol på den traditionelle kultur før den russiske og sovjetiske kolonisering. Er den kun på museum som støvet genstand eller har den en form for efterliv? Ismailovas filmværk er et fængende essay om ødelæggelse og tab, men også om at eftersøge fortiden og de kulturelle symboler, der ikke vil uddø og måske rummer et potentiale for fremtiden.

Tigeren som omdrejningspunkt for et ambitiøst videoværks fortælling om kulturel dominans og postkolonial moderindring har en parallel i Ho Tzu Nyens ”One or Several Tigers”, som var vist på Haus der Kulturen Der Welt i Berlin sidste år – et eksempel på den globale samtidskunsts udbredelse og sammenfald.

Avantgarde som arv

Mens Ismailov som født i 1981 er af den ”postsovjetiske generation”, har Ulan Djaporov (født i 1960) været med til at forme den spirende kunstscene i Bishkek helt fra starten. Måske derfor har hans tre videoværker et konceptuelt præg og en lidt håndholdt æstetik, som man let kan se i forbindelse med de meget uetablerede forhold, der herskede. Som små performances tager de udgangspunkt i hverdagssituationer med et absurd præg som i passagererne i et bumletog, der sidder i buddhistisk lotusstilling eller den rituelle foldning af en avispapirshat, som derefter med højtidelig mine bæres af kunstneren, mens han vader ud i en sø.  

I forhold til disse umiddelbare værker vender den yngre Alexander Ugay tilbage til fortidens betydning. Filmen ”Bastion” (2007-14) viser avantgarde-ikonet Tatlin-tårnet som en fantom-agtig figur, der sejler over havet i en drømmeagtig sekvens.

Det omgives af de kunstfærdige fotografier i serien ”Obscurations” (2017), der medierer fortidens oversete begivenheder gennem en særlig gengivelse. ”Anonymous Archive” (2013-2014) beskæftiger sig med fotografiet som sådan ved at forstørre detaljer og personer i baggrundet af fundne og glemte fotografier. På en lidt gimmick-agtig måde viser ”The One Who Sees Doesn’t Understand, The One Who Understands Doesn’t See” en bryllupsvideo afspillet bagfra.       

Mellem øst og vest i fortid og fremtid

Phantom Stories giver altså et fængende og lærerigt møde med en overset region. Som udstillingens kuratorer formulerer det, er det post-sovjetiske Asien klemt mellem en ikke-vestlig fortid præget af nomade-kulturen, Islam og den tyrkiske arv, en brutal modernisering gennem det russiske imperium og Sovjet, og en fremtid mellem Øst og Vest, hvor Kinas rolle fornemmes vigtig, men endnu er ukendt.

Dette er en interessant og kompleks situation. Udstillingens kunstnere udviser dog stort kendskab til den vestlige kunst og bruger overbevisende dens teknikker til at undersøge og udlægge samtiden i the stans.