Marie Edinger Plum
Marie Edinger Plums praksis udmønter sig ofte gennem flere forskellige medier kombineret i en installatorisk praksis.
Marie Edinger Plums kunstneriske praksis henter ofte inspiration fra forskellige æstetiske udtryk. Barok, mystik, skønhedsidealer, internettet og teaterverdenens underfundige univers trækkes ind i Plums installatoriske praksis, hvor hun gennem rekvisitlignende formationer og new media skildrer det personlige og vores eskalerende trang til selvrepræsentation.
Især Plums brug af materialer, som refererer til det personlige. Intime materialer såsom hår, neglelak og andre typiske kvindelige remedier bliver omfortolket til et kunstnerisk udtryk og objekt. Herved synes Plum at operere i et marginalt spændingsfelt mellem de ydre proportioner, naturen har skænket os, og de kunstige tillæg, vi kan påføre os for at nærme os et mere perfekt stadie.
Materialerne aktiverer taktile registreringer og udforsker forholdet mellem private abjekte erfaringer og de offentlige manifestationer og præsentationer, vi ofte underlægger os. Værkerne undersøger, hvordan opfattelser af skønhed og identitet kan omtolkes til kunstens sprog som for eksempel i udstillingen Queen of Spades hos OK Corral i 2014, hvor neglelak, sæbe og hårextensions udgjorde de primære materialer.
Ofte sammensætter Plum syntetiske elementer med visuelle referencer, som kaster os tilbage i tiden, til et sted der føles mere ’autentisk’. En slags undersøgelse af, hvad der opstår i spændingsfeltet mellem materialer, visualitet, tid og vores perceptuelle krydsninger herimellem.
Plum har eksempelvis i en række værker arbejdet med Karen Blixens mytiske identitetsmylder, hvor hendes selvopfundne identiteter indgår pagter med djævlen, og hvor måneseancer har til formål at befri mandlige forfattere fra deres borgerlige og maskuline identitet for at kunne leve kunstnerisk fuldt ud.
Den slags krydsninger af tid ses ofte i Plums referencesystemer; visuelle og kulturelle koder mødes i et clash. Plum sætter ofte spørgsmålstegn ved vores samtids overflod af kulturelle udtryk, ved at sammenstille dem med historiske ikoner, og tager os bevidst med ind i et smukt og dragende feminint univers, hvor nostalgien over vores fortid støder ind i samtidens uhåndterbare og til tider kaotiske systemer for kulturelle referencer.