Skizofrent landskab

Oplagt spørgsmål
Udstillings tema er både interessant og relevant, og spørgsmålet, som titlen Young European Landscape implicit stiller, vækker en nysgerrighed efter et svar. For hvad karakteriserer egentlig vores forståelse af landskabet i dag, hvordan forholder vi os til det og ikke mindst: Hvordan portrætteres det af unge europæiske kunstnere?

Uoverskuelig kuratering
Temaet griber dog om sig, og de svar som udstillingen med sine værker ender med at give, ender således, grundet en for ufokuseret kuratering, med at pege i utallige retninger:

Alt fra idyllisk havudsigt, uskyldige ungpiger i skumle skove, sirligt klippede hække, korsriddere og menneskemylder i London til gummistøvler, fjernsyn, forvirrede huskatte, skovsøer og køkkensakse er blandt de fortolkninger landskabsfænomenet indbefatter på udstillingen.

I stedet for at opfordre til eftertanke og fordybelse efterlader udstillingen således i stedet sin betragter en smule forpustet og lettere overstimuleret.

Urban Landscape
Èt af de mange spørgsmål som udstillingen ser nærmere på er forholdet mellem by og landskab.

Sammensmeltningen af disse to fænomener illustreres eksempelvis af de to fotokunstnere Adam Magyar og Alberto Petró, hvor især Petrós værk står tilbage i bevidstheden som en smuk iscenesættelse af byens tage og facader som skarpe bjergtinder mod den grå himmel.

Natur / kultur
En anden ting udstillingen sætter under lup, er den til tider hårfine balance mellem natur og kultur. I Svätopluk Mikytas grafiske arbejder Hedge og Masse I samt i Markus Wüstes stenskulpturer, forestillende alt fra brugte gummistøvler til diskdrev, undersøger begge kunstnere på yderst raffineret vis spændingen mellem det naturlige (materiale) og det konstruerede.

Fra sten til støvle
I begge værker er naturen, henholdsvis træet eller stenen, blevet formet til enten sirlige hække eller genkendelige hverdagsting. Denne manipulation af de naturlige materialer ender med at fremmedgøre dem fra deres udgangspunkt. Fra at tilhøre det naturlige og det upåvirkede, da fremstår stenen nu i stedet som en gummistøvle og træet som en veltrimmet hæk; Som et billede og tegn på en kultur.

Mindre magisk
Slutteligt retter endnu andre af udstillingens værker fokus mod det okkulte, det underbevidste og det mystiske, et træk der ikke bare distancerer værkerne fra udstillingens umiddelbare undersøgelse af landskabsfænomenet, men endvidere virker som en desværre kedelig gentagelse af længe brugte motiver; her er skoven dyster, fuldmånen mystisk, og indsigten til at finde i spejlbilledet på en skovsø.

Indsigten er efter endt udstillingsoplevelse omvendt ikke til at finde skoven af værker. I stedet står man som gallerigæst tilbage med udsigt til et skizofrent landskab, hvor de smukke og tankevækkende værker uden tvivl er at finde, men hvor kurateringen lader dem forsvinde i et hav af spørgsmål, svar og kommentarer på Young European Landscape.