Jytte Rex: et kunstnerskab med sit helt eget liv.

Ole Bak Jakobsen

4. november 2024

Hvordan portrættere en kunstner, hvis virke strækker over 60 år?

Jytte Rex: Skin.



Hvordan portrættere en kunstner, hvis virke strækker over 60 år?

Ole Bak Jakobsen

4. november 2024

info

Jytte Rex: Limbo4 okt - 9 nov 2024

I anledning af Jytte Rex’ aktuelle udstilling Limbo på Banja Rathnov Galleri ser vi på nogle af udstillingens billeder. For måske er det i detaljen, at helheden gemmer sig?

Man kunne starte med genrerne – man kunne opremse dem: Jytte Rex har blandt andet arbejdet med film, maleri, grafik, tegning, skulptur, assemblager, fotografi, tekster og bogudgivelser.

Men opremsningen indfanger ikke rigtig kunstnerskabet, for på en måde taler det hele altid i munden på hinanden: Jytte Rex laver bøger fyldt med billedcollager, hun maler på sine fotografier, hendes film er mere billeddigte end narrative fortællinger, og hun udstiller sine billedværker i filmiske serier. Og genbruger billeder fra hendes enorme billedarkiv, bygget op over mange, mange år, i nye formater, materialer og kontekster.

Snarere kan man ane, at det samlede værk, der strækker sig over 60 år, er forbløffende konsistent, alle de forskellige udtryksformer til trods.

Tydeligvis er der temaer og billedmotiver, der går igen gennem hele karrieren, men samtidig er det som at betragte en flod: det er aldrig det samme vand, der strømmer igennem den.
Billederne indgår i nye associerende og drømmende kredsløb i en tilstand af evig tilblivelse, hvor stof fra myter, litteratur og kunsthistorie blandes ind i såre banale hverdagsscenarier.

Netop nu er Jytte Rex aktuel med udstillingen Limbo i Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel, og akkurat den mellemtilstand, som titlen indikerer, er et frugtbart landskab for kunstneren.

Jeg har sat mig for at lave et portræt af kunstneren, men tøver: For hvordan favne et så omfattende – og labyrintisk – virke? Jeg ender med at opgive tanken om at ‘få det hele med’.

Vil du være med til, at vi i stedet ser på nogle af udstillingens værker? For måske er det i detaljen, at helheden gemmer sig?

Jytte Rex: Uden titel (todelt værk).

1. Uden titel

Uden Titel består af to værker, der er sat sammen. Begge fremviser overlappende lag af fotografier, og fremstår ‘maleriske’, dels fordi den flydende fotografiske emulsion er lagt på i brede strøg, dels fordi der er malet ovenpå billederne.

I værkerne ser vi den samme kvinde i to let forskellige positurer. I billedet til venstre ser hun ned på en lille porcelænsfigur på gulvet – en harmonikaspillende mand. Om det ene ben har hun viklet et stykke stof. Bag hende er en døråbning ind til et andet rum, og på væggen hænger et billede med en person i et stort rum. Noget der ligner et mosaikgulv overlejrer hele billedet og etablerer endnu en rumlighed.

Til højre ser kvinden ud til siden, hvor hun smelter sammen med et hestehovede og bagpartiet af en løve. Rex fotograferer ofte skulpturer, og her har hun fotograferet en dramatisk 1600-tals skulptur i Kongens Have, hvor en løve nedlægger en hest (Løven og Hesten af Peter Husum/Jørgen Wulff). Nederst i billedet ligger et blodrødt malerstrøg.

Uden titel er et meget godt eksempel på den filmiske eller performative fornemmelse, der ofte præger kunstnerens værker. Kvindeskikkelsen er en tærskelfigur, der befinder sig mellem lyset og døråbningen ind til mørket. Hun klæder sig ud (performer) med tørklædet om benet, hun bevæger sig en smule fra billede til billede. Der er et dramatisk skifte mellem, at hun som en gigant i billedet til venstre kigger ned på en lille mand, porcelænsfiguren, til den mere udsatte position i højre side, hvor hun er sammenfiltret med dyr og måske er offer for et overfald.

Det er også et godt eksempel på de overlappende strukturer, der opstår i hendes værker. Her kommer ikke et rum til syne, men mange rumligheder. Ikke en fortælling, men mange fortællinger. Flere virkeligheder er der i samtidighed, og intet står helt stille eller er helt stabilt.

Men samtidig er der en paradoksal forankring i det helt nære og dagligdags, for det er kunstnerens mor, der optræder på fotoet, som er ‘amatøragtigt’ og råt, uskarpt og med styrtende linjer.

