Unge Kunstnerstemmer: Johan Bech Jespersen

Af
24. februar 2025

Johan Bech Jespersen er optaget af stort set alt omkring sig, og med sin kunst håber han på, at kunne gøre vores verden bare en lille smule mere magisk.

Procesfoto, 2025, Foto: Johan Bech Jespersen

Johan Bech Jespersen er optaget af stort set alt omkring sig, og med sin kunst håber han på, at kunne gøre vores verden bare en lille smule mere magisk.

Af
24. februar 2025

Johan Bech anser begæret som en ren følelse - en som man faktisk kan stole på, og så er han, med egne ord, en "svamp", der bliver inspireret af ting omkring ham, og gerne mange ting på en gang. Vi har givet mikrofonen til Johan Bech Jespersen, der er ugens Unge Kunstnerstemme. Se videointerviewet på vores Instagramprofil: @artmatter.dk eller youtube @artmatterdk .
Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?
Jeg er interesseret i, hvordan ting ofte kan være mange ting på én gang. Jeg synes, at mit arbejde både er sjovt, alvorligt, klogt og dumt – og det er netop dét krydsfelt, jeg er allermest interesseret i. Fordi jeg er optaget af mange ting på én gang, hele tiden, kan det både være en fordel og en ulempe – både når man arbejder med kunst, men måske også bare som menneske.
Når jeg arbejder med kunst, opstår der en lille afgrænsning omkring noget af alt det, der optager mig. Jeg arbejder ofte med ting, der står overfor hinanden – noget, som jeg er overbevist om hænger sammen og har noget med hinanden at gøre. Det, jeg holder af ved at lave kunst, er, at man kan få lov til at foreslå en sammenhæng mellem noget, og at hvis man går med på den sammenhæng, kan det gøre verden en lille smule mere magisk. Det handler jo faktisk nok om fantasi – at få lov til at bruge den til at forstå verden omkring en.

Hvor finder du inspiration? Og hvordan er din arbejdsproces typisk fra idé til færdigt værk?
Jeg finder inspiration i det, der er omkring mig – på den måde er jeg virkelig en svamp. Jeg har altid været enormt optaget af arkitektur og måske særligt de rum, vi befinder os i – hvordan de former og koreograferer vores bevægelser, relationer og kollektive begær. Generelt synes jeg, at begæret er en meget ren følelse – den kan man faktisk stole på. Min proces handler virkelig meget om at støde ind i noget eller nogen, som jeg på en eller anden måde bliver nødt til at forstå yderligere.
Til Johan Bech Jespersens udstilling <em>Shafts </em>i Inter.pblc ses afstøbninger af mandehuller. Foto: Johan Bech Jespersen
Til Johan Bech Jespersens udstilling Shafts i Inter.pblc ses afstøbninger af mandehuller. Foto: Johan Bech Jespersen
Jeg har tidligere arbejdet sammen med en erotisk fotograf, som også var en af de første mandestrippere i Danmark. Han, som person og hans arbejde, blev udgangspunktet for mit afgangsværk på Kunstakademiet. Og det er nok sådan, jeg altid bliver inspireret – af noget, som jeg støder ind i, sådan halvt bevidst og halvt ubevidst.
Hvad synes du om kunstmiljøet? - Og er der en udstilling du ser frem til at se?
Jeg holder rigtig meget af kunstmiljøet. Jeg har virkelig mødt mange fantastiske mennesker i det. Det er jo en lille verden, og der er ikke særligt mange penge til at få ting til at ske, så det, der sker, sker ofte fordi der er nogen, som virkelig gør sig umage, og fordi de synes, det er vigtigt. Det har jeg meget respekt for!
Fremvisningen af et fremtidig værk, af Johan Bech Jespersen. Foto: Johan Bech Jespersen
Fremvisningen af et fremtidig værk, af Johan Bech Jespersen. Foto: Johan Bech Jespersen

Jeg glæder mig rigtig meget til at se Aske Høir Olsens udstilling på udstillingsstedet FORMA i maj og de kommende udstillinger i inter.pblcs forårsprogram. Derudover ser jeg også meget frem til hele udstillingsprogrammet "Appendix" på Jennifer-See-Alternat, som løber hele året!

CV


UDDANNELSE
2021 - 2024 MFA Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Billedhuggerskolen
2016 - 2019 BFA Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
2014 - 2015 BFA Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskoler

UDVALGTE UDSTILLINGER
2025
SHAFTS, Soloudstilling, Inter.Pblc, København

Landing 2025, Gruppeudstilling, Kongegaarden, Korsør

2024
Afgangsudstillingen, Gruppeudstilling, Charlottenborg Kunsthal, København

Super Highend Underground, Gruppeudstilling, Nikolaj Kunsthal, København

2023
YIPPIE!!!, Gruppeudstilling, Månefiskeren, Christiania
DEAD LABOUR, Solo, Galleri Q, København
Extras, gruppe udstilling, IMÇ 5533, Istanbul
XXXXX, gruppeudstilling, portfolioX, København

2022

Papparazzi bestilt installation til The Night Club, Den Anden Side, København
Bananskolen, gruppeudstilling, Den Frie Udstillingsbygning, København

2021
METANOIA/BUNNYLAND, duo udstilling med Miriam kongsted, Acrway Night-lands

2019
STR ALT, gruppeudstilling, Bark Gallery, Berlin

2018
The Ferns, Duo-udstilling med Thomas Bremerstent, Galleri PODIUM, Oslo

UDVALGTE PROJEKTER
September 2025 London, udstillingssted og bar, åbner september på hulgårsplads, København
August 2025, Christiania biennale, biannual udstilling på rundt på Christiania, København
2023 LIfe in Hell, performance skabt i samarbejde med Contemporary Art Writing Daily, Why
Words Now, København
2022 Certain Dinners, performance skabt i samarbejde med Contemporary Art Writing Daily,
Why Words Now, København
2019 - 2022 Medstifter af det kunstnerdrevne galleri Arcway