Unge kunstnerstemmer: Klara Lilja

I serien Unge Kunstnerstemmer undersøger vi nye vinde på kunstscenen, idet vi spørger en række unge kunstnere om deres praksis. Klara Lilja arbejder med keramik med stærk inspiration fra Manga, myter og Instagram. “Jeg prøver aldrig at lave kunst, der er ‘relevant’ for samfundet, eller som skal følge aktuelle emner eller trends. Hvis du laver kunst på den måde, kan du aldrig være foran”, fortæller hun.

Hvilken proces går du gennem fra en idé til et færdigt værk?

Jeg opsøger inspiration, primært på nettet og instagram. Det kan være jeg sidder og kigger på forskellige arter af sommerfugle, indtil jeg finder én, som er den rigtige. Jeg researcher næsten altid om natten, når der er fred og ro. Dernæst laver jeg en hurtig skitse af, hvor stor den skal være og hvilke glasurer, der kunne være gode at bruge. Så går jeg i seng.

Næste dag tager jeg skitsen med i atelieret og begynder at udforme skulpturen. Man kan med det samme ofte se, om det det kan blive til et godt værk, eller om det ser dumt ud. Hvis det ser dumt ud, smider jeg både skulpturen og skitsen ud. Hvis det er nogenlunde eller ligefrem godt, bliver jeg ved med at arbejde på det, indtil det er rigtig godt, og så er værket færdigt.

Hvilke tanker har du gjort om kunstens betydning for samfundet, og hvordan påvirker dette din praksis?

Da jeg gik i gymnasiet, skrev jeg SRP om Whistler og Ruskin. Det var i fagene billedkunst og engelsk. Senere snakkede jeg med en pige, som havde skrevet om øjets opbygning, og hvordan forsnævring af en eller anden kanal kunne føre til nærsynethed. Og hvordan man kunne forhindre dette.
Jeg har altid syntes, kunst var det bedste, men da jeg hørte hende tale om sin opgave, blev jeg i tvivl om, hvor nyttigt det egentlig var. Det virkede mere relevant for samfundet at hjælpe folk med at kunne se godt fremfor at lave analyse af impressionismen i UK.

Men så sagde hun, at hvis der ikke var kunst, var der jo ingen grund til at kunne se. Måske lige lovlig fatalt, men det var en fin pointe.

Jeg prøver aldrig at lave kunst, der er ‘relevant’ for samfundet, eller som skal følge aktuelle emner eller trends. Hvis du laver kunst på den måde, kan du aldrig være foran. Så er du altid bagud. Det er bedre bare at lave det, der er din sandhed.

Hvad er dine inspirationskilder, og hvordan manifesterer det sig i værkerne?

En stor inspirationskilde for mig er Open-World RPG-spil til PlayStation. Jeg holder meget af spil som Final Fantasy, Zelda og The Witcher, hvor naturen fylder meget og spiller en stor rolle i historien. For mig er det langt bedre end film, fordi jeg selv bestemmer tempoet og vælger handlingen. Sådanne spil handler meget om worldbuilding, og det er det, jeg laver i min praksis. At opbygge mit eget unikke univers fra bunden. Derfor er det altid inspirerende at se, hvordan mestrene gør det.