Yi Ten Lai Fernández undersøger igennem performance og forskellige objekter de sprækker, der opstår, når kultur og tradition overleveres, krydser grænser, kroppe eller næsten helt forsvinder. Hun trives i ambivalensen, mestrer ikke noget bestemt, men formår alligevel at kamuflere sig i mange forskellige håndværk og traditioner.
I forbindelse med Art Matter Festival 2026 var Yi Ten Lai Fernández runner up til publikumsprisen på årets afgangsudstilling fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Fakta
Yi Ten Lai Fernández (f. 1996, Spanien) er billedkunstner, lydkunstner og performancekunstner med base i København. Hendes praksis bevæger sig mellem skulptur, lyd og rituel performance og tager afsæt i hendes andalusiske og hakka-kinesiske baggrund. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og er medstifter af musik- og performancekollektivet Entrance/d, der udforsker ritual, lyd og kollektivt skabende gennem performances, udgivelser og stedsspecifikke projekter.
Yi Ten Lai Fernández's afgangsværk på Kunsthal Charlottenborg Teaching an Old Dog New Tricks, 2026. Foto: David Stjernholm
Detalje fra Yi Ten Lai Fernández's Teaching an Old Dog New Tricks, 2026. Foto: David Stjernholm
Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?
"Jeg er ‘Jack of all trades’ og mestrer ikke noget bestemt, men jeg har arbejdet intenst inden for en række traditioner som kampsport, oliemaleri, keramik og mere for nylig metalmusik, 3D-print og kinesisk løvedans. Jeg er dybt nok inde i traditionerne til, at man når at antage, at jeg hører til i dem, og netop den antagelse interesserer mig."
"Jeg er optaget af traditioner med en kulturel tyngde og af spørgsmål omkring, hvordan de traditioner flytter sig. Hvordan en praksis forandres, når den passerer en krop, en grænse eller en generation, og hvordan den giver ophav til noget nyt, forsvinder eller bliver et spøgelse af sig selv."
Originalen er altid allerede en kopi af noget tidligere, en misforståelse af noget, der kom før.
Yi Ten Lai Fernández
"Mine objekter og performances taler ikke traditionernes eget sprog; de placerer sig lige ved siden af dem, en smule forskudt, og i den forskydning åbner noget andet sig. Antagelser kommer til syne, projektioner afslører sig selv."
"Jeg interesserer mig ikke for oprindelser som et stabilt fundament. Originalen er altid allerede en kopi af noget tidligere, en misforståelse af noget, der kom før. Jeg trives i usikkerhed. Tærsklen, mellemrummet, det halvvejs færdige - det er ikke et problem, der skal løses; det er dér, jeg lever."
Hvad håber du, at man som beskuer får ud af din kunst?
"Det er ikke noget, jeg tænker så meget over. Hvad end publikum bringer ind i mødet med værket, er med til at fuldende det. Men der ligger altid en underliggende søgen efter skønhed. I ødelæggelsen, deformiteten, brølet og stilheden."
Musik- og performancekollektivet Entrance/d live til åbningen af afgangsudstillingen. Foto: Ditlev Fejerskov & Kavian Borhani
Musik- og performancekollektivet Entrance/d udførte værket Haunt and Seek live til åbningen af afgangsudstillingen. Foto: Alexander Leistiko
Musik- og performancekollektivet Entrance/d live til åbningen af afgangsudstillingen. Foto: Alexander Leistiko
Jeg ønsker, at publikum vil holde vejret uden helt at vide hvorfor.
Yi Ten Lai Fernández
"Jeg ønsker, at publikum vil holde vejret uden helt at vide hvorfor. Jeg håber, at værket først er morsomt, derefter foruroligende, så højt og intenst, at det omorganiserer noget i brystkassen, og til sidst stille på en måde, der har sin egen vægt.
