100 kunstnere skaber 100 vandringer gennem et corona-lukket København

25. april 2020

Metropolis har med WA(L)KING COPENHAGEN bedt 100 kunstnere skabe 100 vandringer gennem København i løbet af 100 dage – som en dagbog fra en storby, hvor corona-krisen sætter dagsordenen og har ændret vores dagligdag radikalt. Hver kunstner går i 12 timer og starter hjemmefra. Hver time giver de livstegn via live-stream.

Fra vandringen Reverse af Johannes Bellinkx under Metropolis 2019. Pressefoto

Metropolis har med WA(L)KING COPENHAGEN bedt 100 kunstnere skabe 100 vandringer gennem København i løbet af 100 dage – som en dagbog fra en storby, hvor corona-krisen sætter dagsordenen og har ændret vores dagligdag radikalt. Hver kunstner går i 12 timer og starter hjemmefra. Hver time giver de livstegn via live-stream.

Metropolis har med WA(L)KING COPENHAGEN bedt 100 kunstnere skabe 100 vandringer gennem København i løbet af 100 dage – som en dagbog fra en storby, hvor corona-krisen sætter dagsordenen og har ændret vores dagligdag radikalt. Hver kunstner går i 12 timer og starter hjemmefra. Hver time giver de livstegn via live-stream.

Mens de fleste kunst- og kulturinstitutioner har måttet lukke ned, er vores største kulturrum – det offentlige rum – fortsat åbent. Metropolis, som hver sommer præsenterer performance og kunst i byrummet, gør derfor byen til scene for en levende, kunstnerisk undersøgelse af, hvordan København lever under corona-krisen. Og publikum kan følge med på sikker afstand gennem live-stream.

100 kunstnere fra mange discipliner vil deltage – en ny hver dag. Performere, dansere, billedkunstnere, forfattere, musikere, fotografer, cirkuskunstnere, arkitekter, m.fl. Hver kunstner skaber sin egen 12-timers vandring, der starter hjemmefra. Hver time, dvs. 12 gange, giver kunstneren livstegn gennem en handling, der live-streames på Facebook og Metropolis hjemmeside. En fortælling, performance, musik, lyd, foto, digt, objekt, koreografi, installation, aktion eller lignende. Den første kunstner sendes afsted 1.maj.

Kunstnerisk leder af Metropolis, Trevor Davies, som har skabt konceptet, siger:

”Vi lancerer dette store projekt som en kunstnerisk platform for at undersøge og dokumentere den helt særlige tid, vi lever i nu. Mens mange af de sædvanlige kulturrum er lukket ned, er det vigtigt at give kunstnerne en ny platform, hvor de kan udtrykke sig. Kunsten er afgørende for at hjælpe os med at forstå og skabe mening midt i meningsløsheden. Vi kortlægger udviklingen fra dag til dag over 100 dage. Fra en by i undtagelsestilstand med social afstand og forsamlingsforbud mod… ja, det ved vi naturligvis ikke endnu. Det er et åbent værk, der vil forandre sig fra dag til dag.”

Byen som frirum og refleksionsrum

WA(L)KING COPENHAGEN kan opleves fra skærmen, men er også ment som inspiration til at bruge byen kreativt og fejre, at den fortsat er åben. Kunstnerne fører os væk fra de sædvanlige turiststrøg og store parker og ind i ukendte og glemte dele af byen – på alle tider af døgnet.

Kunstnerne går alene, men nogle vil undervejs møde små grupper af tilskuere, spontant eller planlagt – naturligvis altid efter gældende virussikre forskrifter. Og nogle kunstnere vil opfordre publikum til at gå deres egne ruter. Alt annonceres på facebook.

Programmet af kunstnere lanceres for 10 dage ad gangen.

UPDATE – De første 10 kunstnere er:

1. maj: Aktions-/billedkunstner Thierry Geoffroy / Colonel

2. maj: Performancekunstner Gry Worre Hallberg / Sisters Hope

3. maj: Musiker/komponist Jørgen Teller

4. maj: Performancekunstner Annika B. Lewis

5. maj: Cirkuskunstner Michiel Van Leeuwen

6. maj: Iscenesætter Mikkel Harder Munck-Hansen

7. maj: Performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen

8. maj: Lydkunstner Tim Hinman

9. maj: Musiker/performancekunstner Jomi Massage

10. maj: Billedkunstner Annette Skov

Kilde: Metropolis

Fakta

WA(L)KING COPENHAGEN af Metropolis og 100 kunstnere - fra 1. maj og 100 dage frem Programmet kurateres af Metropolis / Københavns Internationale Teater i samarbejde med: AnneSophie Bergmann Steen/AFUK, Johnny Svendborg/Arkitektforeningen, Annette Skov & Janna Lund & Jannie Haagemann/Copenhagen Contemporary, Charlotte Bagger Brandt/Råderum, Danjel Andersson/Dansehallerne, Erik Pold & Gritt Uldall-Jessen/Det Frie Felts Festival, Jørgen Teller/Skræp, Kristine Kern & Laura Ifversen/Fotografisk Center, Rikke Oberlin Flarup/Poesiens Hus, Sille Dons Heltoft, Tim Hinman/Third Ear