Efter alle kunstens regler

Koppens låg består af en skumfidus og en halv saltagurk. Inden i er der varm the, som skulle være god for fordøjelsen. Kasper Hesselbjergs lille gourmet-skulptur I håb om assimilation serveres en gang dagligt i udstillingsperioden.

Selv om man måske kan fortolke den som en spydig kommentar til tidens kulinariske madhysteri, opfatter jeg den lille lækkerbisken som en oprigtig gestus til publikum om at åbne sanserne og nysgerrigt indtage årets afgangsudstilling, som hvis man besøgte en michelin-stjerne restaurant.

I det kunstneriske maskinrum
Den opfordring er grundlæggende på årets afgangsudstilling. Dels er der langt mellem forklarende tekster.

Dels er der ikke nødvendigvis noget bagom eller udenom at forklare. Betydningen ligger i det, som præsenteres.

Vi er på en måde inviteret med ned i det kunstneriske maskinrum, hvor der fx arbejdes med effekten af små forskydninger i form og billede eller med relationen mellem billede og betydning.

Som i Johanne Skovbo Lasgaards skulpturelle eksperimenter med gips, bivoks og madolie på akvarelpapir, eller i Vladas Suncovas’ arkiv over geometriske strukturers ekspressive og symbolske potentialer.

Alt andet end politisk
Man kunne næsten fristes til at sige, at årets afgang er alt andet end politisk, hvis ikke det var fordi, der i refleksionen over billeder og materialers mulige betydninger ligger et kritisk potentiale.

Som i Nanna Abells beton-catwalk-badebro med sæsonens materialer: en slatten ballon, en sammenfoldet campingseng og en benzindunk med papirvimpel. Eller i Janus Høms loungeskulpturer – dvs. sækkestole – der giver plads til at nyde små youtube-klip tilsat finkulturens sprog og lægger op til en refleksion over, hvor kunsten praktiseres i dag: om det er på udstillinger eller i den digitale mediestrøm?

Stadig inden for kunstakademiets mure
I udstillingens formidling lægges der vægt på, at årets afgang er rykket ind på Charlottenborg, og at afgangseleverne derfor i nogen forstand stadig er inden for institutionens mure. Det er den kunstneriske refleksion frem for et færdigt værk, man vil fremme og promovere.

Udstillingen handler på den måde ikke om at vise et produkt, men kan lige så godt være en mulighed for at reflektere over den proces, man har været igennem, identificere en metode, man har udviklet, eller iscenesætte et eksperiment, der passer til lejligheden.

Højt til loftet
Kristian Byskov og Andreas Rasmussen byder fx på et eksperiment i form af en opera om et biotopisk testrum, som de synes passede i format til Charlottenborgs imponerende lofthøjde.

Operaen udspiller sig i et NASA laboratorium, hvor stueplanter og spiselige alger agerer miljø for to rumrejsende, og samlet set leverer værket en refleksion over liv, teknologi, klima og åndedrættets udtryksevne.

Et andet værk, der flot indtager udstillingsrummenes imponerende højde, er Camilla Reymans installation af en hvid faldskærm, der hænger på hovedet ned fra loftet og danner noget, der ligner et brudeskørt i formfuldendt symmetrisk skønhed imod udstillingens gulv; en meditation over lethed og tyngde.

Kunstnerisk udviklingsarbejde
At udstillingen fremhæves som et øjebliksbillede af en længere udviklingsproces, der fortsætter efter afgang, gør ikke årets afgangsudstilling til en andenrangs udstilling. Snarere tværtimod.

Det er faktisk et godt billede på den aktuelle kunst overhovedet, hvor proces, metode og refleksion vinder frem under betegnelsen kunstnerisk udviklingsarbejde.

Samtidig giver udstillingen et indblik i Akademiets forskellige diskussioner om kunst.

Ikke mindst gennem kataloget, der i år består af en tekstsamling, redigeret af en gruppe afgangselever, hvor teksterne ikke direkte kommenterer på udstillingens værker, men derimod danner et slags refleksivt baggrundstæppe for de visuelle udtryk, vi møder på udstillingen.

36 forskellige bud på aktuel samtidskunst
Der er 36 afgangselever og derfor lige så mange bud på aktuel samtidskunst. Udstillingen viser figurativt og abstrakt maleri, skulpturelle værker og installationer, videoværker og performances.

Der arbejdes med kulturel og kropslig identitet, med biologiske processer og materialers udtrykskraft, med form, flade, rum, struktur, det tunge og det lette, det rene og det flossede og meget, meget mere.

Mange andre værker kunne være blevet fremhævet, for det er grundlæggende tydeligt, at der er tænkt en hel del over, hvad der præsenteres på denne afgangsudstilling. Det er vel værd at tage et besøg ind i det kunstneriske maskinrum.