Billedserie: Kunsten transformerer Kulturstationen Vanløse
Ni samtidskunstnere har skabt farverige, stedsspecifikke værker til Kulturstationen Vanløse med projektet Kunsttransformationer. Initiativtager Jonas Hvid Søndergaard håber, at det vil gøre kunsten tilgængelig for et endnu bredere publikum. Vi bringer her en billedserie fra kulturhuset.

Der var meget hvidt i omgivelserne på Kulturstationen Vanløse, inden en gruppe samtidskunstnere forvandlede 300 m2 væg til et kunstværk, som inviterer kulturhusets 400.000 årlige brugere til at glemme stedets kommunale fornemmelser.
“Jeg vil gerne have det hvide og institutionelle ud, så kunsten kan komme ind og gøre, at man glemmer, hvor man rent faktisk er,” siger billedkunstner Jonas Hvid Søndergaard, som er initiativtager og kurator bag Kunsttransformationer. Han er selv vokset op i Vanløse og har skabt projektet både som et bidrag til lokalområdet, men også med en større ambition om at skabe nye og anderledes udstillingsplatforme for samtidskunstnere at arbejde på – og dermed også flere steder udenfor de kunstinstitutionelle rammer, hvor publikum kan møde kunsten.
“Jeg har med projektet forsøgt at få den kunst, vi normalt ser i kunstinstitutionen, ud i den virkelige verden. På Kulturstationen Vanløse har jeg bragt værker ind, som kommunikerer direkte med brugerne i huset og på den måde transformerer stedet. Kulturhusene har så mange funktioner i dag; borgerservice, bibliotek og ramme om alt fra yoga til bryllupper. Hvorfor ikke tænke kunsten ind som endnu et ekstra lag?” spørger Jonas Hvid Søndergaard.
Han har på projektet samarbejdet med kulturmedarbejder Sara Futtrup fra Kulturstationen og har udvalgt kunstnere, som komplimenterer hinanden, og som kunne lave noget, der “larmer” på kulturhusets gallerigang og tagterrasse. De bidragende kunstnere er Thorgej Steen Hansen, Andreas Schulenburg, Jes Brinch, Isabel Berglund, Julie Sass og Tomas Lagermand Lundme, Dorte Naomi, Søren Hüttel og Jonas Hvid Søndergaard. Til Kulturstationen Vanløse har de bl.a. skabt vægmalerier, tekstværker, lamper og hængende skulpturer med udgangspunkt i deres individuelle praksisser.
Kunsttransformationer er støttet af Københavns Billedkunstudvalg, Statens Kunstfond og Vanløse Lokaludvalg.
Se billeder af værkerne på Kulturstationen Vanløse, som blev indviet den 7. september i år, nedenfor.