Billedserie: Decembristerne i Den Frie
Kunstnersammenslutningen Decembristerne fejrer deres 90 års fødselsdag med udstillingen En Kakofoni af kunstarter i Den Frie Udstillingsbygning. Vi bringer her en billedserie fra udstillingen.
Kunstnersammenslutningen Decembristerne fejrer deres 90 års fødselsdag med udstillingen En Kakofoni af kunstarter i Den Frie Udstillingsbygning. Vi bringer her en billedserie fra udstillingen.
info
Kunstnersammenslutningen Decembristerne fejrer deres 90 års fødselsdag med udstillingen En Kakofoni af kunstarter i Den Frie Udstillingsbygning. Vi bringer her en billedserie fra udstillingen.
Decembristerne er en kunstsammenslutning grundlagt i 1928 af Jørgen Thomsen, Svend Albrectsen, Søren Hjorth Nielsen, Holger J. Jensen og Erik Sievert. Dengang som i dag er Decembristerne kendetegnet ved en samling af individualistiske kunstnere, der ikke er bange for at gå imod strømmen og lave larm i deres kunst.
Decembristernes medlemmer tæller i dag: Elmer, Bank & Rau, Doris Bloom, Ole Broager, Henrik Flagstad, Sys Hindsbo, Ellen Hyllemose, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Heine Klausen, Oda Knudsen, Jørgen Carlo Larsen, Henrik Menné, Bodil Nielsen, Tina Maria Nielsen, Jesper Rasmussen, Steen Møller Rasmussen, Ane Mette Ruge og Hans Christian Rylander.
Sammenslutningen har i år inviteret de to kunstnere Rikke Benborg og Anna Fro Vodder til at gæsteudstille. Med sin teatralske praksis er Rikke Benborg optaget af forholdet mellem virkelighedsopfattelser og konstruktioner, mens Anna Fro Vodder arbejder med materialitet og proces i sine abstrakte værker. Man kan derudover opleve værker fra tidligere medlemmer som Anna Klindt Sørensen og Henry Heerup.
Udstillingen har ikke et overordnet kuratorisk greb eller en samlende tematik, men derimod de enkelte værkers originalitet og kvalitet som omdrejningspunkt. Til lejligheden er der trykt et festskrift, hvor hver deltagende kunstner skriver om sit eget værk.
Se billeder fra udstillingen, som kan opleves i Den Frie Udstillingsbygning frem til den 6. januar, herunder.
Kilde: Den Frie Udstillingsbygning