Peter Linde Busk
Med inspiration fra tv-serier, litteraturhistoriens antihelte og Cobra-malerne, illustrerer Peter Linde Busk outsideren i et abstrakt og mønstret billedsprog.
Linde Busks værkpraksis forholder sig til overgange, modsætninger og grænser. Det gælder eksempelvis overgangen mellem figuration og abstraktion, altså problemstillinger vedrørende selve det at skabe billeder.
Det fælles omdrejningspunkt er outsideren, der står uden for samfundets definerede normbegreber. Linde Busk forholder sig på samme måde til termer og begreber hentet fra sociologiens og psykologiens videnskabelige felt og inddrager disse, både i forhold til sit billedsprog og sin arbejdsmetode.
Ligesom eksempelvis Cobra-malerne eller Picasso, interesserer Linde Busk sig for de knap så feterede sider af billedtraditionen; herunder børnetegninger, folkekunst og psykologiens syn på psykisk syges særlige måde at afbillede verdenen på.
Hans billeder er befolket af skæve og forvredne personer, som ofte står alene eller i en lille skare af forvredne fæller. Det grimme og ukontrollerede står i skarp kontrast til det sirligt ornamenterede og den gennemarbejdede materialitet, som også er så kendetegnende for Linde Busks værker.
