Vinterferieaktiviteter for hele familien i Vestdanmark

Af
10. februar 2026

Redaktionen guider til vinterferiens mest spændende kunstoplevelser for både børn og voksne – her er dem, du ikke må gå glip af.

Fra sanseudstillingen HuskMitNavn. Foto: ELS Productions.

Redaktionen guider til vinterferiens mest spændende kunstoplevelser for både børn og voksne – her er dem, du ikke må gå glip af.

Af
10. februar 2026

Redaktionen har udvalgt kunstoplevelser, hvor hele familien kan lege, skabe og gå på opdagelse. Træd ind i sanseudstillinger, form med hænderne og oplev kunsten på nye måder. Få flere anbefalinger i vores guide til Østdanmark.
HuskMitNavn's sanseudstilling
Kunstmuseum Brandts
Odense
Børn og voksne inviteres til en eventyrlig udforskning af, hvad kunst er. Udstillingen leger med de usynlige regler, vi følger, når vi går på museum — for hvem er det egentligt, der bestemmer?
Dekorér en bil med modelervoks
ARoS
Aarhus
I samarbejde med Škoda har ARoS kørt en vaskeægte bil ind på museet, som alle må være med til at dekorere og designe videre på med farverig modellervoks. 
Foto: ARoS, 2025.
Foto: ARoS, 2025.
Lav din egen glasmosaik
Glas - Museet for Glaskunst
Ebeltoft
I Det Kreative Rum kan både børn og voksne lave deres egen lille glasmosaik. Som altid på museet, kan du også opleve glaspusterens arbejde helt tæt på.
Arild Rosenkratz: <i>Farverytmer</i>, 1953. Foto: Rudi Hass.
Arild Rosenkratz: Farverytmer, 1953. Foto: Rudi Hass.
Gå på skattejagt i udstillingen At male det usynlige
Randers Kunstmuseum
Randers
Oplev kunstneren Arild Rosenkrantz' livslange bestræbelser på at skabe en kunst, som transcenderer det sanselige. I vinterferien kan du tage på skattejagt i udstillingen og opdage alle dens hemmeligheder.
Mal poetiske landskaber
Holstebro Kunstmuseum
Holstebro
Lad dig inspirere af Kirsten Kleins sfæriske og poetiske landskaber, og lær at skabe magiske værker med akvarel og saltkrystaller. Alle kan være med - både store som små.