Unge kunstnerstemmer: Noah Umur Kanber

Af
28. februar 2026

Noah Umur Kanber har rødder, der strækker sig fra Tyrkiet, Irak og Turkmenistan. Hendes praksis udfolder sig i krydsfeltet mellem det intime og det politiske, og hvor kroppen ofte fungerer som både medie og budskab.

Noah Umur Kanber: Uden titel, 2025. Foto: Skitsehandlen

Noah Umur Kanber har rødder, der strækker sig fra Tyrkiet, Irak og Turkmenistan. Hendes praksis udfolder sig i krydsfeltet mellem det intime og det politiske, og hvor kroppen ofte fungerer som både medie og budskab.

Af
28. februar 2026

I denne artikelserie peger vi på den nye generation af kunstnere. Denne gang møder vi Noah Umur Kanber, hvis kunst har fokus på at eksistere i mellemrummene - som transperson, som et 'monstrøs', som en minoritet, som kunstner. Eller som hun selv formulerer det: "glæden ved det uperfekte".
Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?
Noah Umur Kanber: Traumatisk selvkærlighed og glæden ved det uperfekte – det vigtigste for mig og min kunst er, at det kommer fra mig, og at hvad end jeg præsenterer, kan få lov til at blive set, hørt og skrevet ind i historiebøgerne.
Hvor finder du inspiration? Og hvordan er din arbejdsproces typisk fra idé til færdigt værk?
Noah Umur Kanber: "Min inspiration kommer fra alt og ingenting. Men det er typisk en blanding af erindringer fra fortiden, øjeblikke fra nutiden og tanken om fremtiden.
"Min arbejdsproces er meget forskellig fra projekt til projekt, men når jeg har gået med en idé længe, skriver jeg ofte et par ord eller laver en hurtig tegning i mine noter på telefonen, også går jeg oftest frem og tilbage for at tilføje eller slette, indtil jeg når frem til det, jeg synes virker stærkest. Arbejdsdelen i at skabe lader jeg stå frit, og værkerne må gerne ændre form og udtryk hen ad vejen."
Del af installation af Noah Umur Kanber fra udstillingen <em>Super High End Underground </em>på Nikolaj Kunsthal i 2024. Foto: Brian Kure
Del af installation af Noah Umur Kanber fra udstillingen Super High End Underground på Nikolaj Kunsthal i 2024. Foto: Brian Kure
Noah Umur Kanber: <i>Maske (5)</i>, 2025. Foto: Skitsehandlen
Noah Umur Kanber: Maske (5), 2025. Foto: Skitsehandlen
Min kunst er håbefuld og tankevækkende.

<a href="https://artmatter.dk/profile/noah-umur-kanber">Noah Umur Kanber</a>

Hvad håber du, at man som beskuer får ud af din kunst?
Min kunst er håbefuld og tankevækkende. Jeg håber at man som beskuer bliver ramt af en følelse, om den er god, dårlig, skræmmende er op til beskueren selv, men vigtigst af alt er det følelsen i kroppen som har en betydning. Kunst er individuel og vi rammes af forskellige ting og det samme gør min kunst.
Noah Umur Kanber. Pressefoto
Noah Umur Kanber. Pressefoto
Hvad synes du om kunstmiljøet? - Og er der en udstilling, du ser frem til at se?
Kunstmiljøet er ligesom alle andre miljøer. Nogle holdes inde, andre holdes ude. Dem, der er inde, er heldige, og dem, der er ude, skal arbejde det ekstra for at blive set, hørt og anerkendt.
Jeg glæder mig allermest til at se lyset af min egen kommende udstilling på Ovartaci museet, som åbner til november. For mig er Ovartaci en af de vigtigste kunstnere, vi i Danmark har haft, og hun har både været en stor inspiration og skræmmekampagne i min tid i Aarhus. Så jeg glæder mig til at komme tilbage til Aarhus og stå side om side med Overtossen.

Fakta

Noah Umur Kanber (f. 1991 i Aarhus) er en kunstner bosiddende i København med rødder, der strækker sig fra Tyrkiet, Irak og Turkmenistan. Hendes praksis udfolder sig i krydsfeltet mellem det intime og det politiske, og hvor kroppen ofte fungerer som både medie og budskab. Gennem skulptur, performance, installation og historiefortælling udforsker hun temaer som identitet, queer, migration, mytologi og institutionalisering med fokus på at eksistere i mellemrummene - som transperson, som et 'monstrøs', som en minoritet, som kunstner. Læs profil her