Nyt dansk maleri på Randers Kunstmuseum, men hvor er eventyret?

På Randers Kunstmuseum viser Randers Kunstforening otte yngre, kvindelige danske kunstnere under den åbnende titel FORA – andre fortællinger fra det uvisse. Udstillingens titel signalerer både samling og særpræg, og fortællingernes samlende tematik synes at være det eventyrlige; Der var engang, som et værk af Vibe Bredahl direkte hedder.

Kunsthistoriker og kritiker Camilla Jalving præsenterer i udstillingsfolderen den indholdsmæssige fællesmængde som ”fantasi og drøm, om parallelverdener og virkelighedsforskydninger, om eventyrlige universer, hvor mennesker er dyr, og dyr mennesker. Det handler om at være i en anden bevidsthedstilstand, som at drømme, når man er vågen”. Og som Kathrine Ærtebjerg og Julie Nord har vist, kan man ved at trække på det eventyrliges snurrige symbolisme og farverige fantasiverden kombinere det private og almene og forene fantasi og virkelighed. Og så er det umiddelbart fængende og iøjnefaldende samtidig med, at det uvisse er æggende tilstede. Dette eventyrlige er en relativ størrelse, der kan indeholde alt, og også gør det i denne gruppeudstilling. Randers Kunstforening har villet droppe manifester og proklamerede gruppeerklæringer, men de distinkte ligheder i det figurative og fortællende bliver alligevel malet med for bred en pensel.

Fortællingerne udspiller sig i maleri, med undtagelse af tre videoer. Bortset fra Linda Bjørnskovs farvetunge malerier, hvor den får med hele tuben, er der ofte tale om lette anstrøg og sirlige fintegninger. Hermed ligger det specifikt kvindelige ligefor, også da der ofte optræder fugle, blomster og ”pigekammerromantik”. Og det eventyrlige er bestemt mere Alice i Eventyrland end Ringenes Herre! Men der er nu nok mere tale om leg med stilen og forventningerne, end et ønske om at præsentere decideret kvindekunst. Forskellige genkendelige elementer og referencer er sat sammen for at skabe både abrupte og eventyrlige udsagn, og at der i museets tilstødende lokaler findes en ophængning af surrealisme, er næppe tilfældigt.

Mest kendt og eksponeret af de ’uvist fortællende’ kvinder er Kathrine Ærtebjerg, der her viser en række skitseagtige tusch-tegninger med sine velkendte elementer. Hun har om nogen vist sit skæve eventyr-univers med psykologiske undertoner. I dette format forekommer de mig dog ikke så stærke som hendes malerier. Lise Blomberg Andersen har et virkelig fint præg i sine malerier, der forener det underlige og virkelige og er elegant malede. Lærke Lauta har også lavet en fascinerende billedserie af små stemningsfulde, filmbillede-agtige billeder. Disse er spændende fortællinger fra det uvisse!

I det store hele er udstillingen dog ikke eventyrlig nok. I indretning og værkformer er den traditionel og afdæmpet. Det ligner det, det er; en galleriophængning taget ind på et museum. Det er pænt og tilgængeligt, men ikke helt nok! Fortællingerne er lidt for uvisse, og nogle af kunstnerne går hinanden i bedene, for eksempel med sirlige, villede eventyragtige tegninger, eller i den heftige sampling af stilarter i, hvad jeg kategoriserer under ’fusionsmaleriet’, som Tal R og John Kørner har været hovedeksponenter for. Det er også, som om ’førstedamerne’ Kathrine Ærtebjerg og Julie Nord (sidstnævnte er ikke repræsenteret på denne udstilling) har været lidt for stildannende. Ud fra den betragtning er udstillingen selvfølgelig såre sigende om tendenser i samtidens kunst.

Markante eksponenter for den succesrige bølge af nyt dansk maleri vises her i individuelt fællesskab, ligesom det skete på udstillingen Malerhjerne på Arken sidste år. Egentlig er der tale om en ’re-union’ fra udstillingen Fortællinger fra det uvisse på Galleri Tom Christoffersen i København i 2006, der nu finder sted på Randers Kunstmuseum. Netop Galleri Tom Christoffersen har været et centralt sted for denne kunstnergeneration og dens udbredelse, for eksempel med udstillingen Elmers Cut. Nyt maleri fra Kunstakademiet i København i 2002. Vejen fra galleri til museum har således været direkte og uden årtiers kamp for anerkendelse og succes for de unge, nærmest nyuddannede kunstnere.

Det er åbenbart sådan, man kan vise, hvad der er oppe i tiden, ifølge de gode folk i Randers – og museet er jo et museum for dansk kunst. Her er det Randers Kunstforening, der udstiller på museet, og derfor kan det diskuteres, om udstillingen reelt er en museumsudstilling. Den foregår dog på museet og opleves sammen med museets egne udstillinger, hvorfor den for beskueren må opleves og betragtes som en museumsudstilling.

Havde det været en galleriudstilling, ville jeg have anset den som mere passende. Nu er indtrykket, at man har været lidt for hurtigt ude med at ville tage pulsen, og at Fortællinger-vinklen (blot fordrejet en smule med det lille ord ’andre’ i undertitlen) ikke er skarp nok. Man skulle nok have fundet en bedre etiket eller udvalgt et par af kunstnerne og præsenteret dem bredere. Så måske vi kan håbe på en ny ’Helt andre fortællinger fra det uvisse’?