FLAG – objekt, ikon, symbol
10 aug 2019 - 12 jan 2020Udstillingen FLAG – objekt, ikon, symbol markerer 800-året for legenden om verdens ældste nationalflag, Dannebrog. Udstillingen sætter fokus på flaget i kunsten fra 1960 frem til i dag. Fra Sven Dalsgaards (DK, 1914-1999) Dannebrogsværker, der skabte skandale i Paris i 1967, til den kinesiske kunstner Ai Weiweis (CN, 1957) seneste politiske flagværker om tidens flygtningestrømme […]
Udstillingen FLAG – objekt, ikon, symbol markerer 800-året for legenden om verdens ældste nationalflag, Dannebrog. Udstillingen sætter fokus på flaget i kunsten fra 1960 frem til i dag. Fra Sven Dalsgaards (DK, 1914-1999) Dannebrogsværker, der skabte skandale i Paris i 1967, til den kinesiske kunstner Ai Weiweis (CN, 1957) seneste politiske flagværker om tidens flygtningestrømme […]
Udstillingen FLAG – objekt, ikon, symbol markerer 800-året for legenden om verdens ældste nationalflag, Dannebrog. Udstillingen sætter fokus på flaget i kunsten fra 1960 frem til i dag. Fra Sven Dalsgaards (DK, 1914-1999) Dannebrogsværker, der skabte skandale i Paris i 1967, til den kinesiske kunstner Ai Weiweis (CN, 1957) seneste politiske flagværker om tidens flygtningestrømme på tværs af nationale grænser. Hertil vises en lang række nye og nyere ”flagværker” af anerkendte danske og internationale kunstnere.
MIKKEL CARL (DK), CLAUS CARSTENSEN (DK), ISMAR CIRKINAGIC (BA/DK), SVEN DALSGAARD (DK), GARDAR EIDE EINARSSON (NO), JEANNETTE EHLERS (DK), THIERRY GEOFFROY/COLONEL (FR/DK), POUL GERNES (DK), JOHN GERRARD (IE), GUDRUN HASLE (DK), HESSELHOLDT & MEJLVANG (DK), PETER HOLST HENCKEL (DK), SUPERFLEX (DK), LARS VON TRIER (DK), AI WEIWEI (CN).
Hvad betyder flaget for vores nationale identitet i dag? Og hvordan anvendes flaget som markør på tværs af nationale landegrænser? Udstillingen undersøger flaget som omstridt symbol og konkret element i kunsten og præsenterer moderne visuelle fortolkninger og fortællinger om det historiske og kulturelle symbol, der indgår i den offentlige fortælling om os selv og vores nationalitet. Her udfordres flagets traditionelle, territoriale, miljø-, race- eller kønsmæssige afgrænsninger.
Udstillingen kan opleves både på kunstmuseet og i byens rum, hvor 12 flag af Hesselholdt & Mejlvang (DK, 1974, 1976) vajer i vinden på Jens Otto Krags Plads.
Til udstillingen udgives på Randers Kunstmuseums Forlag (Uddannelses- og Forskningsministeriets autoritetsliste for serier og forlag) en forskningsbaseret publikation med bidrag af bl.a. Jørn Erslev Andersen, Lektor Aarhus Universitet. Lørdag 21. september kl. 11, inviterer museet til boglancering og foredrag ved Jørn Erslev Andersen.
I udstillingsperioden inviteres til en række arrangementer bl.a. vil 600 elever fra 4. – 6. klasse producere flag, som skal indgå i en større fællesinstallation på Randers Kunstmuseum, hvor rammerne er skabt af Hesselholdt & Mejlvang. Flagene ophænges i Kunstlaboratoriet fra gulv til loft, ind og ud mellem hinanden i et stort labyrintisk spind. Flaget og de danske værdier diskuteres og sættes til debat, personlige udsagn blandes med mere politiske eller moralske overvejelser, konkrete emner, abstrakte mønstre, slogans, opråb, digte m.m.
Workshop og undervisningsforløb er skabt i samarbejde med Hesselholdt & Mejlvang og Folkekirkens Skoletjeneste.
Udstillingen vises på Randers Kunstmuseum i perioden 10.8.2019 til 12.1.2020.
Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet
Udstillingen på Randers Kunstmuseum er en del af det større udstillings- og samarbejdsprojekt ”Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet”, som er initieret af Randers Kunstmuseum, og skabt i samarbejde med Skovgaard Museet, Holstebro Kunstmuseum, Glasmuseet Ebeltoft, Horsens Kunstmuseum, Skive Museum og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, der alle har allieret sig med en bred vifte af danske og internationale kunstnere i bestræbelsen på at undersøge begrebet ”national identitet”.
8900 Randers C
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00
Fri entré til museets egen samling af dansk kunst fra 1800 til i dag
Entré til særudstilling
Voksne 50 kr.
Grupper (over 10 pers.) 40 kr.
Der er fri entré til børn og unge under 18 år