Nuanceret psykedelisk

I 1968 kunne man opleve en musikalsk flower power-thriller, Psych-Out. Plottet er ikke blot på grænsen til det platte; skridtet tages fuldt ud: en rock- /hippiegruppe forsøger at beskytte en døv, bortløben pige, der leder efter sin forsvundne broder – men i stedet ender de med at tage The Trip to Nowhere. Allerede i ’68 var nuancerne i flere tilfælde altså forsvundet; der var solgt ud.

Platte blomster i håret
Filmens sammensurium af overdrivelser og platheder udgør også gerne eftertidens nostalgisøgende ungdoms syn på San Francisco i årene omkring ‘The Summer of Love’: psykedelisk musik, stoffer, kærlighed, farver, nydelse, frihed samt en komplet imødekommenhed og broderskabsfornemmelse, om bare man kom der til med ‘flowers in your hair.’

Der er således blevet lavet mangt og meget kulturelt møg igennem årene ud fra de yngre generationers lettere firkantede og snæversynede tanker om tiden, hvorfor det er befriende at opleve udstillingen af samme navn på Holstebro Kunstmuseum: Psych-Out – Psykedelisk samtidskunst.

Ti forholdsvis unge kunstnere, den ældste fra 1962 og den yngste fra 1982, giver den besøgende et indblik i en såvel mere refleksiv som individuel tilgang til periodens idealer, interesser og frembringelser.

Ingen nostalgi
Udstillingen er et mindre nedslag i samtidskunstens anvendelse af det psykedeliske som inspiration – og netop derfor glimrer den. Værkerne får lov til at fremstå som egne, og kurateringen forsøger heldigvis ikke at iscenesætte eller fremstille perioden.

Således undgås den største fare: en naiv vitalisering af forfalsket nostalgi – men i stedet sørges for en fortjent understregning af begrebet samtidskunst.

Fantasifulde universer
Værkerne er alle særegne, og den besøgende lukkes ind i vidt forskellige universer. Ved indgangen opleves Krista Rosenkildes leg med maleriets flade via lærreder trukket udover tredimensionelle trækonstruktioner.

Tages turen højre rundt opleves efterfølgende tre eksempler på Christian Finnes abstrakte og irrationelle rum med ansigter, figurer og ornamentik inspireret af 60erne.

Julie Nords mange fantasifulde og spidsfindige tegninger opleves i et regulært ‘Paint it Black-‘hjørne, hvor den sorte kontrast flyder ud og erobrer ‘the white cube’. Detaljerigdommen i hendes værk kommer her til sin fulde ret.

En lilla svamp
I museets nye store udstillingsrum kan man blandt andet opleve Anders Brinchs utrolige og forunderlige fantasiunivers, der er humoristisk, men hele tiden med et strejf af das unheimliche.
Trine Boesens kolorit slår sine folder på endevæggen; tre spændende værker, hvor det midterste breder sig ud i en samhørighed med Brinchs lyserøde sansekolos, Purple Magic Mushroom, midt i rummet.

Ida Kvetny erobrer sidste væg med billeder og en ruminstallation; vægt, fylde, farver, ornamentik – den besøgende underkues.

I sidste afdeling opleves nogle af udstillingens bedste værker af henholdsvis Jonas Pihl og Jens Robert Jørgensen. Detaljerigdommen er hos begge af en anden verden – og den besøgende kan ikke undgå at blive forført. Det er psykedelisk.

En hvid kanin og ti trips
Til slut mødes en henvisning til kultfænomener som Lewis Carroll og Jefferson Airplane. Installationen af Anders Brinch, Follow the white rabbit, refererer både til en karakter (en kanin) i Carrols bog Alice i eventyrland og Jefferson Airplanes hit White Rabbit – og mener det til fulde: den hvide kanin sidder klar til spring på gulvet mellem den besøgende og jordhulen i hjørnet, der indbyder med et lys for enden af tunnelen.

Af samme kunstner hænger ved installationens side Ten trips – ti mikroskopiske og humoristiske tegninger, der lader én tænke på Politisk Revy og Ebbe Kløvedal Reichs LSD-imprænerede blade.

Det psykedeliske i samtidskunsten
Udstillingens projekt lykkes. Den besøgende får et fornemt indblik i netop samtidskunstens brug af det psykedeliske; sine steder i form 60ernes farver og symbolik, i andre tilfælde ved litterære- og periodehenvisninger.

Værkerne får alle lov til at fremstå herskende i udstillingsrummene – det er forførende og sanseligt – og understreger et interessefællesskab på en mere dybsindig måde end den sædvanlige overfladenostalgi.