Unge Kunstnerstemmer: Ida Brottmann

“Jeg arbejder primært med performancekunsten og hvordan den aktiverer beskuerens refleksioner”, fortæller Ida Brottmann, der er aktuel med udstillingen Benchwarmers på Spanien 19C, hvor publikum mødes af dansegulv, diskolys og bænkevarmere.

Lige inden udstillingens åbning mødes jeg med Ida Brottmann på udstillingsstedet på Sydhavnen i Aarhus, hvor hun er i gang med at installere sit værk.

Efter i 2018 at have færdiggjort sin kunstneriske uddannelse i Amsterdam er hun flyttet hjem til Danmark og er netop vendt tilbage fra et års barsel. Nu har hun fået muligheden for at udstille sit afgangsværk fra Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam i det specielle udstillingsrum på havnen i Aarhus.

Klar til disko

Hvis man har været på Spanien 19C, kender man de rå murstensvægge, som kendetegner det lille udstillingsrum. I lokalet er indtil videre placeret tre hvide bænke langs tre af væggene, en stor diskokugle hænger ned fra loftet, og i hjørnet står en ghettoblaster foruden det interiør, der i forvejen er. Der ligger balloner klar til at blive pustet op, og det er tydeligt, at der snart skal foregå noget.

“Værket er en performance, hvor en gruppe kvindelige performerne hele tiden er til stede på skift, så man hvert øjeblik kan træde ind i rummet og opleve værket”, fortæller Ida Brottmann. “Det er en galla-scene, hvor pigerne sidder i gallakjoler op mod væggen og er bænkevarmere. Performancen fokuserer på spørgsmålet om den unge, uskyldige pige og på, hvordan hun betragtes”.

Inspireret af den virkelighed vi lever

“Jeg arbejder i det hele taget meget med synlighed af kvinder og piger. Altså med hvordan kvinder bliver betragtet og med selve det at betragte”. Performerne er ifølge Brottmann levende symboler på den unge, uskyldige pige, som hungrer efter at blive budt op til dans, men samtidig stumt frabeder sig ‘the male gaze’.

På den måde spiller Ida Brottmanns kunstneriske praksis præcist ind i den kønsdebat, der raser netop nu, men kunstneren slår samtidig fast, at hendes valg af tematik primært bunder i egen interesse i at undersøge de magtforhold, der kan være i begærligheden og kvinder og mænd imellem. “Jeg er interesseret i feministiske spørgsmål, men min undersøgelse bunder lige så meget i, at jeg selv gerne vil vide mere om den måde, man udstiller sig selv på.”

Værket udspringer af en længere undersøgelse af, hvordan kroppen er blevet brugt i kunst, kultur og litteratur, forklarer hun.

“Jeg har studeret film lavet til unge for at forstå, hvordan det former vores blikke på kvinder og piger. Og der var altid denne galla-scene, hvor der sidder en masse piger ude i siden og venter passivt på at blive budt op til dans. Det synes jeg, var interessant at zoome ind på. Så faldt jeg over teksten Raw Materials of the Theory of the Young-Girl i Tiqqun (et fransk politisk tidsskrift, red.), som omhandler teorien om ‘den unge pige’, som findes i os alle sammen og som kommer til udtryk i forskellige perioder og situationer.”

Jeg spørger Brottmann, hvad hun håber, man som beskuer får ud af hendes værk Benchwarmers. En del af intentionen er, at værket sætter gang i overvejelser om, hvordan beskueren skal forholde sig i mødet med den unge pige. “Jeg håber, denne fysiske konfrontation, som opstår i udstillingsrummet, får beskueren til at reflektere over de aktuelle kønsdebatter, der foregår.”

Værket er for Brottmann således ikke et svar, men en undersøgelse af en debat, hun finder vigtig og interessant. Undersøgelsen bunder helt konkret i, hvordan publikum reagerer i konfrontationen med disse stillesiddende, ventende piger: Skal jeg byde op til dans? Kan jeg tillade mig at kigge på pigerne? Gør pigerne noget om lidt?

Spørgsmålet om forfatterskab

Ida Brottmann er desuden optaget af spørgsmål om autenticitet og forfatterskab i kunsten: Hvem er kunstneren? Hvem formidler værket? Og hvordan formidles det?

“Jeg arbejder med, hvor langt man kan gå i uddelegeringen af de forskellige roller. Her er jeg kunstneren, der ansætter performerne. Og når man arbejder med performere, som jo er her langt mere end jeg under udstillingen og tager ligeså stor del i at færdiggøre værket, så bliver forfatterskabet af et værk rimelig blandet.”

Ida Brottmann glæder sig til at opleve værket igen her to år efter sidste opsætning – med andre performere, et andet publikum og i et andet land.