Gallerirevy København nov 2019: Grafiske granskninger

Tre københavnske udstillinger viser, at grafikken lever og har det godt i samtidskunsten, og at den gamle betegnelse ”sortekunst” er en sandhed med modifikationer: For nok så ofte er det farverige, æstetiske dagsordener, der spræller på de hvide trykkeark.

Lad os starte med en lille intro til grafik. Ordet kommer af det græske graphia, der betyder tegning eller skrivning. Grafikken er mangesidet og henvender sig til et bredt publikum. Ofte starter unge kunstsamlere med grafikken, som prismæssigt er langt mere overkommelig end unikaværker. Der findes plantryk på tykke plader af en særlig type kalksten. De er særligt velegnede til litografi, hvor princippet er, at man tegner på stenen, og når man trykker, så udnytter man, at fedt skyer vand og omvendt. Så er der dybtryk og højtryk. Eksempler på sidstnævnte er raderinger, kobbertryk, mezzotinter, aquatinter, ætsninger og fotogravure – her bliver den streg, som man afsætter på pladen sort i trykkeprocessen. Med højtryk er det lige omvendt. I linoleumssnittet, som de fleste kender fra skolen, bliver de felter, som skæres væk med kniven, hvide i trykkeprocessen. Det samme gælder træsnit, kartoffelsnit m.v.

Maleri og foto-hybrider

Borchs Butik ejes af Niels Borch Jensen, der er en af de mest efterspurgte kobbertrykkere i verden. For tiden vises kobbertryk og eksperimenter med trykkeprocesser, skabt af den amerikanske billedkunstner Matt Saunders (f. 1975), som arbejder i krydsfeltet mellem maleri og fotografi på en sådan måde, at de to medier befrugter hinanden: Hans grafiske værker forlenes med en vibrerende og malerisk stoflighed.

Derudover leger han med dobbelteksponeringer. Motivisk handler næsten alle hans motiver om kvinder – om det erotiske – begær og tab. Der er noget længselssmægtende over Saunders motiver. Som om hele den omstændelige trykkeproces er en slags sorgarbejde eller forsøg på at gribe og fastholde noget, der er sket, noget irreversibelt. I en af sine ætsninger har han benyttet et fotografi af Pierre Bonnard: Marthe i haven. Her er det kunst på kunst – det handler om repræsentation – men igen også om at forstå begærets væsen.

Som noget nyt kan man desuden opleve en række monotypier, hvor Saunders har eksperimenteret med at male på begge sider af stof, som afsætter nogle spøgelsesagtige spor af maling på det foldede trykkepapir. Disse motiver fremstår Rorschach-agtige pga. deres tydelige symmetri på hver side af foldningen på midten. De kan virke helt religiøse, skønt man nok må sige, at Saunders har mere fokus på det kropslige. Disse følsomme, cremefarvede og bleg-blå aftryk hvisker mere, end de råber. De synes på vippen til at forsvinde. Uhyre smukke og forunderlige er de. Saunders er en ganske bemærkelsesværdig eksperimentator, når det gælder det grafiske medie.

Matt Saunders: Folded Pictures. Borchs Butik. Til d. 16. december.

Sortekunst som sjælekunst

I Danske Grafikeres Hus viser danske Malou da Cunha Bang (f. 1982), som er uddannet på Kunstakademiet i Stockholm, en række mezzotinter, koldnålsraderinger og aquatinte- ætsninger, hvor hun i forskellige formater afsøger menneskelige relationer, der bliver for tætte og afstedkommer pinagtige situationer og pinefulde reaktioner, selv om de måske egentlig var velmente. Som når én gerne vil give en anden et knus, som han/hun oplever intimiderende. ”Klaustrofobisk næstekærlighed. Misforstået indblanding. Ulidelig omgang med medmennesker på alt for lidt plads” etc. skriver hun i pressemeddelelsen.

