Gråd og skrig i projektrummene

Ved at belyse et område, der for mange nok er ‘terra incognita’, nemlig de københavnske projektrum, satte den netop overståede Cph Art Week fokus på et sprudlende rodnet i samtidskunsten. Her en rapport fra en cykeltur gennem Vesterbro og Valby, der undervejs bragte både skrig og tårer frem og tegnede et billede af fem udstillingssteder defineret af åbenhed, kunstnerisk frihed og forgængelighed.

Glassets transparens
Under paraplyen ’Kunst i dit nærmiljø’ satte Cph Art Week ’17 fokus på Københavns projektrum gennem fire dages udflugter til hele 25 projektrum i byens kvarterer.

Turen, du skal med på i dag, starter i solen foran det nye projektrum HAWAII – et lokale, der engang husede den (in)famøse pornobiograf med samme navn beliggende ved Danmarks svar på Times Square – et hektisk kryds på Vesterbrogade.

Her har Katrine Grünfeld, Sidse Carstens og Louise Hold Sidenius skabt en institution, hvor åbenhed over for den omverden, der pulserer udenfor HAWAIIs store glaspartier, er i fokus. De to sidstnævnte initiativtagere er i dag til stede og fortæller: Louise står foran nogle gamle trykmaskiner og viser en kollektion af håndlavede bøger frem. Hun har skabt dem i tæt samarbejde med en række danske kunstnere og opfordrer andre kunstnere med nye bogprojekter i maven til at komme forbi og prøve at stable et samarbejde på benene.

Sidse retter vores opmærksomhed fra bøger til film. På en lille tv-skærm vises uddrag af hendes videoværk Electric Dreams. Dette er dog kun en prøve sat op til ære for os, da værket ellers projekteres udadtil fra HAWAII, så det kan opleves af det pulserende, passerende natteliv på Vesterbro.

Projekterne tydeliggør en ambition om at åbne stedet op for alle interesserede, og dette bliver for alvor cementeret med HAWAIIs ’satellitprojekt’ Valerie Galners Salon, der skaber unikke arrangementer med alt fra lyrik, musik, billed- og performancekunst – ét enkelt sted, ét enkelt tidspunkt.

Kunstnerkurator
Turen går videre efter 20 minutter. Vi cykler i en ukoordineret, samlet flok. Fremmede for hinanden og bundet sammen af nysgerrighed på projektrummet. Foran c4 projects på Vesterbro står udstillingsaktuelle Anna Samsøe. Udover at levere det kunstneriske indhold er det også kunstneren selv, der her har kurateret udstillingen.

Anna har skabt et univers af organiske, fremmedartede keramiske skulpturer, der resonerer uigenkendelige lyde og skaber samtaler på tværs af rummenes hvide vægge. Hver stemme har en unik lyd og udseende – en personlighed. Egenskaber, der også kan siges at definere de forskellige projektrum.

Grisene i stalden
Grisen skriger højt af os, da vi træder indenfor i KRÆ Syndikatet – en gammel stald på Halmtorvet i Den Brune Kødby. Projektrummet er stadig en stald – placeret mellem narkomanerne og turisterne, ifølge Signe Vad, der er en af KRÆ Syndikatets ophavskvinder.

Ind vælter en mand med grisemaske og hvid hospitalsdragt. Et syn, der paralyserer vores kroppe, som ellers befandt sig i en vuggende ro efter besøget hos de syngende keramiske skulpturer.

Monologen og de medfølgende hvin og skrig, der forstærkes af masken, former historien til udstillingen A Hymn to The Slaughtered Pig. Det er nemlig den chokerende, aktivistiske og oprørske kunst, der ifølge Signe Vad definerer KRÆ Syndikatets arbejde. Måske grisen og andre kræ får lov til at slippe fri fra deres stald i fremtiden og intervenere i den offentlige orden med aktivistiske hvin?

Temaet fra Dallas
Cykelturen genoptages og nye samtaler på tværs af gruppen opstår. Vi er nok blevet bundet mere sammen af den semitraumatiske griseoplevelse. På KVADRAT16 – et udstillingssted på 16 kvadratmeter – står kunstneren Troels Nøhr Holmstrøm og fortæller intimt om tanken bag de fire elementer, der udgør hans udstilling: to malerier, en kollage og højtalere, der spiller temaet fra Dallas.

Ligesom hos c4 er der en enorm kunstnerisk frihed bag udarbejdelsen af udstillinger på KVADRAT16. Birgitte Støvring og Maja Gro Gundersen, der driver stedet, inviterer én til to kunstnere per udstilling og overlader stedet i deres varetægt.

Kan sangene overdøve maskinerne?
Vi cykler langt ind i Københavns Kreuzberg – Valby. Helt ind, hvor det gør ondt – Grøntorvet. Det gør ondt, fordi der rundt om hele Grøntorvet bygges typelejligheder i et langt hurtigere tempo end planlagt, fortæller RØMs ansvarlige.

Både RØM og Pirpa, der ligger side om side, har fået at vide, at de må forlade de sidste af Grøntorvets originale bygninger i sommeren 2018. Men byggeriets stigende hastighed skaber frygt for, at det måske bliver meget før. Særligt med deres aftalte en måneds opsigelse.

I Pirpa søger Gry Bagøien et fællessprog mellem mennesker, planter og dyr i udstillingen Instinct. Klods på den anden side ligger RØM, hvor Perlemor, aka selvsamme Gry Bagøien, giver koncert. Vi har fået serveret suppe lavet af stedets kurator og sidder i stilhed og lytter til musikken. Nogle lukker øjnene, nogle græder: Down to the land opened for eyes, to see in deep, deep darkness synger hun på nummeret RAY.