ihsan saad ihsan tahir skaber værker, der kredser om begreber som klasse, tværkulturel udveksling, fordrivelse og maskulinitet. tahir er ugens unge kunstnerstemme, og vi har givet mikrofonen til ham både her, på vores instagramprofil: @artmatter.dk og med en særlig podcast.
Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?
Lige nu er jeg optaget af retten til kulturarv, ideer om gadekultur, maskulinitet og blikket på den brune krop. Det er svært at karakterisere hele min praksis uden at komme til at forstene den lidt, men overordnet beskæftiger jeg mig med udvekslingen af kultur, hvordan vi konstituerer national identitet igennem arkitektur, arkæologi og “erhvervelse” af kunst.
Jeg tror at det magthierarki er med til at forme vores blik på den brune krop.
Ihsan Saad Ihsan Tahir
Jeg prøver at forstå hvordan selve framingen af kultur (eksempelvis de plyndrede værker på “vestlige” samlinger) er med til at forme, hvordan vi forstår den pågældende kultur og hvordan det skaber et magthierarki. Jeg tror at det magthierarki er med til at forme vores blik på den brune krop.
Når vi nægter et folk at tilgå deres egen kulturarv, så skaber vi et narrativ om deres humanitet som mindre værd end vores egen.
Fakta
ihsan saad ihsan tahir (f. 1995) har en MFA fra både Det Kongelige Danske Kunstakademi og Goldsmiths University of London.
ihsans arbejde er på én gang upoleret og stilfærdigt, kontekstuelle koder og krypterede billeder - som typisk cirkulerer i massemedierne - er skåret ud af deres oprindelige omgivelser og samlet i klassisk skulpturel form. Han forbinder forskellige symboler og emner, plukker tekst og gængse ikoner for at tilbyde nye konnotationer, modkulturer og konstitutive repræsentationer. ihsan forsøger at synliggøre og udfordre de måder, hvorpå vi er tilbøjelige til at acceptere eksisterende portrætter og troper.
Hør podcasten SKABT uden at spilde tiden med Ihsan Saad Ihsan Tahir lavet af Kunsthal Kongegaarden, med støtte fra 15. Juni Fonden.
Hvad håber du, at man som beskuer får ud af din kunst?
Jeg håber på at belyse nogle af de stereotype forestillinger som vi tager for givet vedrørende den brune krop. Hvordan vi rammesætter kultur, sprog, narrativer om migration, musik eller litteratur, har enormt meget at sige om, hvordan vi forstår de mennesker, det repræsenterer.
Et eksempel på det er måden, vi anskuer “bandekultur” eller gadekultur, og de modsigelser, der forekommer. I den kultur ser man sorte og brune kroppe, der både er frygtede og begærede, seksualiserede og dæmoniserede — de er en trussel mod lovlighed, kapitaludvikling, reproduktion, uddannelse og borgerskabet. Man ser også formuleringen og udvekslingen af kultur, især gennem rapmusik, som kan siges at være bandekulturens stemme. En stemme, der udtrykker sin utilfredshed med den politiske status quo.
Man ser alt det blive æstetisk approprieret af den almindelige borger. Hvordan kan det være, at det mest lyttede til musik, som vinder nationale priser, kommer fra personer som vi frygter? – alt i mens de mennesker, de repræsenterer, bliver sat på gaden eller deporteret.
Fra udstillingen TH8 BJIBK af ihsan saad ihsan tahir på O–Overgaden. Foto: David Stjernholm
Fra udstillingen TH8 BJIBK af ihsan saad ihsan tahir på O–Overgaden. Foto: David Stjernholm
Fra udstillingen TH8 BJIBK af ihsan saad ihsan tahir på O–Overgaden. Foto: David Stjernholm
Min pointe, som ikke er ny, men som tåler at blive gentaget, er, at hvorvidt og hvordan vi reagerer på andres lidelser, hvordan vi formulerer moralsk kritik, hvordan vi udtrykker politisk analyse, afhænger af et bestemt felt af opfattelig virkelighed, som allerede er etableret.
Jeg foreslår, at vi overvejer den måde, hvorpå kulturen præsenteres for os, og hvordan denne præsentation påvirker vores evne til at reflektere.
Jeg mener det på en ret ligetil måde; hvad er et genkendeligt menneske?
Hvor finder du inspiration? Og hvordan er din arbejdsproces typisk fra idé til færdigt værk?
Jeg finder mest inspiration i musik og litteratur. Musik er en helt utrolig ren form for kommunikation! Vi forsøger hele tiden at forstå hinanden, helt forgæves, med vores utilstrækkelige sprog, mens musik går rent ind. Jeg kan ikke komme på en mere kraftfuld og indflydelsesrig udtryksform. Overgår billedkunst, film, teater, alt.
Jeg kan ikke give en opskrift på min arbejdsproces. Den er forskelligartet, men starter ofte et sted mellem musik og litteratur. Musik kan være inspirerende, mens litteratur kan bygge et grundlag for research og forståelse af de problematikker, som er interessante for mig. Selvom jeg ikke kan give en konkret proces, kan jeg roligt sige, at inspiration ikke er tilstrækkeligt alene. Nøglen for mig er disciplinen til at møde på arbejde, selv de dage, hvor det kan føles svært, og at insistere på at gøre de fundamentale opgaver, som skubber min praksis.
ihsan saad ihsan tahir: Western Sunrise, 2025. Fra udstillingen LANDING 2026 på Kunsthal Kongegaarden i Korsør. Foto: FABU
ihsan saad ihsan tahir: THINGS FALL APART, 2025. Installationsview fra udstillingen Afgang 2025 på Kunsthal Charlottenborg. Foto: Marlene Anne Lough
Hvad synes du om kunstmiljøet? - Og er der en udstilling, du ser frem til at se?
Jeg holder rigtig meget af kunstmiljøet! Det er nemt at remse en masse skønne initiativer op, og det er tydeligt, at vi har brug for ildsjæle, der får ting til at ske, fordi det er vigtigt for dem - ikke fordi pengene driver dem. Det respekterer jeg enormt meget. Det er vigtigt at støtte op om hinanden i en industri som er så prekær.
Jeg glæder mig faktisk altid til at se de censurerede udstillinger rundt i byen. De er altid lidt underlige og lidt frisk energi – jeg tænker, det skyldes, at juryen ikke har en masse forudantagelser om, hvem kunstneren er.
