Hannah Toticki: Derfor laver jeg kunst

"Min vej ind i kunsten var lidt tilfældig. Jeg startede med at lave lys til et nycirkuskompagni og kom ind på scenekunstskolen, hvor jeg gik i to år. Jeg elsker teater, men det blev for snævert rent kunstnerisk kun at arbejde med lys. At lave teater kræver en hel masse kompromiser, fordi man samarbejder med mange mennesker, der står med hver deres faglighed.

På Scenekunstskolen lærte jeg, at jeg ikke er så god til at gå på kompromis, som jeg selv troede – ikke når det kommer til kunst i hvert fald. Jeg ville gerne have rorpinden i den kreative proces. I smug og lidt i desperation søgte jeg ind på kunstakademiet, selvom jeg ikke rigtig anede, hvad jeg gik ind til.

Det bedste ved at være kunstner er, at jeg får lov til at fordybe mig i de emner, som optager mig, og som jeg synes er vigtige at have en samtale om i samtiden. Når man dykker helt ned i et emne, et materiale eller en proces, er det magisk.

Altså, at jeg kan være i det særlige rum, hvor det giver vildt meget mening, at jeg sidder og beskæftiger mig med noget, som måske er uforklarligt, der finder sin retning i processen. Det tror jeg er et rigtig vigtigt rum at have adgang til for alle mennesker, uanset profession.

Alt det, der ikke kan måles og vejes

I et samfund som det danske, hvor vi ikke har en fælles religion eller fortælling om noget, der er større end os selv, bliver det, man kunne kalde den rationelle diskurs, meget dominerende. Men det rationelle og målbare kan ikke rumme alle livets mærkværdige facetter.

Jeg tror, vi alle en gang imellem har behov for at søge nogle steder hen, hvor der er plads til det ufattelige. Det tragiske og det meningsløse er en del af ethvert livsforløb i et eller andet omfang. Det skal også have en bolig, tænker jeg.

Og det er jo ikke kun i forhold til livets udfordrende aspekter, at kunsten kan være vigtig. Kunsten har et kæmpe potentiale for håb og nye veje. Jeg tænker meget over, at de fortællinger, vi skaber om fremtiden, faktisk påvirker, hvad der sker i fremtiden.

Derfor synes jeg, det er vigtigt, at kunsten både kan være flertydig og ambivalent – men også nogle gange håbefuld og opbyggelig og bidrage med nye fortællinger.

Læs også: Hannah Toticki: Dagens kunstværk

Jeg føler mig meget privilegeret over, at kunsten er min hverdag. Men det er vigtigt at sige, at hverdagen som kunstner er langt fra myten om ‘kunstnerlivet’. Der er meget, der ligger ud over selve kerneopgaven. Budgetter, regnskaber, afrapporteringer og projektstyring af lange, komplekse forløb med en masse forskellige samarbejdspartnere, kontrakter osv. er også en del af min hverdag.

Hannah Toticki er aktuel med udstilling på Kunsthal Kongegaarden

Heldigvis har jeg lært, at jeg faktisk godt kan lide at samarbejde – så længe jeg får lov at stå for de kunstneriske beslutninger. Det er nødvendigt, når projekterne får en vis størrelse, at være god til projektstyring og kunne involvere de rette mennesker i processen. Det er også noget af det, jeg elsker ved at arbejde med kunst – at få lov til at samarbejde med så mange forskellige mennesker.

At have et arbejdsliv som kunstner ligger ikke nødvendigvis vanvittigt langt væk fra alle mulige andre former for arbejdsliv. Kunstnerhvervet er ikke så unikt, som vi nogle gange gerne vil gøre det til."