Unge kunstnerstemmer: Anna Weber Henriksen

Anna Weber Henriksen er nyeste skud på stammen i vores temaserie Unge Kunstnerstemmer, hvor vi spørger en række nyligt uddannede kunstnere om deres praksis, og hvordan de oplever at træde ind på kunstscenen. Hun er særligt optaget af geologi og en billedkunstnerisk kortlægning af Danmark, hvilket kommer til udtryk i hendes værker gennem kobbertryk. “Jeg håber, at beskueren kommer på en opdagelsesrejse i det ellers velkendte, kortlagte og regulerede landskab, der omgiver os,” siger hun.

Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

I mit kunstneriske virke er jeg optaget af at skabe interaktioner med landskabets allerede eksisterende former og materialer. Jeg arbejder primært med stedsspecifikke værker, der præsenterer lokalmiljøets unikke geografi fra et tværdisciplinært, billedkunstnerisk perspektiv.

I øjeblikket arbejder jeg på at skabe gensidige aftryk ved at bevæge grafikplader henover terrænets elementer som for eksempel  jord, sten, grus og asfalt. Jeg anvender klassiske grafikplader som kobber, der trækkes over terrænet i reb eller monteret på redskaber i træ, eksempelvis mit gamle skuffejern, som er ombygget til formålet.

Kobberpladerne trykkes efterfølgende og tilfører et nyt lag til kartografiens historie. Det er et bud på en billedkunstnerisk kortlægning af Danmark. Kobbertryk har siden 1500-tallet været brugt til kortlægning af hele verden, og der er tale om en art af klassiske kort med den essentielle forskel, at det er jorden selv, der aftegner dem.

Hvor finder du inspiration? Og hvordan er din arbejdsproces typisk fra idé til færdigt værk?

Jeg har i mange år været optaget af geologien i min søgen efter landskabet, der befinder sig under den kulturelle figuration og formgivning af Danmark. Landskabet betragtes oftest fra det klassiske perspektiv med en forgrund, mellemgrund og baggrund. Dette perspektiv rummer ikke undergrunden, der på mange måder er landskabets fundament.

Derfor bevæger jeg mig rundt i landet og leder efter momenter, hvor det velkendte, danske kulturlandskab forsvinder, og jorden som råmateriale træder frem og bliver medskaber af værket. Dermed fremkaldes et bud på den rå data og DNA af stedet og nye fortællinger om nærmiljøet.

I min arbejdsproces opstår der ofte nogle stærke modsætningsforhold. Eksempelvis bruger jeg ofte arbejdstitlen “at udvinde landskabsbilleder”, når et nyt projekt skal i gang. Dette minder mig om voldsomheden i udvindingen af de råmaterialer, der anvendes både til den industrielle såvel som den kunstneriske produktion. Dette er et indbygget paradoks, som giver energi til mange eksperimenter og udvikling af nye metoder, der skal forstærke det kunstneriske udtryk på en samtidig nænsom og regenerativ måde.

Hvad håber du, at man som beskuer får ud af din kunst?

Mine værker er ofte dynamiske og i bevægelse i en given udstillingsperiode. For eksempel som en rute, der skabes, eller en kortlægning af terrænet, der bliver lavet. Her kan publikum tage aktiv del i skabelsen af værket eller ved at standse op og opleve en umiddelbar uventet handling, der kan foregå i det offentlige rum. Jeg håber således, at beskueren af mine værker kommer med på en opdagelsesrejse i det ellers velkendte, kortlagte og regulerede landskab, der omgiver os.

Jeg går meget op i, at dokumentationen af feltarbejdet kan skabe en selvstændig kunstnerisk helhed. Det kan give beskueren en mulighed for at følge i mine og værkets fodspor. Derved kan de ofte midlertidige interaktioner leve videre efterfølgende i installeringer af mine værker i udstillingssammenhænge. Her kan blandt andet kobbertryk fra mit arbejde i felten udstilles sammen med fotos, videodokumentation, redskaber og jordudtræk. Denne helhed mellem arbejdet ude i felten og mødet med det indendørs udstillingsrum håber jeg tilsammen giver beskueren nye poetiske rum at være i og nye perspektiver at opleve vores omgivelser ud fra.

Hvordan er det at være nyuddannet kunstner? Og hvad synes du om kunstmiljøet?

De hvide indre rum har jeg brugt mange år på at diskutere med. Det har jeg gjort både under min tid på akademiet, men også efterfølgende. Jeg har efterhånden udviklet flere metoder til at binde arbejdet sammen. Det har jeg gjort ved at skabe koncepter, hvor det udendørs og indendørs arbejde udgør en helhed, der supplerer og styrker hinanden. Men det var en stor udfordring i starten at finde en måde at søge “ind” i kunstbranchens klassiske udstillinger og open calls. Det var en udfordring, fordi mine værker primært foregår “udenfor” i det offentlige rum, decentralt fra kunstens primære centrum: Det hvide rum i byen.

Det er spændende at følge det store fokus, der er kommet på kunst i det offentlige rum. Jeg håber, at arbejdet i landskabet vil komme fortsat mere i fokus i fremtiden. Jeg har altid fundet det enormt berigende og konstruktivt at indgå i samarbejder og projekter på tværs af fagligheder. Det er en fantastisk måde at skabe nye kunstprojekter på uventede steder. På den måde er det muligt at udvikle platforme, der skaber rum til en bred vifte af praksisser.

Kunstverdenen er et utroligt spændende univers. På den måde er det muligt at skabe nye bud på miljøorienteret kunst. Jeg er taknemmelig for det skønne netværk af kolleger, jeg har fået igennem tiden på Det Fynske Kunstakademi. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg ser frem til, at vi kan mødes igen.

Hvilken rolle mener du, at kunsten kan spille i vores samfund i dag?

Det er en af kunstens fornemmeste egenskaber, at skabe nye bud på, hvordan verden kan formes, betragtes, skildres og sanses. At genopdage oversete elementer i hverdagen. At skabe værker, som eksisterer side om side med det øvrige hverdagsliv, det er meget væsentligt.

Det kunstneriske entreprenørskab er meget i fokus for tiden, og det er et enormt spændende felt. Hvis det stod til mig, skulle der være arbejdende kunstnere så mange steder som overhovedet muligt i vores hverdag; i kommuner, ved private aktører, i byudvikling, på undervisningsinstitutioner med videre. Jeg synes, at vi skal insistere på vigtigheden i, at kunst skal tage del i udviklingen af hverdagens lokalmiljøer og på uventede steder og tidspunkter.