Kunst på Folkemødet 2025

11. juni 2025

Vi guider dig til hvilke kunstevents du skal opleve på Folkemødet 2025!

Folkemødet 2024. Fotokredit: Pelle Rink

Vi guider dig til hvilke kunstevents du skal opleve på Folkemødet 2025!

For første gang drager Art Matter mod Folkemødet på Bornholm - men vi er ikke de eneste, der sætter kunsten på dagsordenen. Derfor guider vi dig her til fede events, hvor kunsten bliver vist til og diskuteret med andre fagligheder.
Art Matter på Folkemødet
Lokation: D13 - Galleri Galschiøt & ArtPolitico
Art Matter Live debat med Svend Brinkmann, Lea Porsager, Moussa Mchangama, Tanya Lindkvist.
Art Matter Live debat med Svend Brinkmann, Lea Porsager, Moussa Mchangama, Tanya Lindkvist.
Vi synes selvfølgelig ikke, at I skal gå glip af Art Matters første deltagelse på Folkemødet. I en tid præget af kriser, polarisering og søgen efter mening mener vi, at kunstens bidrag er vigtigere end nogensinde. Derfor inviterer vi til tre samtaler, der bringer kunst, politik og offentlighed i direkte dialog:
Kunsten, magten og meningen med det hele
Torsdag 12. juni kl. 14.00–15.00
Lea Porsager & Ida Auken
Moderator: Prince Henry Kwesi Asare
Åndelig oprustning
Fredag 13. juni kl. 10.00–10.45
Svend Brinkmann, Tanya Lindkvist & Lea Porsager
Moderator: Moussa Mchangama
Fornuft og følelse i politik og kunst
Fredag 13. juni kl. 11.15–12.00
Filip Vest & Rosa Lund
Moderator: Prince Henry Kwesi Asare
Galleriet
Lokation: A60
Folkemødet Bornholm. Foto: Julie Artke
Folkemødet Bornholm. Foto: Julie Artke
Midt i Folkemødets pulserende debatlandskab åbner Galleriet - et nyt udendørs kunstområde på rullestensstranden, skabt i samarbejde med Bornholms Teater. Her får kunsten plads som en aktiv stemme i samtalen om demokrati, samfund og politik.
Med scenekunst, installationer og performative værker af kunstnere udvalgt via Open Call, bliver Galleriet et sanseligt modspil til de traditionelle debatformater - så husk at kigge forbi i løbet af Folkemødet.
Et tusindben i kredsløb - Conditioner af Silas Inoue
Lokation: F86 ved Folkemødehuset
Et andet tusindben af Silas Inoue - <i>Regulator</i>, 2025. Foto: Brian Kure
Et andet tusindben af Silas Inoue - Regulator, 2025. Foto: Brian Kure
Conditioner viser et tusindben, fanget i sin egen cirkelbevægelse. Skulpturen trækker tråde til både naturens kredsløb og de moderne rørsystemer i klimaanlæg – livsvigtige teknologier i en opvarmet verden, men også medspillere i den krise, de forsøger at afbøde.
I samarbejde med Bornholms Kunstmuseum præsenterer Folkemødet dette værk, hvor det organiske og det industrielle smelter sammen – og stiller skarpt på vores komplekse relation til klimaforandringerne.
Spejlede Virkeligheder af Cecilie Waagner Falkenstrøm, ARTificial Mind
Lokation: C80 på Cirkuspladsen
Cecilie Waagner Falkenstrøm. Pressefoto.
Cecilie Waagner Falkenstrøm. Pressefoto.
Et interaktivt kunstværk, hvor AI og sprogmodeller bruges til at formidle livet med diabetes - ikke kun som diagnose, men som menneskelig erfaring. Gennem samtaler og alternative fortællinger udforsker værket sygdommens følelsesmæssige sider og de mange måder, den påvirker mennesker på. Værket er skabt i samarbejde med Diabetesforeningen og er realiseret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
SOL over FOLKEMØDET
Lokation: A60 - Folkemødets kunstscene
Street view fra SOL i Nexø. Foto: Yunting Tun Tsai, 2019
Street view fra SOL i Nexø. Foto: Yunting Tun Tsai, 2019
SOL er et kunstnerdrevet udstillingssted for samtidskunst beliggende på den gamle industrihavn i Nexø på Bornholm. SOL præsenterer tre performances lørdag d. 14. juni, der undersøger identitet, teknologi, kærlighed og samfund med poetisk kraft og politisk kant.
Kl. 11.10 – End of the Section - Ville Laurinkoski
En performance om at være queer i en verden uden klare retninger – inspireret af 70'ernes aktivisme og nutidens rodløshed. (Engelsk)
Kl. 14.40 – Where the stars fall to - Gro Pechüle
En musikalsk fortælling om at miste sig selv online – og genopstå gennem fantasi og magi. (Engelsk)
