Se video. Søren Dahlgaard maler med kanonkonge

Af
15. september 2021

Du har måske hørt om action painting, malerier skabt med eksplosioner, eller ligefrem kunstneren selv, der vrider sig rundt i maling på et lærred. Men kunstner Søren Dahlgaard føjer alligevel et nyt kapitel til denne tradition, der udfordrer traditionelle maleteknikker, i værket Kanonkongen, hvor en kanonkonge dyppet i maling i bogstaveligste forstand affyres mod et […]

Søren Dahlgaard: Kanonkongemaleri, 2021. Foto: Mikkel Tjellesen. Copyright. Søren Dahlgaard.

Du har måske hørt om action painting, malerier skabt med eksplosioner, eller ligefrem kunstneren selv, der vrider sig rundt i maling på et lærred. Men kunstner Søren Dahlgaard føjer alligevel et nyt kapitel til denne tradition, der udfordrer traditionelle maleteknikker, i værket Kanonkongen, hvor en kanonkonge dyppet i maling i bogstaveligste forstand affyres mod et […]

Af
15. september 2021

Du har måske hørt om action painting, malerier skabt med eksplosioner, eller ligefrem kunstneren selv, der vrider sig rundt i maling på et lærred. Men kunstner Søren Dahlgaard føjer alligevel et nyt kapitel til denne tradition, der udfordrer traditionelle maleteknikker, i værket Kanonkongen, hvor en kanonkonge dyppet i maling i bogstaveligste forstand affyres mod et lærred!

Det eksplosive værk kunne opleves d. 28. august på HEART, hvor en professionel kanonkonge var hyret og instrueret til at udføre Søren Dahlgaards lidt specielle maleriteknik, hvor artisten dyppes i maling, skydes ud af sin kanon og lander på et stort lærred.  Ideen til Kanonkonge-maleriet stammer tilbage fra 2001, hvor det oprindeligt skulle opføres i USA, men måtte aflyses i 11. time. 20 år senere kunne værket endelig realiseres som en del af HEARTs Socle du Monde-biennale.

“Ideen med Kanonkonge-maleriet er, at maleteknikken kan være vigtigere end malingen på lærredet”, forklarer Dahlgaard til kunsten.nu. “I Kanonkonge-maleriet er processen værket, og processen består af alle aspekterne: at opleve aktionen live, samarbejdet mellem kunstneren og kanonkongen, fotografierne, video samt lærrederne”, uddyber han.

Søren Dahlgaard er måske bedst kendt for Dejportrætterne på Statens Museum for Kunst i 2008, der blev hans gennembrud i Danmark. Dahlgaards action-maleri-figur, Dejkrigeren, er ligeledes et kendt kunstprojekt, der første gang kunne opleves på Louisiana i 2008.

Aktionsmaleri har således været en del af Søren Dahlgaards kunstneriske praksis i 20 år. Det legende står centralt i hans kunstneriske virke, og ofte inviteres publikum til at lege med. Læs mere om Dahlgaards kunstneriske metoder og hans italesættelse af ‘Den aktiverende skulptur’ i artiklen Praksisbaserede kunstforskere II: Søren Dahlgaard: Den aktiverende skulptur.

Kanonkonge-maleriet placerer sig kunsthistorisk i forhold til Marcel Duchamps æsel-maleri fra 1910, hvor en pensel blev fastgjort på æslets hale, der viftede frem og tilbage foran et lærred, den japanske Gutai-gruppes action-malerier fra 1950erne, nøgne damer der lavede aftryk på lærreder med deres kroppe i Yves Kleins værk, Anthropometry performance (1960), Piero Manzonis lange streg, Linea lunga (1960), Asger Jorns tanker om leg og eksperiment i kunsten, Fischli & Weiss videoværk The Way Things Go (1987), Chris Burdens Beam Drop (2008), og Roman Signers action-kunst”, fortæller Dahlgaard.

Og selvom det legende og humoristiske spiller en vigtig rolle i værket, er der bestemt en dybere alvor bag:

Kanonkonge-maleriet er relevant i forhold til spillet mellem kontrol og kontroltab og ideen om det perfekte, som mange, især unge, udvikler angst over. Kanonkonge-maleriet hylder kaos og manglen på kontrol over resultatet af malingens aftryk på lærredet. Kanonkonge-penslens slapstick-kaos-metode driller tidens usunde ideal om at være perfekt og have styr på alt”, afrunder Dahlgaard.

Se billeder fra værkopførelsen her:

Søren Dahlgaard: Kanonkongemaleri, 2021. Foto: Mikkel Tjellesen. Copyright. Søren Dahlgaard.
Søren Dahlgaard: Kanonkongemaleri, (Handshake painting), 2021. Foto: Mikkel Tjellesen. Copyright. Søren Dahlgaard.

Kilde: HEART / Søren Dahlgaard.