Billedserie: FLAG – objekt, ikon, symbol
Randers Kunstmuseum markerer 800-året for legenden om Dannebrog og stiller ind på begrebet national identitet.
Randers Kunstmuseum markerer 800-året for legenden om Dannebrog og stiller ind på begrebet national identitet.
Randers Kunstmuseum markerer 800-året for legenden om Dannebrog og stiller ind på begrebet national identitet.
Udstillingen sætter fokus på flaget i kunsten fra 1960 frem til i dag. Fra Sven Dalsgaards Dannebrogsværker, der skabte skandale i Paris i 1967, til den kinesiske kunstner Ai Weiweis seneste politiske flagværker om tidens flygtningestrømme på tværs af nationale grænser. Hertil vises en lang række andre ‘flagværker’ af danske og internationale kunstnere.
Med på udstillingen er: Mikkel Carl, Claus Carstensen, Ismar Cirkinagic, Sven Dalsgaard, Gardar Eide Einarsson, Jeanette Ehlers, Thierry Geoffroy/Colonel, Poul Gernes, John Gerrard, Gudrun Hasle, Hesselholdt&Mejlvang, Peter Holst Henckel, Lars von Trier og Ai Weiwei.
Udstillingen spørger om, hvad flaget betyder for vores nationale identitet i dag og undersøger flaget som omstridt symbol og konkret element i kunsten. Her udfordres flagets traditionelle, territoriale, miljø-, race- eller kønsmæssige afgrænsninger.
Udstillingen er en del af det større udstillings- og samarbejdsprojekt, Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet, som er initieret af Randers Kunstmuseum og skabt i samarbejde med Skovgaard Museet, Holstebro Kunstmuseum, Glasmuseet Ebeltoft, Horsens Kunstmuseum, Skive Museum og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig.
Kilde: Randers Kunstmuseum