Kl. 15.30 – Hvor end jeg går får jeg mudder på skoene - Tjelle Esrom Raunkjær
Et sanseligt portræt af rodet kærlighed og politisk håb – set fra kompostbunken og klinikken.
Performance til skoven
Lokation: N17 - Carlsbergfamilien
Filip Vest: <i>Bed Made To Look Like Body</i>, 2022, Museum of Contemporary Art, Zagreb. Foto: Samir Ceric Kovacevic.
Filip Vest: Bed Made To Look Like Body, 2022, Museum of Contemporary Art, Zagreb. Foto: Samir Ceric Kovacevic.
Fredag d. 13. juni kl. 13.50-14.25
Hos Ny Carlsbergfondet kan du komme til en performance der handler om kunstens rolle i det danske landskab. Kunstnerne Filip Vest og Faun Vium giver en forsmag på deres performance Ruinerne, der er under udvikling til skulpturskoven Deep Forest Art Land syd for Herning. Efterfølgende vil der være en snak om værket mellem kunstnerne og Toke Lykkeberg, leder af udstillingsstedet Tranen.
Talk: Hvem afspejler kunsten i det offentlige rum?
Lokation: N17 - Carlsbergfamilien
I panelet kan du blandt andet finde kunstner Jeannette Ehlers. Foto: Bo Amstrup.
I panelet kan du blandt andet finde kunstner Jeannette Ehlers. Foto: Bo Amstrup.
Ny Carlsbergfondet inviterer til repræsentationsdebat i 2 dele om repræsentation i kunstprojekter til det offentlige rum.
Hvem spejler hvem? Del I
Torsdag d. 12. juni kl. 16.20-17.05
Moderator: Michael Thouber, Direktør, Ny Carlsbergfondet
Malene Natascha Ratcliffe, Museumsdirektør, MAPS – Museum of Art in Public Spaces
Mathias Danbolt, Professor, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
Moussa Mchangama, Co-founder, In futurum
Hvem spejler hvem? Del II
Torsdag d. 12. juni kl. 17.10-17.55
Moderator: Chris Pedersen, Journalist og vært på P1, DR
Haidar Ansari, Digter, Selvstændig
Jeannette Ehlers, Kunstner, Selvstændig
Sophia Kalkau, Kunstner, Selvstændig
Talk: Sæt kunsten på arbejde
Lokation: G7 - Dansk Erhverv Talk Scenen
I talken deltager Tanya Lindkvist, direktør hos KPA. Foto: Camilla Stephan.
I talken deltager Tanya Lindkvist, direktør hos KPA. Foto: Camilla Stephan.
Kom til en talk om kunst på arbejdspladsen - kan den bidrage til arbejdsmiljøet og styrke arbejdsglæden?
Fredag den 13. juni kl. 13-13.30
Moderator: Ane Cortzen, TV-vært og selvstændig, Danmarks Radio
Kim Fournais, CEO, Saxo Bank
Tanya Lindkvist, Direktør, KPA - Kunst på Arbejde
Brian Mikkelsen, Adm. direktør, Dansk Erhverv
Talk: Hvordan åbner vi kulturlivet for alle?
Lokation: C35 - Institut for Menneskerettigheder
I talken deltager blandt andet Astrid la Cour, direktør for SMK. Foto: Ny Carlsbergfondet.
I talken deltager blandt andet Astrid la Cour, direktør for SMK. Foto: Ny Carlsbergfondet.
I Verdenserklæringen om Menneskerettigheder står det skrevet sort på hvidt at alle har ret til at tage del i kunst og kultur - men hvordan står det egentlig til i det danske kulturliv? Undersøgelser viser nemlig at den typiske museumsgæst har en lang videregående uddannelse - så hvordan kan vi egentlig styrke lige adgang til kultur? Det vil et kyndigt panel debattere i denne talk.
Fredag den 13. juni kl. 16-16.45
Moderator: Sofie Buch Hoyer, Journalist
Sama Sadat Ben Haddou, Generalsekretær, Mino Danmark
Manus Bell, Direktør, Rapolitics
Rane Willerslev, Direktør, Nationalmuseet
Astrid la Cour, Direktør, Statens Museum for Kunst
Talk: Kunstens frihed og museernes rolle – tør vi for lidt?
Lokation: D13 - Galleri Galschiøt & ArtPolitico
Talk om kunstens frihed med blandt andet kunstner Simone Aaberg Kærn: <i>Open sky</i>, 2002.
Talk om kunstens frihed med blandt andet kunstner Simone Aaberg Kærn: Open sky, 2002.
Er de danske kunstmuseer og fonde for tilbageholdende i deres støtte til kontroversielle og kritiske kunstneriske udtryk? Vi diskuterer, om der findes en tendens til selvcensur, og hvordan vi sikrer, at kunst forbliver en stærk og debatskabende kraft.
Torsdag den 12. juni kl.15.-15.50
Moderator: Dennis Meyhoff Brink
Dina Vester Feilberg, Kunstchef, Bikubenfonden
Simone Aaberg Kærn, Kunstner, Selvstændig
Augusta Atla, Billedkunstner, Selvstændig
Astrid la Cour, Direktør, SMK