Jytte Rex: Skin (todelt værk)

Den mytiske fortælling i hendes værker folder sig gerne ud netop i sådanne ‘private’ rum. Sammenlign for eksempel med dobbeltværket Skin, hvor et snapshot af en ung pige (kunstnerens datter), badet i et helt særligt lys, sammenstilles med et foto, hvori man kan se englevinger i gibs. Det er en magi til stede, der bringer mindelser om ikoniske bebudelsesbilleder fra kunsthistorien.

Jytte Rex: Mor og barn.

2. Mor og barn

Det store maleri, Mor og barn, er fremstillet med løs, ekspressiv hånd og har karakter af en collage. Her fremstilles ikke et sammenhængende billedrum, for de enkelte figurationer er snarere spredt ud i små selvstændige ‘bobler’ eller ‘huller’ i fladen, som på sin side er accentueret i kraft af en tilnærmelsesvis monokrom, orange-rød flade, som dominerer den nederste del af billedet.

Centralt finder vi moderen med barnet, blot som en løs skitse. Hos Jytte Rex har man så godt som altid den her fornemmelse af, at de arketypiske grundsymboler er aktiverede. Nogle gange er de der måske blot som skjulte understrømme. Andre gange – som her – er de mere synlige: Kvinden har som mor kontakt til urtiden, moderen og barnet er en særlig relation, alle er vokset ud af en mor ligesom alle vores fremtidige børn vil vokse ud af en mor. Det handler om omsorg, beskyttelse og kærlighed. Moderen og barnet er et ‘dybt’ motiv, og det har også berøring med det mirakuløse. Dem, der er vokset op i en europæisk, kristen kultur, har fået motivet ind med modermælken: Madonna med barnet.

Men hvad sker der ellers i billedet? Øverst er der landskabelige elementer, noget der kunne ligne bjerge eller skyer, noget der kunne ligne en skov i flammer. En vis dramatik, et vist kaos.

Øverst i venstre side ser vi en mand bære et barn. Jytte Rex refererer her til myten om Kristoforus, kæmpen der bærer Jesusbarnet over floden. Selvom kvindelivet, naturligt nok, er helt centralt i kunstnerskabet, er der mænd tilstede – og her i beskytterens rolle. Manden og kvinden holder også om hinanden i billedet højre side, hvor et andet kendt motiv fra kunsthistorien citeres: Uddrivelsen af paradiset.

Og billedet fortæller måske om paradiset, der brænder. Om en nutid, hvor kloden sukker og farver verden rød. Kvinden nederst i billedet må kravle afsted, mens hun beskytter sit barn.

Det mytiske billedstof, som i dette maleri måske især hentes fra en kristen tradition (men bruges på sin egen måde) udspringer fra mangfoldige steder og dukker op overalt i kunstnerskabet: Kvinder bærer navne som Isolde, Kraka, Nefertiti. Her er en figur lånt fra Manets maleri Frokost i det grønne, her et arkitekturelement fra det gamle Grækenland, her en strofe fra en Bob Dylan sang….

Jeg har ofte stået overfor Jytte Rex’ billeder og tænkt, at jeg skulle løse en rebus, som jeg så snart måtte erkende, at jeg ikke kunne få til at gå op. Det siger absolut mere om mig end om kunstneren.

For Jytte Rex har altid insisteret på intuitionen og associationernes flyd. På drømmenes logik eller mangel på sammen. At det at lave billeder også er at overraskes selv, og at billederne lever, og ligesom alt andet liv ikke kan planlægges, når det kommer til stykket. Hendes malerier er ofte lang tid undervejs og står og kalder på de momenter, hvor de får deres form.

Jytte Rex: Bruden.

3. Bruden

Jytte Rex har altid eksperimenteret med sine billedudtryk. Hun gik på kunstakademiet i København fra 1963 til 1969, hvor den unge kunstscene søgte alternative, genreblandende udtryk og et opgør med myten om kunstneren som et helt særligt geni.

Og nysgerrigheden er intakt, så selvfølgelig kan et næsten ikonisk Jytte Rex-motiv genopstå som 3D printet relief. Ud af den hvide, krymmel-agtige overflade træder en figur: En løbende kvinde med brudekjole og slør. Næsten som et spøgelse.

Den løbende brud er en figur, der optræder i Rex’ film Belladonna fra 1981, som nok er en form for spillefilm om en kvinde, der er i krise, skilt, uden arbejde og i konfrontation med moderen, søsteren og kæresten, men som først og fremmest udspiller sig i et billedrigt og frit associerende drømmeunivers.

