Der er muligheder i det skidt

Uforudsete landskaber
Kunstneren er sat i stævne til et interview foran sin skulptur på en regnfuld sensommerdag. Skulpturens udtryk er noget ganske andet end, da den stod solbeskinnet nogle måneder tilbage. Dels er værket vokset i form af det latente lag ukrudt, der smyger sig op gennem trækonstruktionen og har fået nye grønne lag, som vi går på opdagelse i. For Camilla Berner er den ubekendte faktor, naturen besidder, interessant at arbejde med. Her har det ellers uønskede ukrudt et kunstnerisk potentiale, fordi det vokser på trods af reguleringer udefra og skaber uforudsete landskaber.

“Værket handler om to ting eller flere ting. Jeg ville gerne illustrere, at man anlægger en superstruktur, når man enten laver landskabsplanlægning eller byplanlægning. Når man bygger nye bydele, så laver man de her superstrukturer, og på den måde rydder man også alle tidligere lag fra byen. Jeg vil gerne have, at træstrukturen ligesom illustrerer det artificielle landskab, som brydes af et latent lag, der er nedenunder. Det latente lag skaber en ny dagsorden. Det er et sammenspil mellem de to lag. Hvis ukrudtet får lov at gro, kan det potentielt set gro ind til skov med tiden, så ville superstrukturen forsvinde. Så det er også en leg med hvad, der dominerer over noget andet eller har mere gyldighed i vores samfund end noget andet.”

Hvad er det der gør dette blad så ringe?
Camilla Berners værker er ofte at finde ude i byrummet og i grønne områder, der omgiver os. Værkerne lever igennem deres interaktion med de besøgende, som det tidligere værk Dandelion Town eller Mælkebøtteruten fra 2003, som er en markering af Søndermarkens ikke planlagte stier i den norvestlige del af parken. Næste gang man skal ud og vandre, kunne det for eksempel være ad mælkebøtteruten som pendant til Margueritruten.

Er der en form for politisk statement i din værdisættelse af ukrudtet, krydsninger og ildesete genveje?

“Der er en underfundig provokation i at ophæve ukrudtet, det siger sig selv. Det er på en eller anden måde en marginaliseret vækst, omend at meget af det her ukrudt eller vilde planter, som kommer op, er planter som man tidligere har brugt som lægeurter eller i madlavning. Den dag i dag bruges mælkebøtten eller vejbredden rigtig meget. Jeg stiller spørgsmålstegn: Hvorfor er man er gal på den type vækst, der bare skal udryddes uden nogen stillingtagen. Jeg synes for eksempel, det her er et smukt blad, hvad er det, der gør dette blad så ringe?” spørger Camilla Berner energisk og rækker ud efter et frodigt stykke ukrudt, der titter frem under det våde træ.

“Jeg betragter absolut værket som en metafor for et udsagn om, en værdisættelse af vores omgivelser. Værket handler også om det oversete og den der enorme regulering af samfundet og vores byer og den måde, de skal se ud på. Der er ikke plads til særlig meget organisk vækst, hverken i vores adfærd eller i den måde vores byer bliver indrettet på.”

Hvid rute og det flygtige værk
Om en uges tid vil selve træstrukturen være ryddet af vejen og tilbage står et Dobbelt landskab – en have i de gamles by som en markering af endnu et lag eller en ny dimension til vores værdisættelse af naturen. Men det er kun indtil græsset bliver slået.

“Det er så tydeligt, hvordan der opstår en park i parken, et rum i rummet, som tydeligt er influeret af forskellige tider og trends i parkdesign, men så kommer brugerne og laver deres eget netværk i parken, og på den måde bliver der en helt anden struktur end den tiltænkte”

Camilla Berner har for øjeblikket gang i et nyt projekt: Hvid rute/white rute, som er under stadig udarbejdelse. Værket viser på bedste vis, hvordan rum i rummet skabes og nye strukturer opstår:

“Det er på samme måde som mælkebøtteruten. Den tager udgangspunkt i folks genveje og smutveje på en campus for landbohøjskole ude i Tåstrup, hvor forskere og elever og ansatte bevæger sig mellem bygninger til laboratorier og væksthuse. Jeg har gået derude og observeret, den måde de går på, og de stier, de er kommet til at træde med tiden og fået dem til at tegne, hvor de rent faktisk går, og hvor de godt kunne tænke sig at gå.”

Ruten er suppleret med guidekort og indformation om pejlemærkerne. På regnfulde dage kan man låne Hvid rute-gummistøvler i receptionen. God fornøjelse!