Unge kunstnerstemmer: Frederik Næblerød

Frederik Næblerød er tredje kunstner i vores Q&A-serie Unge kunstnerstemmer, hvor vi spørger en række nyligt uddannede kunstnere om deres praksis, og om hvordan de oplever at træde ind på kunstscenen. “Kunst er for mig sommetider en form for medicin uden recept, noget man kan bruge, hvis verden føles ubehagelig og uretfærdig. En form for hellig boble man kan kravle ind i”, siger han.

Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

Mit primære fokus er på energien, og jeg kan godt lide at have hænderne nede i materialerne, f.eks. når jeg arbejder med keramik eller mine malerier, som jeg maler med fingrene eller direkte fra tuben. Jeg anvender tilfældige materialer såsom olie, akryl, vand, coca cola, spyt, lim, polyfilla, gips og fundne materialer. Mine værker er ekspressive og til tider groteske. Ofte med monstrøse figurationer af dyrelignende hybridvæsener og ofte med referencer til samfundet.

Hvor finder du inspiration? Og hvordan er din arbejdsproces typisk fra idé til færdigt værk?

Jeg arbejder typisk i højt tempo og anvender den vilde, sitrende energi, der generes in-the-moment i skabelsesprocessen. Inspiration finder jeg både bevidst og ubevidst overalt omkring mig i det, jeg ser, oplever og hører om. Idéer og udformninger opstår også undervejs, når jeg står med værket foran mig og materialerne i hånden.

Læs også vores klummer om Frederik Næblerød og Casper Aguila Christoffersens projekt Korshage 2015-2016 her og her.

Hvad håber du, at man som beskuer får ud af din kunst?

Jeg håber, at min kunst vækker nysgerrighed og forundring og slipper beskuerens fantasi løs. Forhåbentligt rammer min kunst både en alvor og en humor, der får beskueren til at reflektere over den verden, vi er omgivet af, og det samfund, vi befinder os i.

Hvordan er det at være nyuddannet kunstner? Og hvad synes du om kunstmiljøet?

Det er fantastisk at være nyuddannet kunstner og vågne op hver dag og elske det, man laver, at kunne kombinere hobby med arbejde. Det føles privilegeret, og jeg sætter derfor dagligt pris på det. Kunst er for mig sommetider en form for medicin uden recept, noget man kan bruge, hvis verden føles ubehagelig og uretfærdig. En form for hellig boble man kan kravle ind i.

Hvad kunstbranchen angår, er den virkelig mange ting – både benhård, snobbet, god, nepotistisk, fantastisk, udfordrende, overfladisk og sej. Mange ting, der kan være med til, at man bliver forvirret. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at man altid går efter at lave det, man allerhelst selv vil lave, og så må det briste eller bære i sidste ende.

Hvilken rolle mener du, at kunsten kan spille i vores samfund i dag?

Kunsten kan afspejle, reflektere over, forvrænge, overraske og åbne vores øjne over for både samtidige og universelle samfundsemner. Samtidig kan kunsten fungere som et sted at slippe for virkeligheden for en stund og forme nye verdener.

Se flere billeder her.