“Vi vil gerne have vores kunstnerkollegaer ud på lidt dybere vand”

Tre billedkunstnere sætter kunstnerkollegaer sammen i overraskende konstellationer i kælderrummet på det lille udstillingssted Koldinggade 12. Rummet er lille, udstillingsperioderne korte og stemningen uformel – så der kan eksperimenteres på de få kvadratmeter.

Skribenten her føler sig nærmest hjemme i sin gang mod det lille udstillingssted, og det trods den lange busrejse fra hjembyen Aarhus. Alle gaderne har velkendte navne som Århusgade, Randersgade, Viborgvej og Koldinggade. Og netop på Koldinggade gemmer der sig et lille nyt udstillingssted initieret af de tre billedkunstnere Søren Hüttel, Jacob Borges og Søren Brøgger. Her præsenteres i kortere perioder sammenstillinger af kunstnere, som de tre kunstnere kender på forhånd, men som de ønsker at præsentere på utraditionel vis:

“Ønsket er at sammensætte folk, der har fælles træk, men som ikke ofte bliver sidestillet i udstillinger. Vi vil gerne give et rum til eksperimenter, som kan vise nye sider af kunstnerne,” fortæller en af initiativtagerne, Jacob Borges.

Abstrakte lærreder og figurative betonskulpturer
Lokalet har allerede nu rummet flere konstellationer, og helt aktuelt er det Thorgej Steen Hansen og Camilla Thorup, som har indtaget det lille lokale. De tre initiativtagere skiftes til at varetage udstillingerne, der både rummer stor spændvidde i hvilke typer værker, der vises, og i hvilke kunstnere, der sættes sammen.

“Jeg vælger ud fra hvilke kunstnere, man ikke ser så ofte på den danske kunstscene, men især efter hvad jeg helt generelt synes er interessant at få ned i vores lille udstillingslokale,” fortæller Jacob Borges.

Tilbage i september parrede han Svend Danielsens abstrakte lærreder med Magnus Pettersens bastante, figurative betonskulpturer. De forskelligartede materialer kommer automatisk i dialog med hinanden i de snævre rammer, så forskelle og ligheder mellem kunstnerne og deres værker tydeliggøres.

Hvad eksperimenterer kunstneren med?
Rummet skal særligt danne ramme om eksperimenter, der også kan vise nye produktioner eller medier, som man normalt ikke forbinder med den enkelte kunstner:

“For mig handler det om at invitere kunstnere til at vise andre sider af deres produktion,” fortæller Søren Hüttel. “Jeg synes altid, det er spændende at se, hvad kunstnere eksperimenterer med. Der er for få af disse udstillinger. Eksempelvis ved jeg, at mange kunstnere arbejder med akvarel og gouache, selvom de normalt viser helt andre ting. Jeg håber at kunne lokke nogle af de kunstnere til at vise disse ‘hemmelige’ værker frem hos os på et senere tidspunkt.”

“En af grundene til, at det er sjovt at lave Koldinggade 12, er, at vi rigtig gerne vil have vores kunstnerkollegaer ud på lidt dybere vand og prøve kræfter med nye ting,” supplerer Søren Brøgger. “På den måde kan man måske få mere diversitet over feltet.”

At være eller ikke at være kommerciel
Folkene bag det kunstnerdrevne udstillingssted ser en god portion frihed men også en del udfordringer i at være økonomisk uafhængige:

“Fordelen er, at hverken vi eller kunstnerne har nogen penge i klemme eller er afhængige af støtte. Det er rart. Dermed kan vi gøre, som det passer os og kunstnerne ligeså. Vi sælger gerne værker og tager gerne imod støtte, men det er ikke en agenda for os som sådan,” forklarer Søren Hüttel.

Tendens i tiden
Overalt dukker uafhængige kunstnerdrevne udstillingssteder op i disse år, og det er en tendens, der bliver registreret mange steder. Senest har BKF initieret både kortlæggelse og prisoverrækkelser til de kunstnerdrevne udstillingsplatforme. Læs om BKF’s pris her

“Kunstnerdrevne udstillingssteder har jo sjældent et større offentligt publikum, men henvender sig måske snarere til kollegaer. Nogle synes måske, det er en ulempe, men det giver samtidig mulighed for at drive disse steder som projektrum og laboratorier. Selvom det ville være fedt at have et bredt publikum, er det vanskeligt, da vi ligger uden for galleriernes alfarvej,” fortæller Søren Hüttel.

For Søren Brøgger ligger der en udfordring i at kunne skabe nogle nye former for platforme, der ligger et sted mellem galleriet og projektrummet:

“Jeg synes, det ville være spændende, hvis kunstnere selv tog tøjlerne og lavede udstillingssteder, der både var kommercielle, men samtidig beholdt en vis uafhængighed. Det ser man i mange andre storbyer, men i Danmark har vi måske en smule berøringsangst i forhold til det. Det er heller ikke et fokuspunkt for Koldinggade 12 netop nu, men det kunne være sjovt at se, om det kunne lade sig gøre.”