Guide: Fest i kunsten

1. maj 2024

Drinks med udsigt over byens tage eller tarotkort og østers – du finder de fedeste fester her!

Lotte Sighs danseperformance, som du kan opleve til Art Bar Extravaganza 15. maj! Foto: Mads Holm

Drinks med udsigt over byens tage eller tarotkort og østers – du finder de fedeste fester her!

Der er ingen 'party' uden 'art', så læs med her og find de fedeste festlige arrangementer under Art Matter Festival 2025.
Dato: Tors 15. maj
Tid: kl. 18-22
Pris: Gratis
Adresse: Nikolaj Plads 10, 1067 København K
Cassie Augusta Jørgensen på Roskilde Festival 2024. Foto: Lars Vibild.
Cassie Augusta Jørgensen på Roskilde Festival 2024. Foto: Lars Vibild.
Under overskriften Art Bar Extravaganza danner Nikolaj Kunsthal rammerne for åbningen af Art Matter Festival 2025!
I et spækket program kan du opleve performance, dans, omvisninger og musik i festlige rammer. Du må ikke gå glip af kunstner, danser og koreograf Cassie Augusta Jørgensen, der fremfører en ny version af performancen The Rite of Nothing. I løbet af aftenen kan du opleve Lotte Sighs danseperformance By The Roots, som er inspireret af udstillingen Breaking Darkness, der er en kunstnerisk iscenesættelse af Lars Von Triers univers.

På Nikolaj Plads kan man lade sig rive med af Oladipos mangfoldige lydspor. Desuden vil der være taler, gratis øl fra Depanneur til de hurtige samt en Poulette pop-up, der serverer byens bedste Nuggets.
Dato: Tors 22 maj
Tid: kl. 20-22
Pris: 60 kr.
Adresse: Købmagergade 52a, 1150 København K
Foto: Rundetaarn
Foto: Rundetaarn
Kom med når Rundetaarn denne aften holder ekstraordinært åbent i både udstillingssal og på toppen. Du kan opleve den spændende udstilling TID*MULD*STJERNE helt indtil kl. 21 og så er souvenirs og is blevet byttet ud med øl og drinks til Stjernebar med byens bedste udsigt. Tag en af dine elskede i den ene hånd, en drink i den anden og nyd solens sidste stråler fra toppen af København.
Dato: Tors 22 maj
Tid: kl. 17-21
Pris: Gratis
Adresse: Gl. Strand 48, 1202 København K
Foto: Joakim Züger
Foto: Joakim Züger
Gammel Strand inviterer til et brag af en fernisering, når de åbner årets sommerudstillinger med henholdsvis danske Nanna Abell og den svenske maler Sara-Vide Ericson. Det rå, poetiske og overnaturlige smelter sammen i udstillingerne og frem til kl. 21 kan du dykke ned i udstillingerne og opleve et særligt program med tarotkortlæsning, øl og østers, en optræden af Yuki Tsuji og teste, om du er trold eller elver.
Dato: Lør 17 maj
Tid: kl. 14-22
Pris: Gratis
Adresse: Kay Fiskers Plads 17, 2300 København S
coyote, <i>déjà vu</i>, 2023. Foto: coyote
coyote, déjà vu, 2023. Foto: coyote
På Inception-agtig vis kan du komme til festivalen Under samtidig med vores Festival. Det foregår på det store udstillingssted SIMIAN lige ved Ørestad metrostation. Her har fjorten uafhængige udstillingsplatforme samlet sig og udstiller mere end tyve kunstnere med stor diversitet i udstillingspraksisser. Der er et spændende program hele åbningsdagen, og fra 18-22 er baren deja-vu af coyote åben samt en performance med Ville Laurinkoski kl. 19.30.
Dato: Fre 23. maj
Tid: kl. 16-19
Pris: Gratis
Adresse: Vesterbro og Frederiksberg
Foto: Sofus Graae
Foto: Sofus Graae
En række gallerier på Vesterbro og Frederiksberg inviterer til en fælles aften i kunstens tegn. Fra kl. 16 til 19 åbner udstillingerne dørene og byder indenfor til en uformel og inspirerende oplevelse, hvor kunst, samtale og fredagsstemning smelter sammen.
Aftenen er en mulighed for at gå på opdagelse i lokale gallerier, opleve nye værker og møde kunstnere i øjenhøjde.
Dato: Lør 17. maj
Tid: kl. 20-23
Pris: Gratis
Adresse: Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
O Future, <i>Strawberry Binding</i>, 2025. Courtesy O Future, Thorvaldens Museum.
O Future, Strawberry Binding, 2025. Courtesy O Future, Thorvaldens Museum.
Udstillingen ENTER AFTERLIFE af kunstnerduoen O Future åbner med en spektakulær performance, skabt særligt til lejligheden, som opføres i museets storslåede forhal.
Videoprojektioner forenes med et elektronisk manipuleret kor og musik, mens skulpturerne vækkes til live i det hvælvede loft. Herefter forvandles museets indre gård til en stemningsfuld oase med kolde drinks og lækre toner fra Dj’en – og udstillingen kan opleves i museets nordlige marmorgallerier.