The Third Way

Med gruppeudstillingen SOUND ON PRINT samarbejder projektrummet Third Space med lydmagasinet Third Ear og viser værker, der udfoldes på både papir, i lyd og video.

10 indbudte kunstnere viser værker på papir, skabt specielt til det digitale lydmagasin Third Ear. Og det er i tråd med en samtidskunst, der i høj grad dyrker, at værket ikke lader sig indfange i ét defineret genrebegreb, men derimod indtager flere positioner samtidigt. Med ønsket om at ville dokumentere værkernes tilblivelsesproces opstår et lettere komplekst værk og udstillingskoncept, der baner vejen for nye måder af formidle kunst på.

Til tonerne af en trykpresse
Vi starter på gaden. Det lille lokale er fyldt til randen og gaderummet er taget i brug. Men det er der også alt muligt grund til. Udstillingen begynder nemlig her, med videoprojektionen Print Loop.

Indehaver og medkurator Miriam Nielsen fortæller i lyd og billeder værkernes oprindelseshistorie til lyden af en trykpresse i produktion. Lyden reciteres og et print af et par kradsende hænder under teksten Third Ear, samler udstillingens overordnede koncept om de 10 forskellige fortællinger printet på papir. Hænderne understreger håndværket.

Videosekvensen er sat i loop, og gentagelseselementet har reference til tidens måske mest populære platform, tumblr. Et blogfænomen og en social platform på nettet, hvorfra korte multimedieklip dyrkes og deles.

I ligeså høj grad vidner gentagelsen om det processuelle i trykkerteknikken, som udgør selve kernen i udstillingen. Den maskinelle lyd gør lugten af blækfarve og papir præsent og føjer sig til værkerne som en ekstra dimension, der på pædagogisk vis indfører sit publikum i trykkerkunstens ABC. SOUND ON PRINT tager sit publikum alvorligt, og tænker formidlingen ind, ikke som lange udredende tekster, men i selve udstillingskonceptet.

Demonstrationer på papir
Alle prints demonstrerer kunstnerens individuelle opfattelse af fænomenet lyd, der enten er konkrete visualiseringer eller mere implicit tegner lyd som et fænomen.

Søren Behncke alias ”Papfar” er et oplagt navn på gruppeudstillingen, der har gjort pap til sit varemærke i en værkproduktion, der spejler hverdagskulturens brugsgenstande fremstillet af pap i 3D.

Søren Behncke har skabt tyve eksemplarer af tryksagen X-factor, der med samme sarkasme som hans øvrige værkproduktion kommenterer på fænomenet lyd, på et lige dele konkret og abstrakt niveau. I vindueskarmen ved siden af værket ligger de selv samme stempler som er brugt til at skabe de tyve unikke eksemplarer. Alle tyve er håndlavede og derfor forskellige, hvorfor de behørigt og sarkastisk føjer sig til værkets titel. 

Spor af lyd
Opgaven er simpel. Skab et værk til lyden af radiomagasinet Third Ears podcasts inden for tidsrammen. Produktionen dokumenteres på filmoptagelse, der på næsten Jørgen Clevin-manér viser et par skabende hænder, til minde om værkernes udformning og håndværksmæssige tilblivelse.

Filmen er et tilbageskuende element, der forlænger oplevelsen af selve værket. Samtidig inviteres publikum med videre, da filmene, der dokumenterer SOUND ON PRINT, lever videre på nettet hos www.thirdear.dk, der hver måned, året ud, viser en ny kunstner, en ny film og et nyt tryk.

Performative tryk
Udstillingen udfoldes, og udfordrer os på flere niveauer. Allerede i titlen SOUND ON PRINT insinueres en forening af 2D og 3D, hvor hver udgør sin halvdel af det endelige værk.

Filmene afspilles i udstillingens fjerneste hjørne. Med lyd og levende billeder føjer de sig til de færdige prints som en tredje, næsten performativ dimension. Måske netop ved at henvende sig i flere medier samtidigt lykkes udstillingen særligt godt med sin formidling.

Med det performative islæt bevæger udstillingen sig imidlertid væk fra et meget konkret plan af tryk på papir, til et mere diffust plan. I et samsurium af lyd og video, der føjer sig til de indrammede værker, kan man pludselig komme i tvivl om, hvor det egentlige værk opstår og består.

Moderne mytologier
For at opleve udstillingskonceptet SOUND ON PRINT i sin fulde udstrækning, må publikum investerer tid i et yderst anbefalelsesværdigt udstillingsbesøg hos Third Space.

Samtidig må de vandre videre på egen hånd ind i den virtuelle verden, og udforske værkerne gennem Third Ears auditive univers. Den postmoderne historiefortælling er sammensat af flere dele, udfoldes i flere rum og har flere end én tidslig dimension. Trods en udtalt fare for at publikum mister orienteringen og får svært ved at udpege det egentlige værk, står budskabet klart skrevet i SOUND ON PRINT.