Farshad Farzankia. Foto: Petra Kleis.

Farshad Farzankia

Den iranske/danske kunstner Farzankia arbejder med maleri, skulptur, grafiske tryk og formater på papir.

Farshad Farzankia. Foto: Petra Kleis.
Kunstner

Om
Farshad Farzankia (født 1980 i Teheran, Iran) er uddannet grafisk designer fra den Grafiske Højskole. Han bor og arbejder i København.

Farshad Farzankia flygtede fra Iran som niårig med sin familie til Danmark i kølvandet på den iranske revolution. Han er oprindeligt uddannet grafisk designer, men har siden 2016 arbejdet som billedkunstner.
Farzankia arbejder med maleri, skulptur, grafiske tryk og formater på papir. I sin kunstneriske praksis er han optaget af personlige erindringsspor og fin- eller populærkulturelle udtryksformer som musik, poesi, filosofi, billed- og filmkunst. Farzankia arbejder i krydsfeltet mellem figuration og abstraktion og komponerer dynamiske værker, hvor beskueren både kan dvæle ved dragende detaljer og miste fodfæstet for en stund i mødet med en malerisk virkelighed, der fungerer på egne præmisser.
I sine værker undersøger han personlige og universelle spørgsmål med afsæt i en intuitiv og improviserende metode, der destabiliserer fastlåste kategorier og åbner nye og frugtbare forbindelser mellem værk, verden og beskuer.
Farshad Farzankia er repræsenteret i en lang række danske og internationale museumssamlinger og privatsamlinger som Yusaku Maezawa, Japan; The Progressive Art Collection, USA; Ny Carlsbergfondet, DK og ARKEN Museum for Moderne Kunst, DK.

Farzankia har haft gruppe- og soloudstillinger i både ind- og udland hos blandt andre Heerup Museum, DK (2026), Trapholt, DK (2025); Willumsens Museum, DK (2022); FOUNDRY, Korea (2022); ARKEN Museum for Moderne Kunst, DK (2021); Turn Gallery, USA (2020) og Richard Heller Gallery, USA (2018).