Det skal du se! Uge 22

27. maj 2025

Åbning af helt nye lokaler på Langelinie eller interessante fotos, der sætter livet i perspektiv – find det i denne uges Det skal du se!

Maria Koshenkova, Baloonity Spore. Photo: 798CUBE

Åbning af helt nye lokaler på Langelinie eller interessante fotos, der sætter livet i perspektiv – find det i denne uges Det skal du se!

Redaktionen anbefaler her en håndfuld kunstudstillinger, der åbner i den kommende uge. Du kan også få det fulde overblik i vores Art Guide.
Kunstbygningen i Vrå
WILD + VOICES
1 jun - 20 jul 2025

Kom til fælles åbning af dobbeltudstillingen WILD + VOICES og udsmykning hos Kunstbygningen i Vrå samt Vrå Højskole. Her bliver der sat fokus på materialets potentiale og kunstens evne til at afdække og gentænke vores forståelse af det, der er. I WILD mødes de tre kunstnere Claus Ørntoft, Helga Exner og Kirsten Klein, som alle arbejder i klassiske og sanseligt dybe formater – fra skulptur og fotografi til materialestudier i sten, ler, gips og metal.
Samtidig mødes Julie Pete, Maria Koshenkova og Anne Torpe i udstillingen VOICES, hvor de på forskellige vis skubber til grænserne for, hvad både kunsthåndværk og billedkunst kan være.
Denne udstilling undersøger menneskets lyst til at 'eje' livet i havet - tænk kæmpe akvarier og Sea World. Emma Bang præsenterer to serier af skulpturer - bronzeskulpturer af svømmende slør og tomme akvariekasser med træsnittede ben viser den umulige opgave, som akvariet forsøger at løse; at få det sprudlende, udflydende og ubegrænsede liv i vandet spærret inde og lukket op til skue.
Emma Bang er nyligt medlem af udstillingsstedet Sydhavn Station, og har i anledning af sin udstilling inviteret Louise Hammer og Ida Nissen til at udstille på henholdsvis udstillingstedets billboard og plakatfrise.

Sensitive Matter, <i>Photographing a digitally printed paper negative from a photograph taken by Alpha Dieu in 1977</i>. Photo: Carô Gervay.
Sensitive Matter, Photographing a digitally printed paper negative from a photograph taken by Alpha Dieu in 1977. Photo: Carô Gervay.
Den 30. april 1975 ankom 204 vietnamesiske børn til Livø, en ø i den nordvestlige del af Jylland, som var flygtet fra den anden indokinesiske krig. Livø havde allerede en problematisk fortid som en statsstyret isolationsanstalt for mænd, der var dømte som ”sociale afvigere” – og børnenes anbringelse på øen understregede Livøs rolle som et sted for eksklusion og kontrol. Udstillingen Sensitive Matter er en fotografisk installation af Carô Gervay, der tager udgangspunkt i denne uafsluttede del af historien og I en visuel dialog mellem landskab og arkivmateriale sporer Gervay fragmenterne af børnenes historie.
Udstillingen Heroin af Marcus Trappaud Bjørn præsenterer en serie portrætter, der fanger det stille øjeblik lige efter en heroininjektion. Fotografierne, som er taget over ti år, afslører en ro og menneskelighed, der ofte overses i mediedækningen af stofbrugere. Med fokus på det enkelte menneske udfordrer serien stereotyper og inviterer beskueren til at se forbi de vante fordomme. Udstillingen er en del af Copenhagen Photo Festival 2025 og kan opleves hos Prospekt i København.
Du vil ikke gå glip af albert contemporarys store åbning i de nye udstillingslokaler på Langelinie! Med Grand Opening 3.0, en gruppeudstilling med værker af 20 anerkendte kunstnere, inviteres du til en udstilling med mangfoldighed af kunstneriske udtryk og medier, der spænder fra maleri og skulptur til installation og fotografi. Udstillingen åbner den 31. maj fra kl. 13–18 på Langelinie Allé 10–14, og det bliver helt sikkert spektakulært.