Benny Dröscher
Groft skitseret kan man sige, at Dröschers produktion falder i to spor. De store skulpturer og installationer frem til omkring 2009, hvorefter malerierne overtager. Ofte er ‘naturen’ omdrejningspunktet for kunstneren.
I skulpturelle værker som vandfaldet Sometimes I Wonder: How Did God actually Do It? fra 2003 og Jeg er så træt af at være ateist fra 2006 bliver det tydeligt, at Dröscher besidder en betydelig viden om den symbolske og allegoriske tradition, ligesom han generelt synes velbevandret i naturmotivernes ikonografiske og glemte symbolik. Men når han bruger dem, så er det for at undersøge de skred, som tiden har udsat dem for. Og om de stadig kan rumme den magi, de var tillagt engang eller måske snarere, om de kan genvinde den.
I sine malerier er perspektivet ofte usædvanligt; vi kigger op på en baggrund af skyer. Elementerne synes udsat for en stærk centrifugal eller centripetal kraft. Der er ingen mulighed for en tryg lineær aflæsning, og fragmenternes allegoriske betydning er gået af fløjten. Malerierne består af en række abstrakte tegn og en række aflæselige symboler, men de består i ligeså høj grad af opholdet mellem disse. Metoden er et sammenkog af teknikker fra præcis realisme til sjusket gestik.
