LYDKUNST #45: Astrid Gjesing – et mørkeræd novemberbarn

Dette afsnit af LYDKUNST handler om kunstneren Astrid Gjesings forhold til ord. Om et barndomshjem fyldt med ord, men uden omsorg. Om tekst og kontekst. Om at gøre sproget beboeligt og om bruge ordene til at komme hjem. Om forskydning af tekst, fra nuet til papiret, og hvad der sker, når man indlæser sin egen dagbog fra en psykiatrisk indlæggelse.

Astrid Gjesing: Jorden bærer dit aftryk foran Psykiatrisk Hospital i Risskov, der lukker i denne måned

Dette afsnit af LYDKUNST handler om kunstneren Astrid Gjesings forhold til ord. Om et barndomshjem fyldt med ord, men uden omsorg. Om tekst og kontekst. Om at gøre sproget beboeligt og om bruge ordene til at komme hjem. Om forskydning af tekst, fra nuet til papiret, og hvad der sker, når man indlæser sin egen dagbog fra en psykiatrisk indlæggelse.

Dette afsnit af LYDKUNST handler om kunstneren Astrid Gjesings forhold til ord. Om et barndomshjem fyldt med ord, men uden omsorg. Om tekst og kontekst. Om at gøre sproget beboeligt og om at bruge ordene til at komme hjem. Om forskydning af tekst, fra nuet til papiret, og hvad der sker, når man indlæser sin egen dagbog fra en psykiatrisk indlæggelse.

Bagsiden til >ord for ord<

“Bliver hentet af politiet, kørt på skadestuen og tvangsindlagt på Psykiatrisk Hospital af to læger. De talte ikke med mig, kigger kun ind på den stue, hvor jeg er. Jeg taler med 2 betjente, som venter. Jeg vidste ikke, at det var mig, de ventede på. Da vi kører mod Psykiatrisk Hospital snakker jeg med betjentene og spørger, hvad de hedder. Den ene hedder Michael. De kører til afd. P, og så husker jeg kun i glimt, hvor jeg ligger i en seng, og der står mange ved min fodende, at jeg bliver tilbudt vand. Da det smager forkert, hælder jeg det udover mit bryst.” – Astrid Gjesing: > ord for ord <, s. 141

Astrid Gjesings seneste værk > ord for ord < består af 219 sider uredigeret dagbog.

Teksten er fra den knap to-årige periode af hendes liv (2010-12), hvor hun svingende mellem svær depression og ustyrlig mani og endte med at blive tvangsindlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov med diagnosen bipolar.

> ord for ord < blev udgivet på Museum Ovartacis forlag i juni i år og blev i oktober også lagt ud på nettet som en lydbog, indlæst af kunstneren i hendes stue.

Astrid Gjesing
Portræt af Astrid Gjesing. Foto: Lars Bjertrup

Ord- og billedkunstner

Astrid Gjesing er autodidakt ord- og billedkunstner. Hendes arbejde tager ofte udgangspunkt i sproget, men udfolder sig sjældent kun på papir. Ofte bevæger teksten sig over i performance, billeder, installation og lyd.

Hendes sætning “FUGLENES ALFABET” står bøjet i neon ved Skjern Å. “AF VAND ER DU KOMMET” lyser grønt i ti meters højde fra Det Hvide Fyr i Skagen. Navnene på månens 23 have står skrevet i stenene ved Moesgård Strand, blandt de andre sten på stranden. Og rundt omkring på Nørrebro kan man finde hendes sætning “JORDEN BÆRER DIT AFTRYK” indhugget i gravsten, oversat til 6 forskellige sprog og nedsat mellem fortovsfliserne.

I denne 45. udgave af LYDKUNST – kunsten.nu’s podcast besøger Anne Neimann Clement Astrid Gjesing i hendes hjem i Aarhus for at tale med hende om hendes seneste dagbogsværk, > ord for ord <. Sammen kører de også ud til parken ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, som også huser Museum Overtaci, for at opleve den audiowalk Gjesing i sommer lavede til parken.

Bænk med link til audiowalken > om sorg < i parken ved Psykiatrisk Hospital, Risskov

Lyt med og hør om at leve med den psykiske lidelse bipolar – og hvordan det kommer til udtryk i hendes to seneste værker – den dagbogsbaserede lydbog > ord for ord < og lydværket > om sorg <.

Rigtig god fornøjelse!

Fakta

Astrid Gjesing (f. 1952) er autodidakt ord- og billedkunstner. Hun debuterede som 39-årig med digtsamlingen Uden Ord i 1991 og har siden udgivet digtsamlingen Ord Bog. Hun har udstillet på bl.a. Kvindemuseet i Aarhus, KunstCenteret Silkeborg Bad og Århus Kunstbygning og skabt permanente og midlertidige skulpturer til det offentlige rum i hele landet. Hendes tekster findes både i digtsamlinger, i unikakunstbøger, bøjet i neon, hugget ind i sten, trykt på t-shirts eller skriblet ned i hånden på farvet papir. Et andet spor af hendes kunstneriske skaben er de processuelle og inddragende værker, der ofte tager udgangspunkt i, at kunstneren beder andre om hjælp. Hør alle 45 afsnit af > ord for ord < her Audiowalken > om sorg < sampler tekster af bl.a. Rilke, Eliot, Plath og Whitman og Gjseing selv og er indtalt af seks forskellige kvinder og sat sammen af komponist Sisse Lunøe. Læs mere her Læs om Fuglenes Alfabet her Psykiatrisk Hospital i Risskov flytter i november måned til Skejby Sygehus. Flytningen indebærer også, at Museum Overtaci, som har ligget i en af fløjene i det gamle hospital, flytter. I første omgang til midlertidige lokaler på Katrinebjerg i Aarhus. Senere skal Museet genopstå på Journalisthøjskolen i Aarhus. De gamle hospitalsbygninger skal transformeres til ejerlejligheder. Læs mere her LYDKUNST er kunsten.nu’s podcastmagasin, hvor vi hver måned dykker ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede LYDKUNST-landskab. LYDKUNST-podcast udkommer med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og Sonning Fonden. I redaktionen sidder Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang. Du kan følge LYDKUNST på Facebook og Soundcloud og abonnere på podcasten i din foretrukne podcast-app. Har du tips, idéer, ris eller ros til vores arbejde, så hører vi gerne fra dig!