Det er noget, de fleste kender til, især i storbyer, hvor vi bor tæt sammen, og hvor vi konstant ”danser” med hinanden i de offentlige rum, på Metrostationer, ved busholdepladser og i butikker, om vi vil det eller ej. Undertiden kan vi føle os trådt over tæerne, når vores urørligheds– eller diskretionszone bliver overskredet af et medmenneske.

Oprindelig var Cunha Bang videokunstner, men i dag benytter hun udelukkende videooptagelserne som skitseforlæg. Grafikken har taget over og er blevet det centrale i hendes arbejde. Hun arrangerer selv situationerne og instruerer de personer, der indgår i hendes ”takes” forud for motivbearbejdningen på den grafiske plade.

Cunha Bang er en følsom stilist. Man trækkes helt tæt hen til hendes overvejende mørke – sorte og grå – grafik, der er små fortætninger eller synteser af livets mange trakasserier, men i nogle af værkerne er der noget farligere på spil: Her mødes mennesker på Akutafdelingen på et hospital, og uhyggen breder sig.

Nogle af trykkene rummer en helt Edvard Muncks dramatisk sensibilitet. Det er sortekunst som sjælekunst.

Malou da Cunha Bang: Nærkontakt. Danske Grafikeres Hus. Til d. 16. november.

Ny grafik i Valby

Og nu til plantrykket: I Valby ligger det litografiske værksted Hostrup-Pedersen & Johansen, der for mange år siden blev overtaget af den litografiske trykker Søren Ellitsgaard. En række interessante kunstnere frekventerer hans værksted, som ligger i et hus i en baggård i det gamle Valby. For tiden viser han her en kammerudstilling med de nyeste litografiske editioner af Tal R, John Kørner og Peter Linde Busk, som udstilles i etagen over værkstedet. Her deler Ellitsgaard fortløbende de opnåede resultater ved trykpressen med publikum.

Peter Linde Busks to u-indrammede litografier er båret af en tæt vævet, sort streg. Det ene, som har motiv af en slags indgangsportal til en gotisk katedral med mange spidsbuer, kan også give associationer til det kvindelige køn. Det andet har allusion til naturens vidtforgrenede, groende principper. Begge litografier rummer den samme rige stoflighed, som præger Linde Busks maleri.

I sine tre specielt indrammede litografier med titlen Life in a Box I-III i sort, hvid og blå arbejder John Kørner med nogle ganske små forskydninger af virkemidlerne. En centralt placeret, hvid, kubeformet bygning befinder sig midt i et øde bjerglandskab og ligger badet i et forunderligt månelys. Bygningen kaster lange slagskygger, alt efter fra hvilken vinkel den ses. Nogle menneskeskikkelser bevæger sig tæt rundt om den. Det er et på én gang gådefuldt og fascinerende univers, hvor den geometriske, menneskeskabte kubeform danner kontrast til bjergenes forvitrede massiver. Kørner giver os lige nøjagtigt nok “information”, til at den indre fortællemaskine tager over, og man forsøger at stille spørgsmål til den gådefulde scene. Som det næsten altid sker, når man står over for god kunst.

Tal R leger i sine to blå, ornamenterede litografier med mønstre og skrift – der er tale om et litografisk manifest med værkstedets navn. Et enkelt litografi med motiv af en af hans piger indgår også i denne nye ”kollektion” foruden et mere formelt afsøgende træsnit og et værk med stiliserede fugle, der multipliceres på fladen. Tal R’s grafiske arbejder vidner om den samme ubesværede, legende og lystfyldte tilgang til den kunstneriske skabelsesproces, som når han maler eller laver skulpturer.

I det hele taget kan man opleve mange æstetiske dagsordener, ligesom man uvilkårligt kommer i mange forskellige stemninger i mødet med værkerne i det lille Valby-værksted.

John Kørner, Tal R og Peter Linde Busk. Hostrup-Pedersen & Johansen. Til d. 1. december.