Filmtitlen spiller på dobbeltbetydningen af Belladonna, som dels er italiensk for ‘smuk kvinde’, dels er navnet på en giftig plante. Den ikoniske scene, hvor bruden, iført det helt store skrud, flygter og løber efter et kørende tog, prydede også filmplakaten, og billedet dukker op adskillige steder i Rex’ kunstnerskab.

Det er en actionfyldt scene, men er det et mareridt, en rastløs desperation for ikke at nå toget? Er bruden på flugt fra en bestemt skabelon – et bestemt kvindebillede?

I denne udgave træder figuren ud af fladen og ind i realverdenen. De løbende brud er ved at blive til en skulptur, men er kun netop antydet i sin tilblivelse, og hun kommer fra et ubestemmeligt hvidt univers, nærmest fra ingenting. Det er et godt eksempel på, hvordan et motiv igen og igen kan få nye betydninger ved at genopstå i nye materialer.

I det hele taget kan man se Jytte Rex’ samlede kunstnerskab som et hele. De enkelte værker – deres individuelle kvaliteter til trods – er brikker i et større spil, som vedblivende vokser og bliver til.

Kan man så forestille sig, at det hele faldt på plads, hvis man tilegnede sig alle brikkerne, hvis man blev fortrolig med alle kunstnerens værker?

Næppe, men sådan er det heller ikke med det levede liv, som vi altid vil stå midt i og ikke vil kunne betragte fra et andet sted.

Og dette kunstnerskab har netop sit eget liv.

Fakta

Jytte Rex (født 1942).
Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1969.

Jytte Rex har i sin kunst blandet flere medier – maleri, film, fotografi, tegning og tekst og begyndte fra 1980'erne at arbejde med fotoemulsioner. Hendes værker blander et avantgardistisk og poetisk univers med historier ofte båret af et (udogmatisk) feministisk engagement.

Kvindernes bog fra 1972 er kunstnerens debutbog. En nyklassiker, hvori en lang række kvinder fortæller om drømme, mænd, kjoler, orgasmer, skyer, fødsler, kærlighed, barndom, kærlighed, frihed, æbleskiver, politi, breve og meget andet.

Flere gange har hun samarbejdet med andre kunstnere, såsom forfatter og politisk aktivist Inge Eriksen (1931-2015), med hvem hun lavede udstillingen Drømmen og den rasende latter på Tranegården i 1974 og året efter bogen Kællinger i Danmark, der var formet over deres brevveksling.

Rex har haft talrige udstillinger både i Danmark og i udlandet.
I 2013 afholdt Sophienholm den omfattende separatudstilling Skillelinjer med Rex's nyere værker samt et bredt retrospektivt udvalg fra hendes praksis. Udstillingen rejste til Silkeborg Bad i 2014.
I 2018 afholdt Møstings Hus på Frederiksberg udstillingen Eftersøgning.

I debutfilmen, den avantgardistiske kortfilm Tornerose var et vakkert barn (1971) som hun skabte med billedkunstneren Kirsten Justesen og to følgende film, afsøger Jytte Rex især kvinders liv og drømme, mens kortfilmen Den erindrende (1985) er en slags metafilmisk billedpoetik bygget løst over noveller af den argentinske forfatter Jorge Luis Borges.

De eksperimenterende Spillefilm Veronicas svededug (1977), Belladonna (1981), Isolde (1989) og Planetens spejle (1992) blander fortælling, myter og drømme.
Cikaderne findes (1998) er en klassisk men eksperimenterende portrætfilm om lyrikeren Inger Christensen, og den blev fulgt af portrætfilm om grafikeren Palle Nielsen (2002) og komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen (2007) samt arkitekten Henning Larsen (2012).

Jytte Rex har modtaget flere stipendier og udmærkelser blandt andet fra Knud Højgaards Fond, Anne Marie Telmányis Fond og Nationalbankens Jubilæumsfond, og for sine film har hun modtaget filmkritikernes Bodil-pris for Den erindrende (1986) samt en Robert for portrætfilmen Palle Nielsen - mig skal intet fattes fra 2002.

I 1998 blev hun tildelt Eckersbergs Medaljen og samme år Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. Hun modtog Skovgaard-Medaljen i 2004 og Thorvaldsen-Medaljen i 2005.

Hendes værker er repræsenteret i samlingerne på Statens Museum for Kunst, Aros, Kunsten, Ny Carlsbergfondet, Vejle Kunstmuseum og Brandts.

Relaterede profiler

Relaterede events

Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel

København

Udstilling