Forskel på folk

Institut for Menneskerettigheder har taget initiativ til Forskel på folk. Det er en udstilling, hvor meningen er, at der gennem kunsten skal sættes “fokus på menneskerettigheder”. I udstillingen indgår blot 6 værker, men til gengæld er der også gratis adgang, hvilket harmonerer fint med det altruistiske tema.

Udenfor cirklen
Værkerne er alle skabt af væsentlige danske samtidskunstnere og er gennemgående udmærkede værker. Daniel Svarres værk Group5, der består af 5 ens sæt tøj syet sammen således, at de danner en rygvendt anonym kreds, virkede ganske vist umiddelbart på mig som et svagt værk.

Ikke desto mindre knytter det fint an til udstillingens titel: skulpturens rygvendte sammenvoksede individer, på hvem der ingen synlig forskel er, iscenesætter en forskel, hvor beskueren positioneres som den, der er anderledes og udenfor – den der er forskellig fra gruppen.

Vi er ignoranter!
Hvor eftertanken gjorde mig mere positiv stemt overfor Svarres værk, gjaldt det omvendt for Hesselholdt og Mejlvangs bidrag. Jeg holder ellers meget af duoens arbejder, men for …..! Hvor er Dannebrogsvindue bare banalt!

Et hvidmalet dannebrogsvindue drejet 90 grader og bagved et nedrullet rødt gardin: Så kan vi politisk korrekte museumsgæster bekræfte os selv, hinanden og resten af den kreative klasse i, at vi danskere er selvgode, intolerante og ignorante mennesker, der ikke vil se, at der er en verden udenfor.

Når vi siger “vi danskere” mener vi selvfølgelig ikke rigtig os selv, men primært dem, der stemmer dansk folkeparti; men da de nu ikke har anstændighed nok til at skamme sig, så gør vi det på deres vegne, bl.a. gennem kulturelle ritualer såsom det, højlydt at bekræfte denne “kritiske”(læs politisk korrekte) kunsts overordentlige relevans.

Havde Hesselholdt og Mejlvang så hængt vinduet op midt i rummet og ladet gardinet være blot halvt nedrullet, så kunne vi museumsgæster måske få øje på hinanden gennem ruden og reflektere lidt mere nuanceret over hvad, der konstituerer forskellene mellem den, der stirrer ud og den der kigger ind gennem dannebrogsrammen.

Langt bedre fungerer det med Lilibeth Cuenca Rasmussens ”Rap video” Absolute Exotic, der med humor og ironi serverer et skævt perspektiv på racisme, køn og etnicitet. Ligeledes Jens Haaning undgår banalitet, selv om hans 11 portrætter af tilsyneladende lidet bemærkelsesværdige mennesker knytter an til en meget enkel ide.

Kenneth Balfelt er også repræsenteret med et ganske vist lidt tungt, men seriøst forsøg på at skabe samfundsrelevant kunst: Det handler om kampen for et fixerum på Halmtorvet.
Endelig repræsenteres John Kørner med to smukke og urovækkende malerier fra serien Kvinder til salg. Disse værker leder mig så imidlertid ikke desto mindre til en overordnet kritik.

Menneskerettigheder?
Det skulle handle om menneskerettigheder, men det gør det kun på et meget overordnet plan. Der er ikke nogen værker, der som sådan rejser spørgsmål om, hvad et menneske dybest set har ret til eller hvad det burde have ret til. Heller ikke de i konventioner nedfældede menneskerettigheder tages op til behandling.

Titlen Forskel på folk passer for så vidt fint nok til udstillingen, for den synes mere at knytte an til de emner som for eksempel  identitet, marginalisering og eksklusion, som værkerne i mine øjne først og fremmest handler om.

Alene Balfelts værk kan vel siges, omend på et meget generelt niveau, at lægge op til en diskussion af hvad det indebærer, at et menneske antages at have retten til et værdigt liv.

Ja, ja, jeg er fordomsfuld
“Værkerne udfordrer beskuerens fordomme, normer og stereotype forestillinger..” hedder det blandt andet i den pjece, der præsenterer udstillingen. Selvfølgelig har jeg fordomme, normer og stereotype forestillinger, men det virker lidt for docerende, når jeg på den måde bliver gjort opmærksom på, at værkerne altså udfordrer dem… basta!

Institut for menneskerettigheder giver sig ikke normalt af med at arrangere kunstudstillinger, og det er i mine øjne godt det samme – men værkerne er altså til trods for at de ikke som sådan handler om menneskerettigheder for hovedpartens vedkommende tankevækkende værker.