Thorbjørn Bechmann

Thorbjørn Bechmanns malerier udspringer af en dybt forankret oplevelse af væren. Hans værker unddrager sig fastlåste fortolkninger og insisterer på at blive oplevet frem for forstået. Malerierne bliver til gennem en proces, hvor adskillige lag oliemaling påføres, og hvor det enkelte lag tørrer, inden det næste kommer på. Lys og pigmenter transformeres i processen og […]

Kunstner

Thorbjørn Bechmanns malerier udspringer af en dybt forankret oplevelse af væren. Hans værker unddrager sig fastlåste fortolkninger og insisterer på at blive oplevet frem for forstået. Malerierne bliver til gennem en proces, hvor adskillige lag oliemaling påføres, og hvor det enkelte lag tørrer, inden det næste kommer på. Lys og pigmenter transformeres i processen og skaber billeder, der ikke forestiller, men fremstiller og viser. Malerierne fungerer som visuelle erindringer – spor af sindstilstande og handlinger, der er i fortiden, men stadig nærværende. De er ikke svar, men åbne forslag – en bevægelse, en udfoldelse, hvor fejl og tilfældigheder er indlejret som betingelser. Her findes intet endepunkt, kun en konstant tilblivelse. Thorbjørn Bechmann er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Bechmann er tilknyttet gallerier i Los Angeles, Milano og Salzburg. Hans udstilling Constant negotiations (2019) blev hædret af Statens Kunstfond for sin radikale tilgang til maleriet.