Bo Rune Madsen om ‘Jeg har fået en hale’ på Format Artspace – en udstilling du ikke kan se

Kunsten.nu giver indblik i nogle af de mange udstillinger, som på grund af Coronakrisen er lukkede. Her fortæller Bo Rune Madsen om sin udstilling Jeg har fået en hale på Format Artspace.

Kan du fortælle lidt om din udstilling, som vi på grund af Coronakrisen ikke kan opleve lige nu?

“Udstillingen hedder Jeg har fået en hale, fordi jeg på et tidspunkt kiggede bagud og så trip-trap-træsko af mine børn. Jeg fik børn meget hurtigt efter hinanden – tre børn på to-et-halvt år, helt sindssygt. Så det var ret vildt, at gå fra selv at være enebarn til lige pludselig at være far til en hel flok.

Jeg laver jo også musik. Jeg har bandet Turbolens, hvor jeg fik lyst til at arbejde sammen med børn og prøve at sætte dem på niveau med mig selv. Prøve at lære noget af dem i stedet for hele tiden at tro, at vi skal lære børn noget. Så det var i forlængelse af dét, at jeg gerne ville prøve at lave nogle af værkerne til den her udstilling sammen med mine børn. Værkerne kredser også om familie. Om æg der klækker børn ud, som bliver til en familie og hele meningen med tilværelsen.

Børn er en form for ensomhedsdræber. Der kom en hær af små børn med sværd, der har slået ensomheden ihjel og givet mig kærlighed. Så det er en kærlighedserklæring til dem og en homage til børn i det hele taget. Det er dén form for hektisk idyl, der ligger til grund for udstillingen. Livet er jo altid hektisk og udfordrende, men også altid underholdende. Så vi kommer ikke til at kede os, men vi kommer til at have det lidt hårdt nogen gange – og det er okay!”

Er der planer om at forlænge udstillingen eller vise den senere?

“Ja, den vil blive forlænget, så den lige kommer til at løbe lidt, efter tingene åbner igen – så det er jeg glad for!”

Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

“Jeg søger at være så ekspressiv, jeg kan. For mig er kunst en følelsesmæssig oplevelse – i hvert fald den slags kunst jeg tænder på. Jeg søger i min praksis at udvikle et billedsprog, som er mit, ikke ud fra hvad jeg ser med mine øjne, men hvordan jeg føler verden er. Francis Bacon sagde, at han malede folk som han syntes de så ud. Folk på hans malerier ligner noget der er løgn, men han formulerede nogle ting, som man ikke kan gøre med ord.”

Er det den samme indgangsvinkel du har til at lave billedkunst som til musik?

“Både når jeg laver musik og billedkunst, tjener det dét formål at tage noget, der er inde i mig selv og få det ud, både for at kigge på det og lære noget af det, men også for at komme af med det. Alle kunstarter er forbundne, men musik er meget umiddelbart. Folk kan blive meget rørt af musik.

Det tager normalt længere tid med billedkunst, hvis det nogensinde sker. Man ser sjældent nogen sidde og græde foran et billede på museer, men til gengæld kan kunst måske få én til at tænke lidt mere over nogle ting.

Det bliver stadig nemmere og nemmere at udtrykke mig i billeder, og det er jo det der er fedt – at være i udvikling.”

Føler du at den nuværende krise bekræfter den sti, du er på – eller tror du, den kommer til at skubbe dig i en ny retning?

“Jeg synes faktisk den bekræfter mig. Jeg har jo altid været pretty-boy’en i klassen. Pigerne kunne godt lide mig og jeg var med i et populært band fra jeg var meget ung, som både var kunst og mega pop. Jeg lå i et mainstreamfelt, som jeg ikke anede jeg lå i, men det har jeg meldt mig ud af.

Nu ligger jeg og kører mit eget løb ude på sidelinjen. Det koster selvfølgelig noget nogen gange, men det betyder også, at den her krise ikke har haft så meget betydning for mit liv, på dén måde. Jeg har fået noget mere tid til mine børn, men jeg havde i forvejen meget tid med dem, fordi jeg har prioriteret det. Jeg har ikke et kæmpe maskineri, der skal holdes i gang, og dét valg er jeg blevet bekræftet i.”

Hvilke tanker gør du dig om nedlukningen af kulturlivet?

“Kultur ligger jo lidt udenfor hvad de fleste synes er rigtig vigtigt. Men der kommer jo nogle hjælpepakker og sådan, så jeg tror nok det skal gå. Lige nu synes jeg det går bedre end jeg havde troet det ville, men stadig dårligere end det burde. Der kommer også noget godt ud af den slags kriser her. Noget skal ske for at få nogle nye idéer ind.

Det er ret vildt at se, at hele samfundet bare makker ret, men der er også meget på spil. Der kommer nok nogle tanker ud af det her, som kan lede os videre til en økonomisk model, der er meget mere modstandsdygtig og fordeler pengene bedre. Der er i forvejen kommet en ny generation, der kan se udover de forskellige tunnelsyn, der ellers har været. Det går stærkt i de her år, fordi der er så meget vidensdeling, og det er der også behov for!”