Det skal du se! uge 6
John Kørner på Galleri Bo Bjerggaard / Pia Rönicke på Udstillingsstedet Sydhavn Station / Kanslibyrån på Udstillingsstedet Sydhavn Station / Lars Heiberg i Koldinggade 12 / Jorn+Munch på Museum Jorn / VIRTUAL PERCEPTION i Huset for Kunst og Design / Jacob Kirkegaard på ARoS
John Kørner på Galleri Bo Bjerggaard / Pia Rönicke på Udstillingsstedet Sydhavn Station / Kanslibyrån på Udstillingsstedet Sydhavn Station / Lars Heiberg i Koldinggade 12 / Jorn+Munch på Museum Jorn / VIRTUAL PERCEPTION i Huset for Kunst og Design / Jacob Kirkegaard på ARoS
Galleri Bo Bjerggaard
10 feb – 1 apr John Kørner: Blue Bedroom
Galleri Bo Bjerggaard præsenterer deres anden separatudstilling med billedkunstneren John Kørner. Udstillingen Blue Bedroom består af en gigantisk installation, der indtager galleriets tre vestvendte udstillingsrum: en bølge, der langsomt rejser sig fra rum til rum for næsten at brydes i sidste rum. I bølgen flyder malerier og skulpturer, der kredser om vandet og de skæbner, der færdes i det og på det.
Fernisering fredag 10 feb kl 16-19
Udstillingsstedet Sydhavn Station
10 feb – 15 mar Pia Rönicke: The Mirror Room
Under jernbanebroen på Sydhavn Station vil man kunne opleve Pia Rönickes stedsspecifikke kollageværk, der er optaget af hengemte og oversete rum. Værket er typisk for Pia Rönickes billedkunstneriske praksis, hvor kendte kvindefigurer, historie og arkivets fundament dekonstrueres til nye blikke og betydninger.
Fernisering fredag 10 feb kl 17-20
Udstillingsstedet Sydhavn Station
11 feb – 12 mar Kanslibyrån
På Udstillingsstedet Sydhavn Station vil man desuden kunne opleve den svenske kunstnerduo Kanslibyrån udfolde sig i plakaterne på stationen samt i udstillingsrummet i det gamle billetkontor. Kanslibyrån arbejder med en form for aktivisme, hvor hverdagen/kontoret/forvaltningen bliver scene for forskellige underspillede, overspillede og alvorsundergravende initiativer.
Fernisering fredag 10 feb kl 17-21
Kolddinggade 12
12 feb – 26 feb Lars Heiberg: Pin Up
Lars Heibergs udstilling i Kolddinggade 12 tager udgangspunkt i Heibergs tid som spejder ved FDF i slutningen af 1970’erne, hvor han var med til at skaffe penge ved at indsamle folks brugte blade, aviser og flasker. De blade benytter han nu som motiv til udstillingen Pin Up.
Fernisering fredag 10 feb kl 17-2o
Museum Jorn
11 feb – 28 maj Jorn+Munch
Nordens to største kunstnere møder nu hinanden i udstillingen Jorn+Munch som et højdepunkt i programmet for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. I samarbejde med Munchmuseet i Oslo præsenterer Museum Jorn et stort udvalg af Edvard Munchs hovedværker. Udstillingen sætter fokus på Munch og Jorns inspiration fra kvinden, kærligheden og de stemningsfulde nordiske landskaber.
Fernisering lørdag 11 feb kl 10
Huset for Kunst og Design
10 feb – 19 mar VIRTUAL PERCEPTION
VIRTUAL PERCEPTION er en gruppeudstilling i Huset for Kunst og Design om moderne teknologi, internettet, science fiction og sociale medier. De deltagende kunstneres tilgang til emnet varierer fra spekulative, filosofiske overvejelser, over teknologisk udvikling, til æstetiserende undersøgelser af internettets billedsprog og mere tekniske undersøgelser af nutidens teknologi.
Fernisering fredag 10 feb kl 17-20
ARoS Aarhus Kunstmuseum
11 feb – 28 maj ARoS Focus//New Nordic – Jacob Kirkegaard: alt & intet
Den danske kunstner Jacob Kirkegaard er internationalt anerkendt for sine fascinerende optagelser af verdens lyde. Ved hjælp af avanceret udstyr optager Kirkegaard lyde under vand, resonansen af forladte rum og toner dybt inde i øret. Udstillingen præsenterer fem af Kirkegaards lydinstallationer, hvoraf værket Black Metal Square 1-3 er skabt specifikt til udstillingen på ARoS.
Fernisering fredag 10 feb kl 16-20