"Til Haunt and Seek (performance til åbningen af Afgang 2026, red.) bragte vi to vægge af forstærkere ind på Charlottenborg og spillede transcendental black metal i durakkorder – ekstatisk, ikke nihilistisk; insisterende på forløsning, insisterende på glæde. Vi spillede så højt, at vi oprigtigt regnede med, at alle ville forlade bygningen. Det, der kunne ligne en provokation, var ikke tænkt som det."
Del af Yi Ten Lai Fernández's afgangværk. Foto: David Stjernholm
"Det, der blev tilbage bagefter, var en vinylplade, der kørte i loop gennem skulpturen og langsomt sled sig selv op, mens ilden døde ud i stilhed. Jeg håber, at folk kan blive i den ambivalens; mellem det, der var levende, og det, der nu er stille; mellem eksplosionen og asken; mellem huden, der hænger på krogen, og væsenet, der bar den."
"Jeg forsøger ikke at levere et budskab, men jeg håber på at skabe et sted, hvor publikum selv må afgøre, hvad det er, de ser på."
Hvor finder du inspiration? Og hvordan er din arbejdsproces typisk fra idé til færdigt værk?
"Det starter som regel med en revne i en sætning. “Som en elefant i en porcelænsbutik”, “Hviskeleg” eller en Jackie Chan-film, hvor han forsøger at beskytte noget, mens han ødelægger alt omkring sig. Den slags ting ligger bagerst i mit hoved og karamelliserer i måneder, nogle gange i årevis."
“Jeg indså, at jeg var en diasporisk krop i begyndelsen af tyverne, da jeg manisk brugte et år på at fremstille tekander. Jeg var god til det, god nok til, at folk sagde ting som “Det må ligge i generne." Det fandt jeg både morsomt og dybt nedslående.”
Yi Ten Lai Fernández: Achinar la mirada, 2023. Olie og lak på panel. Kredit: Yi Ten Lai Fernández
"Tekanderne var altid en smule dysfunktionelle, og den følelse, at række ud efter noget, jeg aldrig fik adgang til, at være næsten-men-ikke-helt, blev mit 'modus operandi'. Ikke et problem, men en metode. Min indgang til østlig filosofi var i øvrigt John Cages 4'33". Jeg har sluttet fred med ironien i det."
"Når jeg arbejder mod et bestemt rum eller en bestemt anledning, tager jeg udgangspunkt i konteksten: Hvad lever allerede her? Hvilke roller er på forhånd tildelt? Hvilke forventninger kan jeg forstyrre? Idéerne og anledningen finder langsomt hinanden. Jeg forsøger ikke at løse dem for tidligt. Jeg lader dem forblive ubekvemme, indtil de selv fortæller mig, hvad de har brug for at blive til."
Ven. Valborg 3. Videostill fra video af Alexander Leistiko
Hvad synes du om kunstmiljøet? - Og er der en udstilling, du ser frem til at se?
"Jeg tænker meget over, hvad det vil sige at insistere på at være til stede i institutioner, der ikke er bygget til bestemte kroppe eller bestemte former for viden. Der findes ikke noget rent 'uden for', den koloniale struktur har ingen nødudgang. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan man kan være til stede uden at blive absorberet, hvordan man kan handle indefra uden at blive tæmmet af systemet."
"Det, der interesserer mig lige nu, er ikke en bestemt udstilling, men snarere en retning: flere improviserede situationer, flere værker, der arbejder med kollektivt forfatterskab, hvor spørgsmålet om, hvem der skaber kultur, bliver reelt komplekst og reelt åbent."
"Med Entrance/d udvikler vi en øko-turné, hvor vi sammensætter ensemblet af lokale deltagere hvert sted, vi optræder – musikere, løvedans udøvere, kulning-sangere – så værket hele tiden muterer og antager nye kroppe. Det nægter at falde til ro i en fast form. Aktiv ‘miscegenation’. Kultur som noget, der konstant bliver skabt, ikke opbevaret. Det føles mere presserende for mig end noget, jeg lige nu kunne pege på på en gallerivæg."
"Jeg ser dog frem til at høste rug på Hven i august sammen med Dharmendra Prasad og Åsa Sonjasdotter."
