Hvad gør kunst på hospitaler?

9 sep 2017 - 1 apr 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 36
Der produceres kunst som aldrig før til landets hospitaler og de nye supersygehuse. Men hvilken forskel gør kunst på hospitaler? Kan den adsprede, ligefrem helbrede? Hvor tæt på patienten må kunsten gå, og hvor diskret bør den være?

Anbefalet under Det skal du se! uge 36
Der produceres kunst som aldrig før til landets hospitaler og de nye supersygehuse. Men hvilken forskel gør kunst på hospitaler? Kan den adsprede, ligefrem helbrede? Hvor tæt på patienten må kunsten gå, og hvor diskret bør den være?

Anbefalet under Det skal du se! uge 36
Der produceres kunst som aldrig før til landets hospitaler og de nye supersygehuse. Men hvilken forskel gør kunst på hospitaler? Kan den adsprede, ligefrem helbrede? Hvor tæt på patienten må kunsten gå, og hvor diskret bør den være? Oplev 23 danske og internationale aktuelle kunstprojekter på den forskningsbaserede udstilling Hvad gør kunst på hospitaler?. Her stiller KØS skarpt på debatten om kunst til de hospitaler, som vi alle sammen før eller siden kommer i berøring med. KØS har også i et unikt samarbejde med en sociolog interviewet 600 patienter, pårørende og personale om deres oplevelser med den kunst, de møder på hospitalet. Hør deres stemmer på udstillingen.

Stat og regioner bygger og renoverer netop i disse år hospitaler for omkring 42 mia kroner. Forventningerne til de nye byggerier er høje både til teknologi og til at skabe humane og helende rum for patienten, og her spiller kunst en central rolle.

Med udstillingen Hvad gør kunst på hospitaler? sætter KØS fokus på, hvilken forskel kunst kan gøre på hospitalerne, hvor mangfoldigt den udfolder sig, hvilke forventninger der er til den, og hvilke oplevelser hospitalets brugere har med kunsten.

Nye danske kunstprojekter
Oplev de nyere danske kunstprojekter som Ane Mette Ruges Karyatider fra 2015 til Sygehus Sønderjylland. Her har lokale borgere stået model til de mandshøje, mangfoldige portrætter, der pryder hovedindgangens søjler og byder stedets brugere velkommen. Eller se Venedig Biennale aktuelle Kirstine Roepstorffs værk Gong fra 2015. Den enorme klokke i kulturhuset Dokk1 udsender et dybt, rungende gong, når den aktiveres af nybagte forældre på Aarhus Universitetshospital som en markering af, at en ny verdensborger har set dagens lys.

Ruth Campau: Handwoven stories from the colorfields make the blanket warm, 2017. Foto Theis Lykkegaard Leisner

Fra meditativ togkupé til hospitalssoap
Tag plads i hollandske Yvonne Dröge Wendel og Lino Hellings 1:1 installation De Coupé – en ”togkupe” oprindeligt skabt til et plejehjem. Værket inviterer til en meditativ rejse langt væk fra en hverdag præget af sygdom og begrænsninger. Eller træd indenfor i en fuldt rekonstrueret dobbeltsengestue til Herlev Hospital farvesat af Poul Gernes – en pioner indenfor feltet.

Publikum kan også fordybe sig i et tv-drama af den hollandske kunstner Jeanne van Heeswijk skabt på Stavanger Universitetshospital i tæt samarbejde med personalet, der var castet til at spille hovedrollerne i den utraditionelle soap.

Ny forskning giver 600 patienter og pårørende stemme
Et banebrydende samarbejde mellem KØS og sociolog Anette Stenslund giver indblik i ny viden om brugernes oplevelser med kunsten. Omkring 600 danske patienter, pårørende og personale er blevet interviewet om deres oplevelse med kunstprojekter på fem danske hospitaler. Et dokumentarfilmhold er fulgt i undersøgelsens fodspor og har dokumenteret nogle af stemmerne. I de fem film, som blev resultatet, kan udstillingens publikum opleve begejstrede og refleksive såvel som kritiske personlige fortællinger om mødet med kunsten.

KØS nuancerer debatten
I takt med at de nye supersygehusbyggerier er igangsat, er midler til kunsten i flere tilfælde blevet beskåret som følge af overskredne byggebudgetter. Debatten om hospitalssektoren og spørgsmålet om, hvor mange midler, der bør afsættes til kunst på hospitalerne, er højaktuelt og vedkommende, da vi jo alle sammen på et givent tidspunkt i vores liv kommer i berøring med hospitalsvæsenet.
Diskussionen reduceres jævnligt til spørgsmålet, om man vil bruge penge på kunst eller flere sengestuer. KØS kvalificerer debatten ved at producere ny viden om emnet og vil undervejs i udstillingsperioden søge at nuancere diskussionen ved at tage problematikken op i debatter og events: Hvilke hospitaler vil vi gerne have, og på hvilken måde kan kunsten medvirke til at nå dette mål? Hold øje med koes.dk for yderligere info.

Kilde: KØS Museum for kunst i det offentlige rum


Adresse
KØS Museum for kunst i det offentlige rumNørregade 29
4600 Køge

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Entré til udstillinger
Over 18: 90 Kr.
Studerende og pensionister: 60 Kr.
Under 18 år: Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja

Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja