Billedhugger Elisabeth Toubro

Elisabeth Toubro

Elisabeth Toubros skulpturer er karakteriserede af mødet imellem beskuer og værk.

Billedhugger Elisabeth Toubro
Kunstner

Om
Født 1956 i Godthåb, Grønland. Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1986.

Elisabeth Toubros skulpturelle praksis tager udgangspunkt i centrale og grundlæggende aspekter af traditionel skulptur. Hendes værker kendetegnes af omhyggeligt bearbejdede overflader og materielle sammenstød og undersøger ofte det intime møde mellem beskuer og værk – mellem mennesket og dets omverden.
I 1980’erne og 90’erne udviklede Toubro serien Metamorfose-konstruktioner, der udforsker, hvordan skulpturen kan frigøre sig fra sin traditionelle rolle som statisk form og i stedet beskrive en forvandling i tid og rum. Disse værker er ofte båret af stærke poetiske eller narrative forløb, som både driver transformationen fremad og samtidig refererer tilbage til formdannelsen.
I hendes senere praksis integreres installatoriske og fotografiske elementer med det rent skulpturelle, som det eksempelvis ses i arbejdet med alteregoet Vandringskvinden. Fundne objekter og antimomumentale materialer har også fundet vej ind i hendes værker.
Toubro har desuden realiseret en række større offentlige projekter, herunder Byfraktal i København, Vanddragen i Aarhus og monumentet over seismologen Inge Lehrmann ved Københavns Universitet.