Ikke til salg

Alle kunstnere har et værk, de ikke vil sælge. Et værk som betyder noget særligt. Kunst handler ikke kun om at producere til et marked med henblik på salg. For kunstnerne handler det i højere grad om at bemestre feltet i en grad, så man kan bryde den æstetiske norm og bibringe feltet nye æstetiske udtryk, erkendelser og autentisk samtids-æstetik. At producere kunst er for de fleste en personlig kamp, hvor værket undfanges og bearbejdes. Processen er forskellig fra kunstner til kunstner, med ved afslutningen af den er selve værket en del af kunstneren, som har givet alt for at omsætte sin idé til materialets væsen.

Eske Kaths farvestrålende billede af en japansk malle er tæt kædet sammen med hans kærlighedshistorie til kæresten Oh Land (Nanna Øland). Martin Bigums dystre “Oblivion” adskiller sig markant fra den malerstil han ellers er kendt for. Peter Carlsen vælger at male en kopi af maleriet “Danmark 2009”, som han tidligere har solgt. Astrid Kruses gengivelse af en gravid kvinde blev en så personlig skildring, at den måtte forblive privat. På samme vis kunne Anders Kierkegaard ikke skille sig af med billedet “Mikkel kl. 4 om natten”, som viser hans 2 årige søn i et alvorligt spastisk anfald. Gudrun Hasle fik tatoveret “I have to be perfect” (uden stavefejl) på sin arm – på trods af sin stærke ordblindhed. Fælles for alle 20 værker er en personlig tilknytning, som umiddelbart ikke kan aflæses.

Projektet er baseret på interviews med 20 af Danmarks mest interessante kunstnere, som tilsammen repræsenterer et bredt køns- og aldersmæssigt udsnit af nulevende danske kunstnere. Undervejs har Trapholt stillet spørgsmål om det konkrete kunstværk samt om, hvorledes man som kunstner får inspiration, gennemgår sin proces og under normale omstændigheder separerer sig fra den kunst man skaber.

Museumsdirektør på Trapholt, Karen Grøn, har interviewet de 20 kunstnere om, hvorfor de har valgt selv at beholde deres værk. Spørgsmålet er enkelt og bevæggrundene mangfoldige. De afslører motiver bag det at skabe kunst, som ligger ud over det økonomiske forhold at tjene penge. Kan man ved at zoome ind på disse bevæggrunde nærme sig en større forståelse af, hvad der driver kunstnere i deres virke?

Undersøgelserne på Trapholt afslører i særdeleshed tre bevæggrunde til at en kunstner vælger at beholde et bestemt værk for sig selv. Karen Grøn fortæller:

“For det første er faglige eller personlige erindringer knyttet til værket en klar årsag. For det andet kan det også være afgørende, hvis værket repræsenterer et vendepunkt f.eks. ved en faglig ambition eller et helt nyt banebrydende kunstnerisk greb. Sidst kan det være kunstnerens oplevelse af, at værket indeholder et uforløst potentiale, der holder det væk fra salg”.

Kilde: Trapholt