I Boulevardkvarteret i Varde skal Camilla Nørgård skabe En vifte af varder – et kunstprojekt, hvor lokale materialer, beboernes historier og landskabet omkring kvarteret bliver byggesten i et fælles værk.
Hvad kan en sten fortælle om et sted? Og hvad sker der, hvis man begynder at samle på dem?
I Boulevardkvarteret i den nordlige del af Varde skal billedkunstner Camilla Nørgård undersøge netop det. Hendes projekt En vifte af varder bliver en del af transformationen af et byrum, der mangler tydelig sammenhæng og har været præget af utryghed. Norrøn har faciliteret det strategiske arbejde, som er udviklet med et ønske om større sammenhæng og tryghed og om at gøre kvarteret mere attraktivt at bo i og besøge.
Boulevardkvarteret er omgivet af et landskab, der rummer både by, marker, industri og hav. Men ifølge Nørgård er denne forbindelse ikke nødvendigvis synlig, når man bevæger sig gennem kvarteret. Sammen med beboere er der derfor udpeget steder, som betyder noget for kvarteret: En bænk i solen. Et hjørne, man opholder sig i. Et åbent område til aktiviteter.

En boligblok i Boulevardkvarteret. Foto: Camilla Nørgård
At forvandle med det, der allerede er
Betegnelsen varde dækker over en konstruktion af sten, der gennem historien blandt andet har været brugt som vejviser, sømærke eller mindesmærke. Varder findes over hele verden og opstår ofte på åbne og markante steder i landskabet.
Langs den planlagte sti skal Nørgårds varder gøre forbindelserne mellem de udpegede steder i kvarteret mere synlige. Varderne skal blive tydelige pejlemærker, som man kan få øje på på afstand, gå hen imod, undersøge eller måske sætte sig ved. De skal skabe en konkret forbindelse mellem det sted, man bor, og det landskab, man er en del af.
Langs den planlagte sti skal Nørgårds varder gøre forbindelserne mellem de udpegede steder i kvarteret mere synlige. Varderne skal blive tydelige pejlemærker, som man kan få øje på på afstand, gå hen imod, undersøge eller måske sætte sig ved. De skal skabe en konkret forbindelse mellem det sted, man bor, og det landskab, man er en del af.

Varde til minde om polarforskeren Knud Rasmussen ved hans hus i Hundested. Foto: Camilla Nørgård
Med dette som udgangspunkt undersøger Nørgård, hvad der sker med vardernes betydning, når de opstår i et dansk boligkvarter med græsplæner, hække, veje og stier. For hende skal varderne være mere end fysiske pejlemærker. De skal være kunstværker, fortællere og samlingspunkter – og resultatet af en proces, som kvarterets beboere selv er med til at forme.
De bliver en vifte af forskellige fortællinger i et kvarter, hvor den arkitektoniske ramme er forholdsvis ensartet, men hvor menneskene, historierne og hverdagslivet er mangfoldige. På den måde bliver Nørgårds kunstprojekt også en måde at se Varde på med nye øjne.

Skitse til Camilla Nørgårds projekt En vifte af varder. Kreditering: Camilla Nørgård
Varderne skal komme fra Varde
En vigtig del af Nørgårds idé er, at materialerne til varderne skal komme fra lokalområdet. Det kan være natursten, men også gamle fliser, beton eller andre byggematerialer. I stedet for at bygge nyt arbejdes der med det eksisterende og med fokus på at genbruge materialer. Nogle skal findes gennem indsamling i lokalområdet, andre kan komme fra beboernes egne hjem og haver.
På den måde følger der historier med stenene. Måske har en sten ligget i en have i 30 år. Måske stammer en flise fra et hus, der ikke længere findes. Måske er det et materiale, som nogen har gemt, fordi det var for godt til at smide ud. Når materialet indgår i en ny varde, bliver historien samtidig en del af kvarterets historie.
“De fleste har en sten eller to derhjemme, og næsten alle rummer en fortælling, der er værd at dele,” skriver Nørgård i sit skitseforslag.
“De fleste har en sten eller to derhjemme, og næsten alle rummer en fortælling, der er værd at dele,” skriver Nørgård i sit skitseforslag.

Sten bemalet af lokale børn. Foto: Camilla Nørgård

Betonbyggeklodser af restbeton, fundet ved Varde tidl. maskinstation. Landskabsbyggklodser. Foto: Camilla Nørgård
Det er et enkelt udgangspunkt for at mødes. Kunstværket skal skabes gennem en proces, hvor beboere og besøgende kan gå sammen ud, snakke og se på området – og samle sten i områder, man normalt måske bare går forbi.
Nørgård ser for sig, at et lokalt værksted eller samlingssted kan blive base for workshops, møder, udstillinger og arbejdet med materialerne. Skoler, klubber, institutioner, boligforeninger og lokale grupper kan inviteres ind i processen. For ambitionen er, at beboerne ikke blot skal være deltagere, men medskabere af et værk, der bliver en del af deres hverdag.
Når værket fortsætter
Måske er det mest interessante ved En vifte af varder, at værket ikke er fuldstændig bestemt på forhånd. Nørgård ved ikke, hvilke materialer der bliver indsamlet, hvilke historier der følger med, eller hvordan de enkelte varder ender med at se ud.
Det uforudsigelige er ikke et problem. Det er en del af værket. Derfor håber Nørgård også, at processen kan fortsætte, efter at projektet officielt er afsluttet. At der står materialer tilbage, som andre kan bruge. At børn bygger videre. At en beboer en dag lægger en ny sten på en varde. At nogen får lyst til at bygge deres egen i haven.
En vifte af varder undersøger, hvordan et sted kan blive til gennem de mennesker, materialer og historier, der allerede findes der. Og måske er det i virkeligheden det, en varde altid har gjort. Den markerer et sted, og siger: Her er noget. Kom og se.







