Hvad sker der, når et spildt glas saft bliver til film, en tur langs kysten bliver til en lydvandring, eller elever får lov til at bygge deres egne utopier? Den 17. og 18. september kan du på Art Matter Local møde fire huskunstnere, der på hver deres måde inviterer børn og unge ind i kunsten.
Esben Holk, Molly Haslund, Marika Seidler og Rune Fjord præsenterer deres projekter og fortæller om arbejdet med at lade elever eksperimentere med alt fra digital kunst og performance til lyd, skulptur og natur.
Mød de fire kunstnere på Art Matter Local den 17. og 18. september, og hør mere om projekterne og deres arbejde med kunst, børn og unge.














