Birgitte Støvring.

Birgitte Støvring

Birgitte Støvring arbejder i et figurativt og ofte symbolladet og fortællende formsprog med fokus på mennesket i forskellige handlinger og situationer.

Birgitte Støvring.
Kunstner

Om
Birgitte Støvring (f. 1982) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2008. Hun bor og arbejder i Egtved.

Primær medier
Maleri


Birgitte Støvring arbejder i et figurativt og ofte symbolladet og fortællende formsprog med fokus på mennesket i forskellige handlinger og situationer. Selvom hun ofte tager afsæt i oldtidens fortællinger og myter om guder og gudinder, så er hendes værker fortællinger om dét at være et moderne menneske – med alt dét, det indebærer.
Selvom det figurative er dominerende hos Birgitte Støvring, har hun et bestandigt fokus på det formelle. Former og farver bliver hos Støvring udforsket som mønstre, der gentager sig og lader forgrund, baggrund og figur flyde sammen. Hun fremmaner sine figurer med få penselstrøg og få lag af maling. Kompositionerne er præcise og komplicerede, hvad enten figurerne er i bevægelse eller stillestående.
Hun har lavet flere udsmykninger rundt omkring i landet, blandt andet til kvindeafdelingen i Horserød Statsfængsel og til senest til Retten i Svendborg. Hun har udstillet i Danmark og i udlandet, blandt andet hos Alanna Miller Gallery i New York, hvor hun er repræsenteret. Herhjemme har hun blandt andet udstillet på Museet for Religiøst Kunst i Lemvig (gruppeudstilling), hvor hun er repræsenteret i samlingen, og på Himmerlands Kunstmuseum (sammen med Camilla Thorup).