Opskriften på et kunstværk!

Esmeralda Kosmatopoulos og Sean Naftel har inviteret kunstnere til at levere kunstopskrifter i performativ udstilling, Mastering the Art of Contemporary Art, på Kunsthal Aarhus. Udstillingen er iscenesat som et tv-køkken, og publikum opfordres til at følge opskrifterne og genskabe kunstnernes værker.

Vi kender madlavningsprogrammer, hvor tv-kokken trin for trin afslører og afmystificerer, hvordan den indbydende madret bliver til. Sådanne programmer er normalt super didaktiske, og efterfølgende kan du selv tage køkkenforklædet på og imponere svigermor eller andre, næste gang, du inviterer på middag.

Konceptet har Esmeralda Kosmatopoulos (GR) og Sean Naftel (US) nu transformeret ind i kunstens verden med udstillingsformatet Mastering the Art of Contemporary Art (MACA). På Kunsthal Aarhus er en række kunstnere inviteret i ‘køkkenet’ for at vise os, hvordan et af deres kunstværker bliver til. Kosmatopoulos og Naftel har installeret en komplet tv-køkken-kulisse, hvor kunstneren demonstrerer ‘opskriften’, så vi efterfølgende kan gå hjem og lave værket selv.

Flamberet flag
Ved åbningen af udstillingen fredag 18. marts er Sofie Hesselholdt (fra kunstnerduoen Helsselholdt og Mejlvang) første kunstner i køkkenet. Hun demonstrerer, hvordan man skaber værket Flesh tintet cross flag (burned). Ingredienserne er simple: Et sort korsflag (53×76 cm) i polyester, tændvæske, lighter og en tube “hudfarvet” acrylmaling. Flaget brændes i den ene ende (indtil det får den rette æstetiske form), hvorefter det overmales med hudfarvet maling. Der er fokus på detaljer, såsom at flagets to sider skal være forskellige, og at man skal sørge for, at det sorte stof skinner igennem malingen.

Undervejs er Kosmatopoulos den charmerende og spørgende studievært, der søger for, at det er nemt for seeren at følge opskriften. Formen er demonstrativt nede på jorden, Hesselholdt og Kosmatopoulos er virkelig kække, og det er morsomt – men faktisk er det også overraskende lærerigt, og man opdager, hvor sjældent det egentlig er, at selve kunstproduktionen – sådan helt basic – italesættes.

Den mystiske skabelsesproces
Intentionen bag den performative udstilling er selvfølgelig at lette på sløret for den kunstneriske skabelsesproces, der stadig er omgæret af mystik, og som mangen en udstillingsgæst vitterlig er nysgerrige efter at få indsigt i. Hvordan bliver et kunstværk til, hvor kommer ideen fra, hvad er meningen, hvordan er det lavet?

Mystikken råder på trods af, at kunstnere – historisk set – længe har pointeret det processuelle, og at det at efterlade synlige spor af kunstudførelsen er en fuldstændig knæsat del af moderne kunstforståelse. Alligevel er det et gådefuldt område. I udstillingssalen er det først og fremmest det kondenserede og afsluttede værk, vi møder.

Lexikon ala Henningsen
Nanna Gro Henningsen er næste kunstner i køkkenet, hvor hun veloplagt viser det talstærke publikum, hvordan man skaber et værk til hendes serie Lexikon. Med en simpel printteknik kan man overføre et billede og en leksikontekst til en træplade. Undervejs får hun fortalt noget om, hvad det er for spændinger, hun går efter, når hun sætter ord og billeder sammen. Demonstrationsværket viser billedet af en kvinde fra et gammelt dansk modeblad, der polerer en stol – sat sammen med ordforklaringen for ordet “etnocentri”.

Demokratisk kogekunst
I en tilstødende udstillingssal hænges værkerne op, og det er nu muligt for alle os andre at lave egne versioner af værkerne og præsentere dem ved siden af originalerne.

Almengørelsen eller demokratisering af den kunstneriske skabelse er således et åbenlyst omdrejningspunkt for MACA. Produktionen af kunst er ikke forbeholdt geniet. Originalen eller unika produktet er ikke feticheret. Alle er ‘kreative’, alle kan få en opskrift og alle kan reproducere kunstværket – eller remixe eller dekonstruere det for den sags skyld.

Sådanne tanker om demokratisk kunstproduktion er tilsyneladende eviggyldige i kunstverdenen, selvom de i parentes bemærket lever paradoksalt ubekymret side om side med en udbredt namedropping. Som det hedder hos MACA:

“MACA gives the audience the means to breakdown both the conceptual intent and the materiality of the artist’s process and empowering viewers to become the architects of their own creative pursuits, regardless of age, race, or ethnicity”.

At følge en opskrift eller ikke at følge den
Ok, lad os prøve at følge en opskrift. Jeg tager hjem og forsøger mig, men støder hurtigt på ‘mit problem’. Når jeg laver mad efter opskrifter, går det altid galt. Måske har jeg ikke lige de påskrevne ingredienser, måske får jeg en pludselig indskydelse, måske er jeg for utålmodig eller doven. Under alle omstændigheder: retten er hurtigt ude af kurs. Dermed ikke sagt, at det ikke kan blive en ‘spændende’ ret, og nogle gange smager det ligefrem godt – måske endda bedre (bilder jeg mig ind), end hvis jeg havde fulgt opskriften slavisk.

Jeg starter med Hesselholdts flag, men det tager 14 dage at bestille et flag, og jeg har ikke nogen symaskine. Heldigvis har jeg et dokumentationsfoto af en performance, jeg udførte på en mark mellem Ry og Svejstrup i februar 2006 – midt under den såkaldte Muhammedkrise – hvor der indgår et brændende flag. Det må så være mit bidrag, selvom det er lavet længe før, opskriften blev givet.

Kreativ fordrejning
Jeg har selvfølgelig bidt mærke i, at kunstnerne og værterne flere gange har lagt op til, at man forholder sig frit og ‘kreativt’ til opskrifterne. Det gør jeg så. Også, da jeg følger Henningsens vejledning. Jeg både skriver og tegner, og jeg tænker, at kernen i Henningsens projekt er selve den skæve friktion mellem ordene og billedet – mere end materialiteten, altså træpladen og printteknikken. Ergo: jeg laver en tegning og sætter den sammen med en håndskreven tekst og splejser dermed mit eget encyklopædiske projekt med Henningsens.

Udstillingen varer til 17. april, og en række kunstnere kommer i løbet af udstillingsperioden i køkkenet og demonstrerer, hvordan de laver kunst. Jeg glæder mig til at se, hvordan MACA konceptet eksempelvis passer i forhold til kunstnere som Lise Schou eller Anders Visti, der arbejder med henholdsvis borgerinddragende projekter og softwarekunst.

Kosmatopoulos og Naftel arrangerer også workshop i selve kunsthallen, hvor publikum kan folde sig ud med kunstforklædet på. Det kan være, kunsthallen har sørget for at indkøbe en håndfuld sorte flag i rette mål? Så kan jeg forsøge mig med en rigtig kopi.

Første workshop er 27. marts kl. 14–16